Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Fordi jeg er rådgiver for mange kreative mennesker, får jeg lov til at se dybt ind i mange menneskers sjæle og historier. De fleste der kommer hos mig har brug for hjælp til at manifestere smukke fortællinger, sange og andre livsprojekter.

Fælles for dem, der finder vej til mig er, at de er fine poetiske mennesker. De taler sommerfuglenes og bjergenes sprog, og de taler med hjertets stemme. Og fælles for de fleste af dem er, at de engang blev slået ned af det, der ikke forstår at lytte, når sommerfuglevingen synger.

I dag sidder de så med noget af det smukkeste, jeg nogensinde har hørt, men de holder det tilbage, for tænk om de bliver slået ned igen? Af det der ikke evner at lytte helt der ind, hvor verden forvandler sig, når sommerfuglen slår med vingen.

Og i dag tænker jeg og mærker, at tænk om alle dem, der kan høre sommerfuglevingen og fortælle om en mulig forandring bliver siddende inde i deres kokon, fordi det der larmer og buldrer måske kunne fare frem. Og tænk hvis sommerfuglene for altid holdt op med at folde sig ud og lyset ikke bredte sig smukt ud over vores dage af skræk for at blive slukket af mørket. Ville vi så ikke have en verden regeret af det mørke, der engang jog lyset bort. Vil vi ikke have en hård stemme til at fortælle vores verdens fortælling? Og hvis vi har en hård stemme til at fortælle vores verden, vil vi så ikke bare få en endnu mere hård verden? Jo, det vil vi, for verden er den fortælling vi fortæller om den. Og derfor er jeg nødt til at sige til alle sommerfuglene: 

I er nødt til at komme frem med jeres fortællinger og jeres lys. For hvis vi ikke gør det, vil vi tjene det mørke, der engang slog os ned.

Ethvert smukt lys, der ikke fødes i verden af skræk for at blive nedgjort af mørket, tjener i sidste ende det mørke, vi frygter. Det tænker jeg på hver gang noget i mig vil holde mig tilbage fra at slå sommerfuglevingen ud. Stemmerne, der skrev ondsindet om mine fortællinger. Men skulle jeg så ikke længere tale bjergenes sprog, fordi det hårde har fældet sin dom over mig? Og hvis jeg ophører med at tale bjergenes sprog, hvem skal så tale bjergene til live i menneskenes bevidsthed? Hvem skal synge om sommerfuglevingen og sætte lyd på kolibrien, der svæver dirrende i luften?

Min sommerfugl frygter mødet med det hårde, men sommerfuglevingen bæver endnu mere, når jeg tænker på, at det hårdes stemme skulle få al magt til at fortælle, hvad det er for en verden jeg er del af. Og den frygt er endnu større end frygten for at blive slået ned. Og derfor flyver jeg stadig.

Så hvis der er sommerfugle her, så fold jer ud. Og gør det i dag. Så vi kan blive ved med at vide, at sjælen og hjertet er en del af vores verden. Og bjergene - de venter på jeres sang.

Majbritte Ulrikkeholm

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk