Det gamle års nytårstale

Det gamle års nytårstale

I dag vil jeg sidde ved det gamle år. Jeg vil lade hver dag rinde igennem mig som sandet i et timeglas. Jeg vil smage på hver eneste oplevelse, løfte hver eneste udfordring op og spørge den: "Hvad havde du til mig, er der noget i dig, jeg endnu ikke har set?"

Jeg vil sidde ved det gamle år i stilhed, så dagene, timerne, minutterne kan passere en sidste gang. Var der noget, jeg glemte, husker jeg det måske nu.

Jeg har ingen nytårsforsætter, for det er aldrig lykkedes mig at ændre noget med vilje og magt. Jeg vil i stedet sidde ved uvanerne og spørge dem: "Hvilken uopfyldt længsel gemmer sig i dit dyb? Og hvordan kan jeg opfylde denne dybe længsel på en kærlig måde?"

Jeg vil følges med årets sidste dag. Hun vil sidde med ved mit nytårsbord i aften. For hun er den, jeg fejrer nytåret med. Vi skal gå nytårstur, spise middag og dække op til alle dagene i det gamle år ved vores nytårsbord. Det er det gamle år, den fine dronning, der skal holde vores nytårstale. Hun skal fortælle os det, vi ikke har set. Hun skal fortælle os, hvad vi tager med ind i det nye år og hvad vi lader bag os, når klokkerne ringer nytårsfred.

Jeg vil spørge hende, for hun er oprigtigt vis. Er der noget, jeg endnu ikke har set?

Og hun har allerede talt. Det er hende, der har fortalt mig, at bag hver eneste uvane i mit liv, gemte sig altid en lille ængstelse for at være helt alene. Bag hver uvane gemte sig en sult efter andre, en angst for det tomme rum.

Og hun talte og inviterede mig til den fornemmeste nytårsfest. Hvor hun var æresgæst, og hvor dagene ankom til festen i galla smykket med timer, minutter og sekunder, der tilsammen udgjorde en krone i den gamle dronnings år. Når jeg vitterligt forstod, at det tomme rum var altings fylde, sagde hun, da ville der aldrig eksistere ensomhed, som er det, der opstår, når vi ser tomhed i stedet for netop at se ALTINGS UDSPRING. Og alle mine uvaner var udsprunget af tomhedsfølelse. Og hun bad mig besøge tomheden og lære den endeligt at kende. Sige den tak. Invitere den med ved mit nytårsbord. Sidde med den. Lytte til den. Blive del af den. Lade den blive del af mig.

Intet jeg ændrede i den ydre verden, ville ændre noget indeni, sagde hun. Men alt i den ydre verden, ville ændres, når jeg ændrede noget indeni. Alle uvaner ville falde bort, når jeg blev et med ALTINGS UDSPRING. Så der skulle jeg sidde på den sidste dag og skue ind i alt det nye.

Jeg vil tage min sult ved hånden og invitere tørsten med. De skal vide, de er velkomne her hos mig. De skal vide, jeg har set dem. For når jeg ser dem, er det mig, der er værtinde. De sidder ikke i hemmelighed og styrer mit liv som børn, der aldrig blev set og hele tiden kalder: Se os, se os. Se nu hvad vi prøver at vise dig!

De skal ikke længere være det, jeg presser ud af mit liv med magt; men i stedet være det, jeg tager kærligt til hjertet. I stor taknemmelighed. Jeg vil drikke af dem. Og smage deres visdom. I fuld ædruelighed vil jeg beruse mig i dem. Med sjælen rank vil jeg vandre ind i det nye år. Fulgt af timer og dage, minutter og sekunder, der alle prøvede at vise mig en vej. Ind i ALTINGS UDSPRING. Hvor alt er et alter, som kan rumme både ensomhed og tomhedsfrygt.

Og her vil jeg se det. At jeg aldrig var alene.

Velsignet nytår til alle. Må I finde stunder til at sidde ved det gamle år uanset I er alene eller sammen med andre.

Majbritte Ulrikkeholm

Tak til Ida som engang viste mig, at alt er et alter.

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Nytår - nytårstale af Majbritte Ulrikkeholm. Læs mere