Er du vågen? - om sorte huller i universet og i os

Der er sorte huller i universet, som er kendetegnet ved, at de trækker alt til sig. Intet, der kommer i nærheden af det sorte hul kan undslippe. De sorte huller opsluger alt lys. Det er deres karakter at suge alt til sig. Men der er også sorte huller i os. Alt det vi en gang oplevede som ligger ubearbejdet i psyken. At det, vi endnu ikke har taget kærligt hånd om. Alt det, vi ikke vil se, bliver sorte huller, der suger alt liv, alt lys til sig.

Når vi ønsker at give vores gave, når vi ønsker at træde ind i en kærlig relation råber de sorte huller :”Nej nej lad vær.” Og vi giver ikke vores gave. Vi træder ikke ind i kærlighed. Vi vandrer videre ad en vej uden dybder, som ikke truer med at styrte os i dybet.

Det er vores kærlige opgave at sidde ved vores sorte huller, at synge over dem, så de døde steder i os igen bliver LYS-levende. Og når vi løser vores opGAVE kan vi give vores GAVE. Og helt sikkert er det, at den opGAVE vi ikke løser, den slæber vi med os ind i alle relationer båret af det ubevidste ønske at en anden skal løse den. 

I denne weekend sad jeg ved de sorte huller sammen med en stor gruppe. Vi sang over de døde steder, var nænsomt sammen med dem. Og hjerterne sprang åbne og blev en gave i sig selv. For det åbne hjerte er en gave. Som sanger, som elskende at blive modtaget fra det sted. Hvor såret og forrevet det end er. Det er en af livets største gaver. Hvorimod det at synge for et stålpansret hjerte er den største og mest umulige opgave der findes. Og tænk at være den, der sender sin kærlighed mod et panser af stål. Mod et sort hul, der opsluger alt. Lys glæde kærlighed liv. Uden at modtage det. For det er netop det sorte huls karakter: AT TAGE UDEN AT MODTAGE.

Lad os derfor allerede i dag synge over vores sorte huller. Lad os tage vores opgave til os, så vi kan give vores gave. Mange frygter at styrte i dybet, men hvis vi ved, at der lige som der findes sorte huller i universet og i psyken findes et lys, hvis natur er at søge mod mørket for at fylde med sit lys, så vil vi vandre mod de sorte huller med fornyet styrke og mod.

”Men,” kunne man sige, ”Hvis de sorte huller opsluger alt lys, så vil de vel også opsluge det sjælens lys, der søger mod mørket for at fylde det af sit lys.”

Men der er en magisk mystisk dør der åbner de sorte huller. Den dør hedder BEVIDSTHED. Når vi lader de sorte huller ligge ubevogtede hen i vores psyke, vil de opsluge alt lys. Når vi derimod nærmer os de sorte huller med vågen bevidsthed, så vil LYS fylde mørke ud. Vi må med andre ord gå vågne ind i mørket. Og sangen kan holde os vågne. Og lykkelig er den der har en vågen ven at vandre med. En, der tør spørge: Er du vågen?

For når vi drømmer tror vi, at vi er vågne. Alt føles virkeligt. Når vi vandrer ubevidste gennem livet føles det virkeligt. Det døde føles som liv. Men det er ikke liv. Så længe de sorte huller trækker alt lys til sig. Men når vi vågne modige og fast besluttede på at tage vores opGAVE på os vandrer lige ind i mørket med en sang, med en ven, fra bevidsthed, da vil vi vågne. Til livet, til kærligheden. Og vi vil ophøre med at give vores opGAVE til dem vi møder på vores vej. Vi vil komme fra lys og bevidsthed. Med den største GAVE vi har at give. Det åbne hjerte.

Majbritte Ulrikkeholm
Foto: Skagens LYS
__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Majbritte

Jeg nyder altid at læse dine indlæg. Så fyldt med sårbarhed, nærhed og varme. Og sproglige blomster.

Her taler du lige ind i mig og mine sorte huller, som jeg nænsomt tager mig af.

Tak!

Hilsen
Majken 

__________________________

Majken Kaznelson
Terapi og Mindfulness
http://www.majkenkaznelson.dk

Sorte huller i universet og i os. Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt.dk