Lær at sige JA til det rigtige – frem for at blive tvunget til sige NEJ

Mange menesker føler sig presset fra mange sider. Og frygter at blive stressede.

For langt de fleste, der oplever sig stressede, er det min erfaring, at der kan være nyttigt at overveje følgende problem.

Hvordan forholder du dig til ansvar? Har du som udgangspunkt ansvaret for næsten alt? Eller har du kun ansvaret for det, som du har sagt JA til at have ansvar for.

Det moderne arbejdsliv er grænseløst, Det betyder, at ansvaret kun i begrænset omfang er afgrænset tydeligt. Langt de fleste har i dag kun en vag og utydelig jobbeskrivelse. Det er de fleste glade for, for vi ønsker at kunne udvikle os i vores arbejdsliv. Men bagsiden er, at mulighederne for at påtage sig arbejdsopgaver og projekter, for langt de fleste af os er uendelige.

Disse uendelige udviklingsmuligheder er en af kilderne til at vi kan føle os stressede. Ikke mindst, hvis vi ikke helt kan få fundet ud af, hvad vi har ønsker om og ressourcer til.  

Mange klienter, der kommer hos mig for at få hjælp til at komme stress til livs, har et brændende ønske om at lære at sige NEJ til arbejdsopgaver. Og det kan være fint at lære det – men problemet er, at når vi først skal sige NEJ tak til en arbejdsopgave er løbet for mange kørt. For ofte favoriserer kulturen i organisationer dem, der siger JA.

Den lidt bedagede TV-serie Rejseholdet kan bruges til at illustrere problemet: Lederen af seriens opklaringsteam, Ingrid var omgivet af medarbejderne La Cour, Fischer og IP. La Cour havde synske evner og tog sig ofte af gerningsstedet. Fischer både kunne løbe hurtigt og i en snæver vending også få lagt en forbryder ned og tog sig ofte af den formodede gerningsperson. Og hvad så med IP? Ingrids replik var ..”og IP, du tager resten”. Det betød, at IP fik rigtig mange arbejdsopgaver og havde lange arbejdsdage.  De lange dage fik hans skuespiller hustru til at føle sig forsømt. IPs øverste chef Politiinspektøren hjalp så den forsømte hustru, mens IP også i ægteskabet kom til at nøjes med  ”resten”. Ingen af os har formentlig lyst til at blive IP – men mange af os er i risiko for at blive vores arbejdsplads IP. Vejen ud er at få lært at sige Ja tak til de rigtige arbejdsopgaver i de rette mængder. Så lær, hvad du ønsker at sige JA til – frem for at få dig placeret, så det er dig, der er kontorets IP og så må sige NEJ.

En sidegevinst er, at når du har lært at sige JA, vil du opleve, at det bliver enklere at sige NEJ. For så er NEJ blot alt det, du ikke har sagt JA til. 

Har du ikke lært at sige JA til det, du ønsker – men nøjes med det, der er tilbage, når de andre har taget deres andel, så er der hjælp at hente. Skaf dig en god coach eller terapeut og få klarhed for dig selv over, hvad du ønsker.

 

__________________________

Coach og Psykoterapeut Lone Dawe
Se mere på http://dawe.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lær at sige JA til det, du ønsker. Måske en genvej til at sige NEJ