På solferie med det slanke fremtids-jeg

Liselotte tog sit slanke fremtids-jeg med på ferie. Hun siger selv, at uden det, var det blevet til flere is, mere mad med kokosmælk og et par øl til frokost. Her er hendes beretning om en skøn ferie:

Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk ferie i Sydthailand med min lille familie. I lighed med juleferien var min slankeambition, at jeg IKKE skulle tage på. I lighed med juleferien tog jeg alligevel et kilo på, men det er ikke mere end, hvad jeg førhen tog på efter en velsmagende weekend, så det tager jeg nu ret roligt. Det er kun under disse to ferier, at jeg har taget på, mens jeg har været på Slankestudiet - og nu - få dage efter hjemkomsten er det kilo allerede godt på vej væk igen.

Vi boede tre forskellige steder, alle med direkte adgang til strandkanten, så basisgarderoben var badetøj, hvilket førhen ville være en udfordring i sig selv, når man vejer lidt for meget og normalt føler sig endnu større end det. Jeg følte mig faktisk så slank, at jeg købte en ny badedragt ilufthavnen, og den blev brugt heftigt under hele ferien. Jeg hoppede dog ikke på den bikini, som den hjælpsomme ekspedient mente, jeg skulle ha' i stedet. Mere om bikini senere...

De første to steder gik lige efter bogen. Jeg tror, at mine madvalg var helt som de der misundelsesværdige naturligt slankes. Egentlig var jeg overrasket over hvor naturligt det føltes at tage et kig ned over menukortet - og så tage et sundt valg bare fordi det føles mest rigtigt.

Er der nogen af jer, der har oplevet amerikansk morgenmad pået thailandsk resort? Det er så vildt, overdådigt, ALT kan man få, ALT - og alligevel valgte jeg en lille omelet uden ost hver morgen, hvorefter jeg gik lige udenom pandekagerne, vaflerne og crossainterne  - og hen til frugtbuffeten og sluttede med en kop kaffe. Og tænk, det faldt mig slet ikke svært. For 3 måneder siden havde den morgenmad nok kostet minimum 1.267 kcal i sig selv, og nu lå den nok på omkring 400 uden at jeg var det mindste misundelig på de andres bugnende tallerkener.

Ved dagens andre måltider valgte jeg helt automatisk det, jeg ville nyde mest både i nuet og efterfølgende. Det gik som en leg, og somdagene gik, følte jeg mig lettere og slankere. Kunne have været lidt sjovt atvide, hvad vægten rent faktisk stod på, før jeg i sidste øjeblik opdagede denlille kølemontre med de lækreste Hagendazz' Strawberry-cheese-cakes. Resolut købte jeg 3 styk til den lille familie til sejlturen fra PhiPhi til det næstested. Det smagte himmelsk der i varmen med den smukkeste udsigt. Mums.

Da vi ankom til det sidste sted, følte jeg mig så slank, atjeg begyndte at ærgre mig over, at jeg ikke havde lyttet til hende ekspedienten, så jeg kunne få sol på maven også. Selvtilliden var så høj, at jeg fik omdannet noget af mit sorte undertøj, så selv Jesper troede, at det var en bikini. Sofie fik mig endda op at lege adskillige gange, hvor jeg kun tænkte på legen og ikke maven - hverken størrelse eller manglende brunhed í starten. Det var skønt befriende, og nu ved jeg godt, hvad der skete:

For selvom jeg er et godt stykke fra mit vægtmål, var jeg så meget i mit slankere fremtids-jeg, at dette illusoriske billede var foran min faktiske vægt, som stadig er i hvert fald 5 kilo fra det, jeg tilstræber. Men selvom at det var en illusion, var det så meget skønnere, end den sædvanlige følelse af at være "federe" end det faktiske.

Det var en sær, underlig, dejlig, tankevækkende oplevelse at være i den nye tilstand, og jeg er sikker på, at den - sammen med Slankestudiet og mine hverdagsrutiner, der nu lige er netop er indtrådt igen - er medvirkendetil at vægten igen er på vej i den rigtige retning.

Jeg fortryder hverken min (eneste) Hagendazz-is, ej helleren eneste af de 4 store, forfriskende pina coladas, jeg fik på den sidste del af turen, da det hele blev valgt med bevidsthed og virkelig blev nydt tilfulde. Den eneste kaloriebombe, som tog fusen på mig, hvor bevidstheden slet ikke var med, var den store, smukke fødselsdagskage, som jeg blev overrasket med efter vores i forvejen skønne middag. Jeg har spist hvad jeg havde lyst til- og der har virkelig heller ikke manglet noget som helst, så alt taget ibetragtning, er det vel fair nok, at jeg må lave en ommer på det der kilo :-)

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
På solferie med det slanke fremtids-jeg