Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Jeg har mødt mange forførere i mit liv. Store forførere med mægtig karisma, der forførte mig til at tro, de var kærlighed. For det er netop definitionen på forføreren, at han/hun har ”andre motiver end kærlighed” men giver sig ud for at være kærlighed.

De var smukke, de var stærke, de havde ordet i deres magt. For det er et andet aspekt af forførelsen, at få den forførte til at afvige fra sine principper og værdier for at blive en del af forførerens leg.

Min vej var altid kærlighed men i mødet med forføreren kunne jeg falde ud af min vej. Det der betød aller mest for mig blev sekundært så længe rusen varede. Så længe drømmen om kærlighed overskyggede alle alarmklokker, der bimlede ubærligt højt om al den selviskhed som altid må være forførerens motiv. Alarmklokkerne ringede som en knugen i solar plexus, en angst, en frygt, en følelse af det skæbnesvangre. Nært forestående.

Og en dag mødte jeg den største forfører af dem alle. I karisma og charme og overtalelsesgaver overgik hun langt dem alle. Hun stod i en mægtig stråleglans foran mig. Jeg havde aldrig set hende før. Men hun havde altid stået bag hver eneste af mine forførere. Som den stærkeste af dem alle. Enhver af mine forførere måtte blegne i hendes nærvær.

”Hvem er du spurgte jeg?”

Og hun ønskede ikke at besvare mit spørgsmål. For så ville hendes plan mislykkes. Og jeg forstod, at hun var den, der forførte mig til at tro, at forførerens motiv var kærlighed. Hun var den, der hviskede at forføreren var sand. Hun var den, der puffede mig i ryggen hen mod min forfører. Og hendes plan var at beskytte mig. Mod kærlighed.

”Hvorfor har du gjort det?” spurgte jeg.

Men hun ville ikke svare. Og jeg forstod at hun havde gjort det fordi kærligheden havde været et smertefuldt sted for mig at være. Der skulle vi ikke være mere. Aldrig mere. Og så spurgte hun lige så stille om jeg havde glemt vores aftale.

Vi havde aftalt, at hun altid ville beskytte mig mod kærlighed. Fra det øjeblik vi indgik aftalen skulle jeg glemme hende helt og aldeles. Hun ville bare være der. Og beskytte mig mod kærlighed. Vi havde aftalt, at hun skulle være der til kærligheden som en lotus en dag havde foldet sig ud i mig. I fuld blomst. Og når den indre lotus havde foldet sig ud, ville jeg ikke behøve hende mere og hun ville forvandle sig til regn, der vandede min indre blomst.

Og sådan skulle hun vide om blomsten var foldet ud:

Den dag du ser mig med hjertet fuld af tak, den dag du ser mig uden at dømme det jeg har gjort, den dag du ser mig uden at ønske at jeg skal forsvinde, da vil jeg vide at kærlighedens blomst har rejst sig i dig. For kærligheden har ingen dom i sig, kærligheden er fuld af tak, og kærligheden ønsker ikke noget skal forsvinde, for kærligheden favner alt der er. Og den dag du ser mig med kærlighedens øjne. Den dag vil jeg ophøre med at forføre dig og du vil føre mig. Ind i kærlighed.

Og regnen falder i fine små dryp på min blomst, der stille folder sig ud.

Og altid vil jeg huske hende og alt det hun har gjort. Nu hvor hun er regn.

Majbritte Ulrikkeholm

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk