Ny bog af Majbritte Ulrikkeholm. Læs 1.kapitel

Den sorte boks

Da jeg første gang hørte om fænomenet black box eller den sorte boks, som er et detaljeret elektronisk værktøj til at opklare flystyrt, mærkede jeg, at det havde noget med mig at gøre. Jeg blev interesseret i fænomenet. Tænk at noget kunne overleve et styrt. Tænk at noget var designet og bygget til at kunne overleve styrtet, så det sidenhen kunne findes blandt vraggodset og fortælle om, hvordan dette fly var styrtet ned. Årsagen til styrtet kunne findes i den sorte boks.

Jeg forstod at black box kendetegner et elektronisk kredsløb, hvor man i overordnede træk ved hvad det foretager sig, mens den detaljerede opbygning eller virkemåde er et lukket land.

I det meste af mit voksne liv har jeg oplevet mit kærlighedsliv som et nedstyrtet fly. Jeg har gang på gang vandret blandt vraggods og søgt efter årsagen til mit styrt. Man finder netop den nedfaldne boks for at aflytte samtaler, afkode lyde og andet, der kan give information om årsagen til styrtet.

Jeg har en sort boks inden i mig, tænkte jeg. Alt, der har ledt i retning af mit styrt, findes i den boks. I orverordnede træk ved jeg, hvad jeg går rundt og foretager mig, men den detaljerede virkemåde er lukket land.

Der er noget, jeg ikke ved. Det er et godt sted at starte en udforskning, for ingen begynder en udforskning af noget som helst, hvis de tror, de ved. Der ville ikke være noget at udforske.

Men jeg vidste, at der var noget, jeg ikke vidste. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde lukket inde i boksen. For den boks var så tæt forseglet, at den kunne overkomme et styrt. Og blive fundet.

Men kunne jeg overkomme at åbne den boks? Kunne jeg overkomme at afspille alle samtalerne? Kunne jeg overkomme at slippe alle ulykkerne fri? Kunne jeg klare at huske?

Jeg havde søgt mod uheldige relationer, som gav mig en smerte, der til forveksling kunne minde om den, der var indkapslet i boksen. En art sekundær smerte, som var nemmere at bære end den oprindelige smerte, som var forseglet i boksen. Jeg havde opsøgt relationer, der fik mig til at føle mig skamfuld, afvist, angst, mindreværdig, nedgjort, alene og uden kærlighed. Så længe jeg var i de relationer, behøvede jeg ikke lede blandt vraggodset efter den sorte boks. Så længe jeg havde en, der kunne få mig til at føle mig afmægtig og uelsket, behøvede jeg ikke åbne boksen og afspille alle samtalerne, der kunne forklare mit styrt. Så længe jeg var optaget af en anden, kunne jeg glemme mig selv. Så længe det hamrede og buldrede i mine kærlighedsrelationer, kunne jeg skabe støj, der kunne overdøve signalerne fra den sorte boks.

Det var som om jeg havde låst alt det ubærlige inde i den boks. ”Jeg kommer tilbage til dig, når jeg er klar,” sagde jeg og forseglede boksen.

Men jeg glemte alt om den sorte boks inden i mig, indtil jeg hørte om fænomenet, der kunne forklare flystyrt. Afdække årsagen. Og noget i mig genkendte det, jeg hørte om, for jeg huskede, at jeg havde en boks i mig med tusindvis af samtaler, oplevelser, indtryk og lyde, jeg havde forseglet, fordi de var for grusomme at bære rundt på. Oplevelser, man aldrig kan glemme, men som man har lov til at forsegle i en sort boks. I et lukket indre land. Indtil man er klar.

Som nogen havde talt til mig, lod jeg nogen tale til mig nu. Som nogen engang havde forladt mig i ensomhed, lod jeg nogen forlade mig nu. Som jeg havde ventet på nogen, ventede jeg på nogen nu. Og jeg vandrede omkring blandt resterne af mit nedstyrtede fly og ledte efter den sorte boks. Jeg måtte finde den og slippe dens onder fri. Jeg måtte gennemlytte hver eneste samtale og græde alt det, jeg ikke havde haft mod til at græde dengang. Jeg måtte føle angsten og afmagten, jeg engang ikke turde føle. Fordi jeg ville dø af den. Dengang.

Det var overvældende at åbne den sorte boks. At begynde at huske. Og se hvordan mit styrt var tilrettelagt.

Hvorfor skulle man udstyre et fly med en sort boks, og hvorfor skal man finde den og åbne den? Fordi man ikke ønsker, at et fly skal styrte igen. Og derfor må man lære. Af samtalerne, af beslutningerne der er truffet i cockpittet. Man må åbne boksen og se.

Det kan være svært at finde den sorte boks i forbindelse med et flystyrt, men endnu sværere er det at finde den sorte boks indeni. Usynlig ligger den og sender sine signaler. Indtil den bliver fundet og åbnet, afdækket og afkodet.

Jeg har aldrig vidst, hvordan jeg skulle komme ind til den boks, men den åbnede sig for mig i små bitte ryk, da jeg begyndte at tømme skuffer og skabe i mit hus. I starten ville jeg rydde op, men så begyndte jeg også at rive ned for at bygge op. Det ene skridt tog det andet.

Jeg fandt den boks blandt alt mit vraggods. Jeg åbnede boksen og så, hvorfor mit fly styrtede ned. Jeg afspillede og udforskede, huskede og græd. Opdagede og forstod, at jeg ikke er et stakkels barn, der er styrtet ned med sit kærlighedsfly.

Jeg er en vild og stærk sjæl, der har overlevet et styrt.

Dette er 1. kapitel i bogen "Farvel, kære sofa - en bog om at rydde op i sit liv og ændre sine kærlighedsspor".

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ny bog af Majbritte Ulrikkeholm. Læs 1.kapitel