Da verden blev stille el. ASAP - as slowly as possible

Hele min elektroniske verden er brudt sammen. I fem dage, og i vores verden med absolut adgang til alt, der rører sig i cyberspace HELE TIDEN og med en reaktion på enhver aktion MED DET SAMME - ASAP som det endda skrives As soon as possible, ja så er fem dage en evighed.

Telefonen gik ned samtidig med computeren og det allerværste: mit hjemmestudie. Og alt skal oprettes fra bunden. PEG på en gang.

Da den værste stress har lagt sig bliver jeg såmænd fortrolig med tanken om, at hvis der virkelig er nogen, der vil mig noget, mon så ikke de finder på at ringe til min nabo eller spørge Postmand Per, om han ikke nok vil tage et brev med til mig. ASAP som jo også kunne stå for As slowly as possible. 

Og så indfinder roen sig. Mine vægge bliver stille. Mit hjerte slår langsommere. Jeg tager min guitar frem og spiller helt akustisk i rummet og hører bare min egen stemme og sangen og guitarens spøde lyd af træ. Uden nogen forstærkning eller effekter af nogen art.

Og så husker jeg. Skoven. Jeg boede i mit lille hus i skoven i seks år, og jeg havde hverken mobiltelefon eller email og ikke engang en postkasse. Jeg talte med uglerne om vind og vejr, og jeg delte hvad jeg havde i køleskabet med mus og andre væsener, som søgte mit selskab i det lille, hus på bakken. Dengang slog mit hjerte så langsomt, at flere af mine nærmeste frygtede, at jeg ville lide en stille umærkelig død i det lille hus i skoven, hvis de ikke gjorde noget. Men hvis de skulle gøre noget, så måtte de køre hele vejen der ud, og det orkede de ikke, så det blev ved bekymringen.

Men så blev jeg skilt, flyttede igen ind til byen, fik min egen virksomhed og email, fordi folkene på mit daværende pladeselskab var trætte af at sende kurerer ud med omslagsforslag og alverdens ting. Dengang tilmeldte man sig mine kurser pr brev og jeg kendte kursisternes håndskrift inden jeg så dem.

Men selvfølgelig kunne det ikke gå i længden, for det hele voksede. Og kurererne kunne ikke længere følge med, og inden jeg fik set mig om var der gået seks år mere og hele min virksomhed var blevet digitaliseret. Meget meget enkelt. Ingen slikken på frimærker, og jeg kunne endda gå rundt med en øresnegl i øret og gennemdiskutere mit manuskript med min forlægger, medens jeg støvsugede. Det var godt nok smart. Alt det man kunne på så kort tid. Og det mærkelige var, at jo mere jeg kunne og på jo mindre tid jeg kunne gøre det, jo mere fik jeg at lave, og til sidst løb jeg rundt med støvsugeren med en øresnegl i øret og prøvede samtidig at besvare hundredevis af mails.

Og mennesket er jo et tilpassende dyr. Hvis vi lever i mudder finder vi ud af det, og hvis vi lever i stærk sol udvikler vi shelters, hvor vi kan leve i skyggen, og hvis vi lever i høj luft lærer vi at trække vejret på en anden måde, end dem der bor ved jorden. Og hvis vi render rundt med emails, øresnegl og støvsuger, så gør vi bare det.

Men så brast det hele. På en gang. Og der blev stille. I mit hus. Og mit hjerte huskede, hvordan det var at trække vejret i skoven. Dybt og langsomt. Væggene var stille. Som vand kan være det. Når jeg kastede en tanke ud, kom den glasklart tilbage til mig. Som sig selv. Der var ikke en reaktion. Tanken kom tilbage og nogle gange havde den Gud med. Eller en engel. Eller et pust fra en anden verden. Andre gange havde den en sang med eller et digt. 

Disse stunder er der blevet længere imellem, fordi jeg selv skal gøre en indsats for at skabe dem. Dengang var de der som et vilkår i mit liv. Og nu har jeg igen været det sted i mit hjerte, som trækker vejret sammen med uglerne i skoven. Fordi det hele brast. På en gang. Fordi min verden blev stille. Igen. For vi ser det ikke når det er der. Vi tilpasser os bare. Men vi husker det, når det forsvinder. Hvor stille vi var.

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Da verden blev stille el. ASAP. Majbritte Ulrikkeholm blogger på levlykkeligt.dk