At søge vision, indsigt og visdom i naturen

Personligt er jeg varsom med at opstille definitive udtalelser om hvad eksempelvis en Vision Quest er og hvad den består af, da det varierer fra verdensdel til verdensdel, fra folk til folk. For mig er der en STOR fare i at diskutere hvad der er RIGTIGT og hvad der er FORKERT, det er der udkæmpet krige over, uden at jeg har en oplevelse af, at verden er blevet et bedre sted at være af den grund. I peacemaker traditionen, er det det vigtigste, at se hvor man har fællesskab og altså er enige og tillade forskelligheder der er omdrejningspunktet. Måske vi kunne lære noget af den holdning.

Begrebet Vision Quest er en vesterlandsk opfindelse, opfundet af vesterlandske antropologer som Arnold van Genep i 1930'erne.

Det, at søge vision, indsigt og visdom hos Jord Moderen og Sol Faderen, er et alment menneskeligt tiltag og har altid været det. H. Storm - en nordamerikansk indfødt mand fra den røde del af medicinhjulet - sagde tak til en af mine lærer Steven Foster - en nordamerikansk indfødt mand fra den hvide del af medicinhjulet - for at komme til ham og tage i mod den viden, der var kommet til hans folk, fra den oprindelige hvide del af medicinhjulet for mange tusind år siden. Han sagde: "Jeg er glad for at kunne give den viden tilbage, som den oprindelige hvide delte med os i tidernes morgen. Så den nuværende hvide del af medicinhjulet, kan komme i kontakt med den oprindelige visdom fra Jord Moderen og Sol Faderen". Der er for mig at se ALT for mange lighedspunkter i skabelsesmyterne til, at vi kan tale om hvem der kom først og hvem der lærte hvem hvad, det er en fejl for mig at se, at i den for vesten vigtigste skabelsesmyte nemlig Biblen, fortælles om Jesus og Moses visionssøgning i ørkenen. Om det så var fyrre eller fire dage De fastede er ikke det vigtigste - De søgte og fandt vision... Det, viise mennesker fra den sorte del af medicinhjulet, har delt med mig, lagde vægt på omkring deres versioner af det at søge indsigt og visdom ved at sidde ude i kortere eller længere tid, var, at vi skulle tage folk ud, i det "TIDS-RUM" der skulle til, for De der tog ud, kunne møde den STORE ånd på Deres måde. De talte for at vi skulle gøre det der var levende for os og for De der følte en trang til at tage ud.

Også tynger det mit hjerte, når jeg støder på hårde domme over det, at være menneske, uanset hvem der siger det. Lad os ikke slå hinanden, eller os selv, i hovedet med ukærlige bemærkninger. Uanset om det er såkaldt indfødte amerikanere eller  indfødte danskere eller andre der gør det, så er vi alle lige og alle indfødte på Jord Moderen. En del af de Nordamerikanere jeg kender og har lært hos, er også indfødte amerikanere, selvom de stammer fra den hvide del af medicinhjulet, atter andre jeg har lært af, hører til den røde del af medicinhjulet, de er også indfødte i Nordamerika. OGSÅ jeg, er en indfødt, og jeg har lidt den samme overlast af den vesterlandske kultur, som andre indfødte på kloden har. OGSÅ jeg, har fået udraderet min "oprindelighed", og kæmper nu for at finde den igen. Den vigtigste kilde på den rejse for mig at se, er at drage ud til den STORE ånd eller hvad vi nu kalder den og bede, og lytte, til DENS svar, INDEN i mig. For mig, er der INGEN rigtig eller forkert måde at gøre dét på. Og om vi skal kalde betalingen-energiudvekslingen det ene eller det andet, er ikke synderlig betydningsfuldt for mig. Energiudvekslingen er nødvendig for os mennesker som for alt andet på Jord Moderen, der jo netop underviser os i vores indbyrdes afhængighed.

Må vi alle træde på vores vej i skønhed!

Robert Estrup
__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
At søge vision, indsigt og visdom i naturen