En skriveøvelse, der kalder magien frem (om tilfældighedernes terningspil)

 Når jeg underviser har jeg hele tiden for øje, at min fornemmeste opgave er at lede kursisterne i retning af deres eget inderste, i retning af det, de allerede ved dybt inde. Jeg har selv haft mange begavede vejleder i mit liv, men dem jeg husker på med størst taknemmelighed er dem, der formåede at være nærværende længe nok til, at jeg kunne finde de dybe svar i mig selv. Og derfor har jeg udforsket metoder til at bringe mennesker i kontakt med netop denne dybe indre bevidsthed. Arbejde med poesi og fortælling har vist sig at være et meget kraftfuldt redskab.

 Her vil jeg beskrive en ganske enkel øvelse.

 Gå en tur til et sted, en have, en park, en skov, hvad end der måtte være i umiddelbar nærhed. Medbring blok, farver og pen. Når du ankommer til stedet, så læg mærke til, om der er noget, der specielt kalder på din opmærksomhed.

 Ophold dig en tid her. Beskriv hvad du ser. Hvordan ser dette rent faktisk ud? Er der særlige detaljer? Hvordan føles det? Hvordan lyder det? Smager det? Dufter det? Brug alle sanser og beskriv hvad du oplever. Tegn og mal gerne detaljer ved siden af det skrevne. Undlad alle fortolkninger. Bare skriv hvad du oplever.

 Nu kan du spørge: Hvad ligner det? Hvad minder det mig om?

 Efter en tid kan du reflektere over, om dette fortæller dig noget om dit liv lige nu.

 Til sidst kan du prøve at koge det hele ned til en bouillonterning – en sætning, der beskriver det hele. Denne sætning vil ofte kunne fungere som titlen på et digt eller en fortælling. Man kan også vælge at lade bouillonterningen være eksempelvis fire linjer.

 Hvis man vil arbejde mere kunstnerisk med sin oplevelse, kan man vælge at arbejde videre og lade oplevelsen udfolde sig til en hel fortælling eller en sang.

 De fleste af mine egne sange er skrevet på denne måde.

                                   *

 Jeg har samlet et hold bestående af 27 kvinder, som alle ønsker at udforske deres kreativitet over en længere periode. I dag vil jeg tage dem med på en tur i Botanisk have. Der er flere af kursisterne, der allerede har nævnt, at det vist er den sidste sensommerdag. I morgen vil vejret slå om i efterår. Så vi skal bestemt ikke sidde inde hele dagen, og jeg introducerer dem for den poetiske skriveøvelse men gemmer også en lille overraskelse i ærmet. For overraskelser er noget, der kan lokke eventyret og kreativiteten frem.

 Hvad jeg ikke ved er at Botanisk have har en overraskelse i ærmet til mig.

 Vi er en stor gruppe kvinder, og jeg ved at Botanisk have er et ocean af blomster, planter, træer, buske og alverdens herligheder, der kan tale til det feminine sted, vi så gerne vil i kontakt med. Så vi sætter kursen mod det skønne sted, alle med opmærksomheden rettet mod det der nu vil tale til os hver især. Aftalen er, at der ikke finder tale sted mellem kursisterne, så alt hvad de hver især oplever, må formidles på papiret. Vi går sammen i forventningens stilhed mod haven og de smukke blomster, der helt sikkert har en fortælling til hver eneste af os. Og da vi ankommer til haven er det så, at den folder sin store overraskelse ud.

 Botanisk have er nemlig langt fra det smukke sted vi havde forventet at ankomme til men er forvandlet til en mudderpøl, en byggeplads af ukendte dimensioner. Gravkøer står overalt i bedene, og de små vandløb er fyldt ud med plastic og overdækket med træbjælker man kan vandre hen over. Hvad i alverden? Dette havde vi bestemt ikke regnet med. Og vi kan intet sige til hinanden, for det er en del af aftalen. 27 forundrede kvinder går rundt i mudder og planker med notesblok og farver, der var bestemt til at gengive blomsternes farvevæld, duftene, linjerne, formerne, detaljerne. Men nej. Her er bare muddder og en masse forvirrede mennesker, der alle er slemt overraskede.

 Efter nogen tid bemærker jeg, at alle kvinderne på trods af overraskelsen finder et sted, hvor de står med deres blok og noterer. Det er noget af et optrin. For Botanisk have er så lille at 27 tavse kvinder med hver deres blok er til at få øje på. En af kvinderne bliver da også meget nøje iagttaget af en mand med et mytologisk langt skæg. Jeg kan se, at manden forsøger at komme i snak med hende, og senere får jeg at vide, at han har spurgt hende, om hun egentlig er klar over, at haven lukker klokken fire. Det er hun klar over, og så fortsætter hun sin indre dialog med en fugl, der har sat sig på en gren foran hende.

 Selv bemærker jeg at der overalt står: Græsset må ikke betrædes, og den slags skilte har i grunden altid irriteret mig. Hvorfor anlægge en fin græsplæne, som ingen må betræde? Og lige da jeg har tænkt tanken kommer en bestøvlet mand trampende lige hen over plænen med den iøjenfaldende formaning: ”Haven lukker NU!” råber han. ”Haven lukker NU!”

 Det må jeg nok sige. Det var godt nok noget af en provokation. Her har jeg gået og accepteret formaningen, og så tramper havens håndlanger lige midt ind på alt det grønne, som jeg ikke måtte træde på. Og jeg skriver en note i min blok : ”bestøvlet mand betramper græsset, som ikke må betrædes. Det minder mig om ....  hvor morsomt det i grunden er, at dem, der har opsat de gældende regler som oftest er dem, der ikke overholder dem selv.” Der er vist lidt inspiration til en sang her.

 Da vi kommer tilbage beder jeg kursisterne om at koge deres skriverier ned til én linje. Og nu serverer jeg så min overraskelse. For jeg fortæller dem, at jeg er sikker på, de har skrevet et digt. Sammen. Lige præcis sådan som de har sat sig. Lige præcis i den rækkefølge skal linjerne i digtet falde. Vi har et digt på 27 linjer. De har alle været det samme sted, så billedsproget vil have en fælles reference. De har alle en indre fokusering mod at lære om deres liv lige nu. Så skriverierne vil sikkert også bære præg af det. Og nu leger vi altså med tilfældighedernes terningspil. Det er tilladt at tilføje små bindeord som til, fra, med, som o.l. hvis man har lyst til at binde sin linje tættere sammen med den foregående. Men ellers skal linjerne bare står som de gør.

 ”Vil du begynde?”, spørger jeg og ser mod den kvinde, der sidder lige til venstre for mig. Og så læser de deres linje op en efter en. Her er digtet de skrev. Uden nogen form for redigering. Jeg har tilladt mig at bidrage med digtets titel. Alle deltagerne har indvilliget i, at digtet bliver gengivet her.

 SENSOMMERDIGT

 Palmen bryder grænser

står i muddervand

minder mig om magi og min mor

kaktusser og truede dyrearter

vejarbejde viser vejen

til mit sensommerliv

med røde roser i min barndoms have

ser jeg snapshots af forgængelighedens skønhed

jeg vælger min væren i livet

slow down og vær det du er i dit væksthus

stille væren i verden

going with the flow is being with everything that is

mine livsvilkår

på den sidste sommerdag

ingen begrænsninger og forhindringer i mit rum

i rejsen hjem til mig selv

gensynet med haven og livets mange muligheder

i lyset

brænder den pæne busk der engang var en rebelsk blomst

at spørge Jesus

at leve livet

høstanemonerne svajer

i dovent lys

reflekterer vækst og modpoler

jeg er under opbygning

sensommersolen

som en ventende krukke

God skrivelyst

Majbritte Ulrikkeholm

 

 

 

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Majbritte

Guf for de kreative lyster! Tak.

Jeg prøvede den af på min morgenlige tur.

Forårstur ved Sjælens Sø
Isen trækker sig
Den hårde hvide is
Livet er her endnu
Bevægeligt løv fra sidste år
Gul bus i brune bakker
Min ryg har båret mig så godt
Læner sig nu op ad det grønne
Solen smelter gulerodsgule fingre
Sivene knitrer
Stille bladtomme træer
Forsigtigt løv trisser rundt
Fuglestemmer fnidrer optimistisk om forårets evighed
En trommen, menneskeskabt
Trommer nogen for livet?
Stien våd og pløret
Spredte isklatter
Koldt og varmt
Lys og mørke i vandet
Ingen dufte nu
... men de er varslet

Kære Alice

 

herligt at du har prøvet øvelsen af og fået et smukt digt i gave.

Tænk hvis vi kunne få flere til at skrive deres digt her. Det ville være sjovt

Kærligst Majbritte

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Ja, det ville være rigtig godt at få nogle flere til at dele poesi.

Lad se, hvad der sker :-)

Kh Alice

 

Øvelse - kald din indre magi frem. Læs med på Levlykkeligt.dk