Mænds storhedstid er forbi

Anonym

Hvordan står det lige til med mændenes rolle i familien og i samfundet i det hele taget? Ja, som mand kan jeg jo godt tillade mig at sige, at vi er udfordrede på både den ene og den anden side.

Noget kan tyde på, at vi har haft vores storhedstid som køn. På det globale plan og særligt i den vestlige verden, har vi de sidste mange århundreder ... hvis ikke altid, haft serveretten og gennemtrumfet et maskulint perspektiv på løsningen af problemer og afstikningen af kursen for samfundets udvikling.

Mænds force har ganske enkelt været handlekraft. Opskriften har været enkel og altid en variation over det samme tema; Fokuser på et mål ... og sæt alt ind på at nå det! Sådan er det maskuline DNA.

Så er jeg da godt klar over, at der findes nuancer og afvigelser fra reglen, men i det store og hele kan Handlekraft stå som en betegnende overskrift for den maskuline æra.

Konsekvenserne af den totale maskulin dominans er til at få øje på! Med de skeptiske briller på får man tydelig syn for sagen. På den store arena er vores verden opdelt i et A hold og et B hold med så forskellige levevilkår, at man skulle tro, de kom fra forskellige steder i solsystemet. Verdens ressourcer er meget ulige fordelt, ... så ulige at en stor del af klodens befolkning stadig lever på et niveau under sultegrænsen. Den skævhed er det ikke lykkedes os at rette op på. Tværtimod!

Vores måde at håndtere konflikter i verden på har overhovedet ikke ændret sig. Våbnene er blevet mere avancerede, men strategien er den samme. Vi tror stadig, at konflikter og kulturforskelle skal håndteres med magt. For hver krig tror man, at vi er blevet klogere, men den næste viser, at vi ikke har rykket os det mindste i forhold til at acceptere overgreb og grusomhed. Det burde ikke komme som den store overraskelse, at der følger en strøm af flygtninge fra de lande, hvor vi har forsøgt at løse konflikter med bomber. Vi opfører os stadig som bedrevidende imperialister.

Samme mønster gør sig gældende på mange andre områder, hvor det maskuline DNA har formået at sætte handling før eksempelvis omtanke, medmennes-kelighed og dialog. Vi kan tænke på udviklingen i flere af verdensreligionerne, hvor magt og fanatisme er blevet blandet i en umenneskelig cocktail.

Der er masser af skræmmende eksempler, som tydeligt viser, at maskuliniteten i sin enerådende form har fået alt for stor magt. Hvorfor? Kunne man spørge. Hvordan er det lykkedes at få total dominans?

Ja, en del af svaret er, at maskuliniteten ofte er i alliance med magten. Dertil kommer, at den er synlig og håndgribelig, ... og resultatorienteret. Og netop de aspekter efterspørges ofte at befolkningen i en krisesituation. Man vil se handling og resultater.

De feminine værdier er alt for ofte blevet ignoreret eller direkte fravalgt, oftest fordi de stod i vejen for en hurtig og magtfuld handling. Bløde værdier som intuition, empati, nærvær og solidaritet er gledet i baggrunden, hvis de ikke ligefrem er blevet nedtrumlet af hårde værdier, som mod, ære, retfærdighed, frihed og styrke.

Vores verden trænger til større balance, og til løsninger, som tager hensyn til helheden. Det er for unuanceret og for uansvarligt at tale om, ”at den enkelte er sin egen lykkesmed”. Man kan også sige, at maskuliniteten er nødt til at udvikle sig, hvis den stadig vil spille en rolle. Dens enevælde er forbi, og vi bliver nødt til at gå en vej, som er mere snørklet og med flere ujævnheder. Det bliver vigtigt at alle bliver hørt, og hver sten bliver vendt for at finde løsninger, som er for de mange og ikke kun for de få og hurtige.

I næste blog vil jeg se nærmere på det ”maskuline paradoks” som en forklaringsmodel på mænds grundlæggende adfærd og udfordringer.

__________________________