DRØMMEN OM KÆRLIGHED

Jeg havde en kraftfuld drøm. At en mand og en kvinde sammen gik ind i Jordens indre for at heale verdens dybeste sår. Skellet mellem mænd og kvinder. De begravede det mandlige og det kvindelige ursår ved foden af livets træ. Og for ikke at falde i søvn på rejsen gik de ind som venner ledsaget af en bemalet hjort, der med sit gevir skulle symbolisere den højere bevidsthed.

Vi har altid været tiltrukket af hinanden. Men som magneter der tiltrækker hinanden frastøder de også hinanden i mødet. Kampene opstår. Desværre ser vi i denne tid flere og flere forlade hinanden og bryde op. Også når der er kærlighed. For mange har mødtes i kærlighed og skiltes i had. Så kærlighed alene gør det ikke. Jeg tror vi er ved at vågne til en helt ny bevidsthed på Jorden. Og denne bevidsthed omfatter også det gamle ursår, som mænd og kvinder har båret gennem tiden. Forskelligheden.

Men forskelligheden, som også er vores tiltrækning behøves ikke være årsag til kampe. Det er det fra den gamle bevidsthed, der opfatter alt anderledes som en trussel. Når bevidstheden vågner, ser vi at forskellighed er en forudsætning for vækst. Den anden bærer den brik vi selv mangler. Sammen balancerer vi verdens tag og Jordens fundament. Og vi har ikke brug for en større eller en mindre part. Den nye Jords bevidsthed ser det. At vi kan følges i venskab. At vi har brug for at følges i venskab. At vi tiltrækkes af forskellighederne, ikke for at bekæmpe dem, men for at vokse af dem.

Men hver af os må begrave vores gamle ursår, og derfor kræves al vores bevidsthed af os. Så vi kan vågne til en verden:

Hvor vi mænd og kvinder kan glædes over og lære af vores forskellighed og samtidig føle ligeværd. Ikke kun I kærlighedsforhold men I alle livets forhold. En verden, hvor vi formår at være mænd og kvinder i venskab uden magtkampe men i stedet for en fælles støtte for hinandens vækst. En verden hvor der i alle menneskelige forhold kan være ligeværd i stedet for at lede efter den større og den mindre. 

Jeg havde en kraftfuld drøm, der viste mig en helt ny verden. Og af den drøm ønsker jeg at vågne. Ind I en helt ny verden. Ind i en ny bevidsthed. Hvor kærligheden er mulig og ikke bare mulig men en basis for vækst. Og på det dybeste plan en mulighed for healing af ubalancerne, som vi selv er med til at skabe, når vi ikke balancerer lys og mørke, kølighed, varme, indadvendt og udadvendt, mandligt, kvindeligt. 

Når vi ser, at modsætninger er Jordens dag og nat – forudsætningen for LIV, så vil vi også se, at der ikke er mere at kæmpe om. Og så kan vi begynde at kæmpe for noget. Sammen. Kærlighed på Jorden. 

Verden vågner stille. Til en ny bevidsthed. NU.

Kærligst Majbritte
Foto: Den bemalede hjort i min have

Note: Jeg har skrevet meget mere om dette i bogen GUDINDENS GENKOMST

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
DRØMMEN OM KÆRLIGHED. Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt.dk