AMAZING GRACE om de store sanges helbredende kraft

Det er ikke kun stemmen og lyden, der kan helbrede. Sange kan have så meget kraft i sig, at de kan samle verden, de kan holde et beskyttende tag over mennesker, der samles i sorg. Var det ikke hjerteskærende at høre vores norske venner synge Kringsatt av Fjender efter tragedien på Utøya? For hvor skulle disse mennesker gå hen med deres sorg? Ind i sangen. Som kan rumme alt. For det er det, de store sange kan. De kan være et sted vi går hen, når vi ikke har et andet sted at gå hen.

 En psykiater sagde engang til mig: ”Det er det vigtigste - at vi har et sted vi altid kan gå tilbage til i os selv, når verden bryder sammen.” Og her kan sangen hjælpe os. For hvad hvis selv det sted er brudt sammen? Den inderste kerne, der holder os indefra. Vi kan til tider opleve, at alt er porøst. Når vi skal gennemgå store forandringer, når vi mister, når det ubærlige sker. Og her har vi sangen. Det er også salmens kraft, at den kan give os styrke, når vi skal sende vores døde afsted. Og det gør ikke noget om vi synger rent eller falsk. Sangen rummer os og holder et tag over vores sårbare hoveder. Sangen er nåden, der finder os, når vi ikke kan finde os selv. Og sangen forbinder os, når vi ikke kan finde hinanden.

Jeg havde engang en meget smuk oplevelse med en autistisk pige, som var til en af mine koncerter. Hun kom hen til mig, da koncerten var slut, og jeg prøvede at tale med hende, hvilket var svært, da det var som om hun havde sin opmærksomhed mange steder på en gang. Jeg prøvede at fange hendes blik, men det lod sig ikke fange ind. Hun så på alt i lokalet, talte om mange ting i fragmenter, men under det hele mærkede jeg, at vi nok alligevel skulle få kontakt. ”Amæsse Gæs” sagde hun. ”Amæsse Gæs”. Og så forstod jeg at hun prøvede at udtale titlen på en af de sange jeg havde sunget: Amazing Grace.

 Og jeg begyndte at synge sangen lige så stille. ”Amazing Grace how sweet the sound that saved a wretched like me.... ” Og pigen blev helt stille i blikket. Hun fandt mine øjne og så begyndte hun at synge med. Alt imedens hun så mig direkte ind i øjnene. En pige, som ikke kunne udtale ordene kunne pludselig synge. Hun kunne alle tonerne. Og hun sang teksten uden det mindste problem. Hun kendte melodien, fordi hun havde siddet og lyttet til sangen der hjemme, fortalte hendes far. Og nu sang vi. ”I was blind, but now I see.”

Jeg så hende, og hun så mig. Og sangen var en bro vi gik over ind til hinanden. På tværs af talens besværlige barrierer. Og jeg ved at verden omkring den pige ikke hænger sammen på samme måde som den hænger sammen for så mange andre. Men den sammenhæng, der findes i en af verdens største sange, den kendte hun. Og hun kunne finde broen. Og gå over.

 Majbritte Ulrikkeholm

Her synger jeg Amazing Grace sammen med 250 smukke menneskestemmer i Frederiksberg Slotskirke http://www.youtube.com/watch?v=oBh0ikLULy0&list=UUHvHLJIbIbCSfpw5HxUHnRA&index=6&feature=plcp

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Majbritte Ulrikkeholm om de store sanges helbredende kraft. Læs Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt.dk