Kunsten At Sige Ja!

Hvis der er noget, jeg er super dygtig til, så er det at sige NEJ. I min generation er mange af os vokset op med, at det er okay at sige fra. Hvis vi ikke har lyst til noget, så siger vi da bare nej tak. Det er interessant for mig, at det er så svært for mange at sætte personlige grænser. Jeg bor i et europæisk land, hvor kønsrollerne er meget mere traditionelle end i Danmark. Her står kvinden med det meste af arbejdet med børnene og husholdningen. Dem jeg kender, er ikke tilfredse. Men de siger heller ikke fra. De ofrer sig for familiens velbefindende og sætter egne behov i baggrunden. Det gør jeg ikke altid, så for dem er jeg ret fri og mange har sagt, at de misunder det. Det ville selvfølgelig være sundt for dem at lære at sige nej. Men det har også en bagside at være super god til at mærke sine egne grænser hele tiden og stå fast ved dem. Da min generation ofte er rigtig gode til netop det her, så er vi nemlig blevet mindre gode til at ofre os. Det lyder pudsigt, men jeg har skulle lære at ofre mig og at give uselvisk. Jeg har haft enormt meget modstand på at gøre noget, jeg ikke har lyst til. Til at ordne noget af al det sure arbejde. For hey det kan man jo bare sige nej tak til, har jeg lært. Rent personligt, var det noget af en rutschetur at blive moder, for jeg havde overhovedet ikke lyst til at strække mig. Det føltes nærmest imod selve min natur. Det meste tankevirksomhed handlede jo om at dække egne behov og skabe mit perfekte liv. At undvige alt det svære var en naturlig del af min (ret umodne) mentalitet. 

Jeg ser det igen og igen. Vi er en generation, der har lært at livet ikke skal være svært. Vi behøver ikke at give noget af os selv og det er helt helt i orden at være selvcentrerede. Det har været noget af en indre kamp, at lære at sige ja, når det ikke er for min egen personlige vindings skyld. Livet har lært mig at tænke ud over min egen storetå og sige YES. Og det er sundt for mig at strække mig, åbne mit indre grænseland og engang imellem gøre noget, der føles ubehageligt. For lige dér udvider jeg mig og lige dér rummer jeg.

På samme måde kan vi sige ja til vores følelser. Være åbne og opleve dem direkte. Det er imod vores natur at tillade ubehag og smerte. Men det er muligt. Det kræver mod at stå lige dér midt i stormen og acceptere det, der er. Det er en kunst i sig selv. Du får mig ikke til at påstå, at det er nemt. Det kan virke nemmere at sige nej, lukke af eller løbe væk. Det kan ligefrem føles mere rigtigt. 

Sætter du for mange grænser og ofrer du dig for lidt? Siger du også nej tak til dit følelsesliv, fordi det gør for ondt og er for svært? Øv dig i at sige ja, selvom du har lyst til at sige nej og vige bort - måske du kan lære noget nyt om dig selv. 

__________________________

Majbritt Cristel Kiss, Yogalærer, Shadow Coach & Facilitator
www.majbrittkiss.com

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Personlige grænser- kunsten at sige Ja! Læs mere