

I nat drømte jeg denne forunderlige drøm:
Jeg sidder i et tomt værelse og kigger mod en hvid væg. Min kære gamle skoleveninde kommer ind i rummet med et kæmpe maleri i alverdens grønne nuancer.
”Har du glemt, at du har malet det her,” spørger hun.
Jeg kan først ikke rigtig huske, at jeg har malet det grønne maleri, men da jeg ser nærmere efter, kan jeg se, at maleriet forestiller hele mit liv, og så kan jeg godt huske, at jeg har malet det. Små landskaber forbindes af veje og stier, mennesker vandrer rundt i landskaberne, mødes, skilles. Og hele tiden ser jeg de fine grønlige nuancer. Da opdager jeg, at der i forgrunden af billedet sidder en Buddha. Først havde jeg troet, at det var et stort træ, men nu ser jeg, at det er Buddhaen set fra ryggen. Han skuer ud over maleriet, som jeg har malet.
Min veninde får også øje på Buddhaen. ”Er det ikke mærkeligt, at han sidder med ryggen til?” spørger hun.
”Egentlig ikke,” svarer jeg. ”Nu kan jeg jo se mit maleri med Buddhaens øjne. Og faktisk skulle alle Buddhaer være afbildet fra ryggen.”
Bedste hilsener fra
Majbritte Ulrikkeholm
Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer