Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Bruge og berige - to ord, der med deres forskellighed lander dybt i mig hen over julen. Vi kan bruge hinanden eller vi kan berige hinanden. Vi kan bruge vores venskaber som en stor uendelig skraldespand vi hælder alt det affald i, som vi ikke orker at sortere selv, eller vi kan berige hinanden, fordi vi har sorteret affaldet, vi har taget smerten hjem, vi har set dæmonerne i øjnene, vi ved at det vi føler er vi selv ansvarlige for. Andres aktion er vi ikke herre over, men vi vælger om andres aktion skal afføde en reaktion, om vi vender tilbage fra vrede eller bevidsthed. Om vi tåler det, vi føler selv. Vi vælger om vi vil være led i en kædeREAKTION. Eller om vi vil være det sidste led i kæden.

Vi kender glæden ved et ja og accepten af et nej. Fra os selv og den anden. Vi har ikke brug for skraldespanden, vi har ikke brug for en pegefinder mod kæresten, veninden, familien, en pegefinger der siger: ”Det er din skyld ...” Fordi vi erkender, at alt det vi ikke magter at se i os selv bliver til forvrængede krøllede spejlbilleder vi ser i den anden som i et troldspejl. ”Fordi du er som du er, så er jeg dømt til at være sådan her!” Vi slipper troldspejlet og alle historierne, der tjener til at lede vores opmærksomhed væk fra det, der i virkeligheden trænger til vores opmærksomhed: ”Hvor har jeg stadig noget at lære?”

Vi lukker låget på skraldespanden. Vi ophører med at bruge andre som skraldespand og vi ophører med at være skraldespand for andre. Der er simpelthen ikke brug for at bruge, når vi tager vores eget liv til os som den gave det er og som en mulighed for hele tiden at lære nyt. Vi ophører med at bruge og begynder at berige. Os selv og hinanden. Livet. Vores verden.

Vi kan så frø i hinandens haver i stedet for at fylde hinandens indre haver med usorteret affald. Og blomsterne vil gro, der hvor vi vandrer sammen. Beriget af vores samvær. Vores væren sammen. Vores samvær(d). 

Og vi vil se, at en skraldespand er noget helt andet end en god, kærlig og støttende ven. En skraldespand kaster vi det i, vi ikke kan bruge til noget – det som ingen kan bruge til noget – en ven deler vi alle sider af vores hjerte med. Vi åbner os når vi er små, vi støtter, når vi er store, og vi deler sorger såvel som glæder. Vi kan endda vise vores affald frem for hinanden. Og måske endda få hjælp til at sortere i det, når vores ven ser klarere end vi selv gør. Men vores ven skal aldrig være den skraldepspand vi kaster skraldet i.

Et venskab er et besøg i sjælens have. Og blomsten, som gror der, vil vokse af tårerne vi deler, og vores latter vil gøre stænglen stærk.

Majbritte Ulrikkeholm

Maleri: Lille blomst eller Det du ser

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk