Du er da ellers sådan en pæn pige

Det ville være fint at kunne stå i verden med udstrakte arme og række ud - ikke efter kærlighed men fra kærlighed.

Nu har jeg sammenlagt levet 23 år af mit liv i fast parforhold og ægteskab, og jeg har ikke engang levet alene i to år. Det har jeg først til november. Og alligevel ser jeg en del panderynken omkring mig og har endda også flere gange hørt kommentaren: "Du er da ellers sådan en pæn pige."

Og hvis man er en pæn pige, så går man da ikke løs på markedet, og hvis man så gør alligevel, ja, så kommer den der panderynken. Hmmm... der er sikkert et eller andet her. Eller... "Du skal nok møde den helt rigtige - bare vent."

Det er altså ikke hver gang, jeg orker at stoppe op og sige: "Jeg har i samråd med min meget smukke lærer, der støtter mig på min åndelige rejse, besluttet, at det nok ville være fint at se, hvem jeg er, når jeg står i livet uden at støtte mig op ad en udvalgt. Det ville være fint at se, hvem jeg er, når jeg ikke spejler mig i en anden, ser mig selv igennem en andens øjne, ser mig selv som en halvdel af en anden person, hvilket jeg uvægerligt har gjort, fordi jeg var 24 år, da jeg mødte min første mand, som jeg groede sammen med igennem musik og liv. 

Det ville være fint at udforske, om der er andre måder at elske på. Det ville være fint at se, om jeg kan være sammen med en mand uden med det vuns at ryge ind i gamle afhængige mønstre, hvor jeg stille og umærkeligt slipper andre værdier i livet. Det ville være fint at se, om jeg kan finde kærlighed til mig selv, uden den skal bekræftes af en anden. Det ville rigtig fint, om jeg kom tilbage til det sted i mig, hvor jeg mærker Sjælen som den første elskede. Det ville være fint, hvis jeg kunne mærke tomrummet efter den anden og fylde det ud af mig selv i stedet for at lade det fylde ud af en ny. Det ville i det hele taget være fint at lære mig selv bedre at kende, at spille mine koncerter solo men ikke alene, fordi jeg har både publikum, min musik og inspirationen, der støtter mig. Det ville være fint at mærke, at jeg kan lægge mig i min seng om aftenen og glæde mig over mit eget selskab i stedet for hele tiden at længes efter en anden. Det ville være fint at mærke, at jeg er fuldkommen i mig selv, at jeg ikke er en tom skal, der kun kan trække vejret, fordi jeg har en anden at gøre det igennem. Det ville være fint at se, om der er en anden måde, jeg kan være sammen med en mand på, end den jeg allerede kender. 

Det ville være fint at kunne stå i verden med udstrakte arme og række ud - ikke efter kærlighed men fra kærlighed.

Og det er det, jeg vandrer mod. Og det er derfor, jeg går løs, selvom jeg er en pæn pige.

Og nu vil jeg printe dette ud, og næste gang jeg møder panderynken, så vil jeg trække det op af lommen. For jeg gider ikke sige det samme en gang til.

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærlighed og parforhold. Majbritte Ulrikkeholm på LevLykkeligt.dk