Et valg

Den udenlandske chaufføren smilte venligt og spurgte på meget dårligt dansk om "der var mange mennesker derinde" (på messen) - for så ville han tilbage for køre med flere kunder.
Han fortalte at han kun havde kørt 3 små ture på 3 timer - så han trængte til at tjene penge.

Samtalen ebbede ud - og jeg havde et valg!

Med taxaturen fra i morges i frisk erindring - med en ægte københavner-chauffør som talte non-stop fra Kastrup til hotellet (jeg kendte ALLE detaljer om - og personer i hans liv efter dén tur!!) - så var det fristende at nyde stilheden efter en lang messe-arbejdsdag.

Jeg tænkte lidt - denne chauffør var af "anden etnisk oprindelse" og hvor tit har jeg egentlig muligheden for at tale med et menneske, som er så forskelligt fra mig!
Hvor ofte mon en udenlandsk chauffør/person oplever, at vi danskere indleder en reel samtale med dem? (udover når vi betaler for taxaen, pizzaen osv.)

Så jeg greb øjeblikket og spurgte chaufføren om hvor han kom fra?
Afganistan - har boet i Danmark i 3 år. Alene. Ingen familie hér. Arbejder 12-14 timer i døgnet, spiser, går i bad, sover - går på arbejde i 12-14 timer osv. osv., har kørt taxa i 1 år, Far og Mor + søskende hjemme i Afganistan osv osv osv.

"Jeg glemmer min familie - og det er godt" sagde han - "jeg gider dem ikke".

Jeg spurgte "når du siger, du glemmer din familie - mener du så, at fordi du arbejder så meget, så mærker du ikke savnet?"

"Ja" svarede han og kiggede taknemmeligt i bagspejlet "det er dét jeg mener!"

Vi talte lidt om at han ikke havde familie hér - og kun få venner - om ikke det var hårdt?

"Jeg vil ha' et liv uden problemer - i Afganistan var der problemer - her er der fred - jeg er glad for ro - jeg vil ikke ha' problemer. Jeg er glad for at bo i Danmark - jeg vil ikke bo i Afganistan.
Min familie havde mange penge - så det er ikke for pengene - men mit liv har kun været problemer - jeg er skilt - ingen børn".

Jeg forsøgte hele tiden at spørge ind til dét han sagde - for at sikre at sprogbarrieren ikke ødelagde og forvrængede meningen bag hans ord.

"Hvad er dit ønske for din fremtid - hvad drømmer du om - hvad håber du på?" spurgte jeg.

Han svarede "et liv uden problemer" - og "kærligheden - jeg har meget kærlighed at give".

Jeg svarede ham, at ingen slipper igennem et liv uden at støde på problemer - de kommer til os alle hvad enten vi søger det el. ej. Og at i kærligheds-forhold vil der også opstå problemer - det sker for alle, men at vi jo kan overkomme dem ved at tale sammen.

"Hmmmm" - sagde han eftertænksomt -" hmmmm - jeg tænker".

Jeg fortsatte: "drømme er vigtige - ønsker og mål sætter kursen i livet. Hvis man ingen drømme og mål har - så er livet pludselig forbi, uden man opnåede noget.
Tænk på et skib som sejler uden kurs - det kommer heller ingen steder hen. Dine ønsker og dine drømme vil lede dig på vej - og på et el. andet tidspunkt vil du nå dine mål - hvis de er vigtige for dig".

"Hmmmm" sagde han igen "du er klog - må jeg spørge - er du proffessor".
Nej - svarede jeg - jeg er blot et alm. menneske som du.

Jeg sad i mørket på bagsædet - lidt rørt og beæret - over den åbenhed og tillid han vist mig.

"Jeg ønsker at denne tur aldrig ender - at du altid vil være i min taxa - for du får mig til at tænke - jeg kan mærke, at jeg er blevet glad indeni" sagde han.

"Hvad hedder du"? spurgte jeg - "Said" svarede han og tændte lyset i loftet - vi var nået til Kastrup.
Jeg hedder Maibritt.
Han smilede, og gentog at han ville ønske at turen ikke var slut - og at han håbede, at jeg en dag ved et lykkeligt sammentræf ville sidde i hans taxa igen.

Og så forlod jeg hans taxa vinkende en sidste gang.

Denne tur vil jeg aldrig glemme - samtalen med Said gav mig mindst ligeså meget, som han gav udtryk for, at den havde givet ham.

Faktisk er vi jo slet ikke så forskellige endda.

Og tænk - denne oplevelse havde jeg ikke fået - hvis jeg havde valgt stilheden.......

Eftertænksomme smil fra
Maibritt

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kæreste Maibrit, dybt bevægende, opbyggeligt ligeså. Touché Deres hengivne Vicomten __________________________

Vicomten

Kære Maibrit. Meget bevægende og yderst tænksomt Et godt valg, altid et godt valg. Alle mennesker er som bøger, vi kan altid lærer af hinanden. Knus Finn
Kære Maibritt Det berører jo et af vores største problemer i dag, nemlig at vi kun bekymrer os om os selv. Og Vi læer så meget af de mennesker, vi går i dialig med, og specielt jeg skal blive bedre til det. Tak for indlægget. khib
Et valg