Den elskedes sår eller den elskedes sjæl ?

Når vi savner kærlighed, kalder vi på den elskede fra savn. Og den elskede vil komme til os med mere savn. I stor kærlighed bringer den elskede os lige det vi kalder på. Når vi bærer endnu ikke helede sår i os, kalder vi på den elskede fra såret, og den elskede vil bringe os det, der kan få såret til at bløde endnu mere, så vi ser, at her er noget, der skal heles. Når der er noget vi skal lære, kalder vi på den elskede fra det, der skal læres, og den elskede kommer til os med opgaver vi skal løse. Sammen. Og hver for sig. Når vi kalder på den elskede fra ensomhed i os, kommer den elskede fra ensomhed med mere ensomhed. Hvordan kan det være anderledes? Vi tiltrækker os mere af det vi allerede er. Vi tror måske vi på vores grædende knæ kan bede om og tiltrække os det vi savner. Men uanset hvor meget vi græder, så vil vi tiltrække mere af det vi allerede er.

Da jeg skulle lære ensomhedens sår at kende, kom en som hed ENSOMHED til mit hus. Da jeg skulle lære det store ALENE at kende gik min elskede. Da jeg skulle lære at tage vare på mit liv forsvandt den mand, der i femten år havde passet og plejet mig som en fugleunge. Helt alene sad jeg tilbage i reden med bittesmå bævende vinger, som med tiden voksede til store ørnevinger. 

Nu flyver jeg. Helt der oppe hvor kun ørne flyver. Og der skal jeg møde min elskede. 

Jeg sang fra mit sår om den kærlighed jeg savnede, om alt det jeg skulle lære. Og min elskede hørte sangen og bragte gang på gang opgaver, der skulle løses. Sår der skulle heles.

Jeg har renset alle rum i mig. Jeg har vasket alle døre ned. Og nu vil jeg kalde på den elskede. Fra min sjæl.

Foto: Udsigten fra mit værelse i Rom

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Smukt!

__________________________

Camilla Bruun, psykolog i København K
Læs mere på: http://elskdigselv.com/

Den elskedes sår eller den elskedes sjæl? Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt.dk