Længes du efter at have vision?

 

Står du foran et nyt liv? har du brug for at ”se” hvor det er din sjæl længes efter at gå hen? Længes du efter at kende dit livsformål? Så er dette gamle ritual måske en mulighed dig, til at søge vision sammen med andre ligesindede.

 



Tak!

Det er med stor tak, respekt og ære for bl.a. Steven Foster og Meredith Little (grundlæggerne af School of Lost Borders. C.A USA) der har videregivet så meget viden og kærlighed til mig, at jeg viderformidler den  viden om disse gamle ritualer, som jeg bl.a. har modtaget fra dem, videre til vores moderne verden.


Like the little stream
Making its way
Through the mossy crevices
I, too, quietly
Turn clear and transparent.

Ryokan

 


Definition af vision quest
Antropologen Arnold van Gennep definerede i 1909 dynamikken i denne form for rituel overgang (rites of passage), han beskrev den som en tredelt proces startende med adskillelse (seperation), tærsklen (marge), og integration (aggretion). (Van Genep, 1960). Nedenstående beskrivelse følger denne form.
Vision Quest består oftest af fire dages forberedelse, fire dage alene uden mad og fire dages integrations-periode, men kan også være af kortere varighed. Vision Quest kunne måske oversættes til visionssøgning eller udesidning. Udesidning er det ord vi kender fra skandinavien. Blandt de nordamerikanske oprindelige folk var ceremonien mere kendt som ”det at bønfalde om en vision for folkets skyld” 

 

Hvad er Vision Quest?
Vision Quest er en gammel ceremoni til at markere og bevæge sig fra en livs fase til en anden. Vores forfædre mente at det var ved at krydse disse tærskler på vilde steder i naturen, ved at møde vores frygt, se vores liv passere forbi og derved samle vores indsigter og visdom, vores kraft, at vi kunne bevæge os videre ind i den næste fase af vores liv.
Vores forfædre tog udgangspunkt i at deres rødder var forbundet og udsprang af jorden. De mente at solen og stjernerne, vinden, og alle skabninger, sten, træ, årstider og alle naturlige cykluser er integreret i selve essensen af vores væren. At de oprindelige frø er integreret i cellerne i vores kroppe, i det billede vi er født med samt ilden og vildskaben i vores følelser.

At vi alle har en historie! Historien om vores liv ruller i vores blod og bæres i vores knogler, at vores forfædres historie også bæres af os. At vores barndom og senere historie, de mønstre vi skaber, de relationer vi indgår i fra fødsel til død - er en del af den første og den endelige indvielse.
De oprindelige folk tog, som de fleste af os gør i dag, udgangspunkt i at vores sjæl og vores ånd ikke er et andet sted, men er lige her og lige nu og at de venter på at vokse og ekspandere, og ved hvert åndedrag at blive initieret i livet og i døden.
Vores forfædre mente at vi er fuldstændigt forbundet med naturen, og at naturen spejler eller reflekterer alt hvad vi er; at den viser os de mange ansigter som skyggen og lyset i os har, at den omfavner og overvinder os, at den blæser lige igennem os, til det punkt hvor vores gryende væren, står sandt, nøgent og frit. Fri til blot at være!

 


Forberedelse

Som forberedelse til mange nutidige Vision Quest, bliver du bedt om at skrive et kort brev hvor du beskriver dig selv og dit liv, inklusive de udfordringer eller glæder du bærer med dig netop nu, din intention og en beskrivelse af hvad du ønsker at markere ved at tage på Vision Quest. En del af forberedelsen sker ved at du, vejledt af dine guides, møjsommeligt og sandfærdigt, arbejder med at raffinere og tydeliggøre din intention, inden du tager ud og faster alene "på bjerget".

I nogle nutidige versioner af Vision Quest får du tilsendt en håndbog der skal hjælpe dig i den første del af din forberedelse før vi mødes.

I mange traditioner er det nødvendigt at du senest en måned før starten på din Vision Quest tager på en kraftvandring, pilgrimsvandring, også kendt som medicine walk, hvor du vandrer alene på jorden, uden menneskeligt selskab, uden mad og uden ly for vind og vejr, for derefter at nedskrive din oplevelse og sende den til dine guides. Hvis du bliver forberedt af en guide ved fysiske møder, vil du som oftest blive bedt om at fortælle din historie ved et sådant møde.

 


Åbning af ceremonien – at bønfalde om en vision
Denne ceremoni udspringer af ideen om at alt er forbundet og hænger sammen som i en cirkel. Vi bevæger os rundt i cirklen i solens retning under denne ceremoni på 12 dage og bruger de fire retninger og de kvaliteter de står for i "Livets Cirkel" nogen kender det som "Medicinhjulet" til at informere os om hvor vi står i vores liv. I den periode bruger vi fire dage og fire nætter alene uden mad og med et simpelt læsted.

Adskillelse -  ceremonien starter i det øjeblik du har forpligtet dig overfor dig selv til at tage på vision quest, du vil vi forberede dig fysisk, følelsesmæssigt  og spirituelt, til at tage på vision quest. Først og fremmest ved at lade dit gamle liv som du kender det bag dig, dine kære, dine venner, dit arbejde og dine kendte omgivelser.
Når du mødes med dine guides hvor vision questen skal foregå, vil du lære mere om hvad du har brug for, så du kan være med og overleve solens, vindens, regnens og temperaturens kræfter. Hvilket tøj, udstyr og strategier du har brug for, så du kan tage vare på og drage omsorg for dig selv.

Du vil ofte blive guide til at se din sensualitet, livskraft, glæde og uskyldighed, at skue ind i din smerte og sorg, til der hvor du føler at dine bønner er forblevet uhørte og dit hjerte føles som sten, til at være vidne til sjælens lange, mørke, desperate nat, de sårbare steder dybt i dit indre, hvor din sjæls længsel, bønfalder hemmelige steder og "orakler" om, at tale til dig gennem dine drømme.

Som en del af vision questen vil du blive guidet til at se hvordan dit rationelle sind kan tage ansvar, for dig selv, gruppen og hele dit liv. Lære dig at se dig selv i verden og hvordan du kan give din gave tilbage, til livscirklen, dit liv og den større cirkel der er din familie, dit netværk og dit samfund, Jorden.

I mange traditioner vil du blivet guidet til at se eller opdage dine måder at blive inspireret på, hvordan du beder, din ånd og den ild, der er dine gaver, og hvad end der er din væren. Du blive guidet til at se hvordan du skaber dig selv, igen og igen på nye måder og på nye planer, og til at opdage den kraftfulde person du er, i dit værens fylde.

Tærsklen - Du vil træde ud af dit tidligere liv og dets begrænsninger og over tærsklen til dette hellige "tids-rum". Der, alene i naturen, vil du blive testet af den vilde skabning. Fastende og alene, vil du på baggrund af den vejledning du har fået af dine guides, udføre ceremonier der er baseret på dit eget liv og dine tidligere erfaringer, dit eget liv, som du har levet det, vil informere dig om hvad du har brug for at gøre her i dette hellige "tids-rum". Naturen vil være din lære og den vil tale til dig med stjernernes, klippernes og vandets stemmer. Visionen kommer når du overgiver dig til tomheden, din sjæls stemme og dine indre landskaber. Du vil måske møde dybe sandheder, stærke og svage sider som du ikke anede at du havde. Hele dit væsen vil blive kaldt frem for, at du kan stå nøgen ved morgengryet af dit nye liv. Sand, kraftfuld og unik.

Integration - Du vil vende tilbage til dem du efterlod på tærsklen, i første omgang "vision quest-samfundet". Der, stadig i det hellige "tids-rum" og i vores forfædres tradition, vil du fortælle historien om din quest. Du vil blive oftest blive støttet ved hjælp af dyb lytten og spejling, til at forstå din vision og de muligheder, den åbner op for i det nye liv du lige er trådt ind i.  Du vil i de fleste traditioner blive vidnet, elsket og velsignet præcis som du er.

 


The Way is not forward but in a circle
Spirals round and round
sun, moon, and stars
Heaven and Earth
we are
Direction of life
Is inside and out
All past is presentan
all present is now
The Way is not forward
but in a circle
We are the centre
that spins into being
All life is this moment
the creation of now.

 

En lille advarsel

Selv om nedenstående beskrivelse er temmelig grundig, skal den ikke ses som en opfordring til at gøre dette alene, der er alt for mange ubekendte der kan spille ind, og en stor del af ceremonien er netop det at blive guidet, vidnet og spejlet af andre der har gået vejen før dig. Mærker du en længsel efter at tage på Vision Quest, opfordrer jeg dig til at finde og opsøge en guide du føler dig tryg ved, og som du kan mærke selv har gået vejen og ved hvad det er han eller hun tilbyder.

 

 

Jeg håber at du kan bruge beskrivelsen af hvad Vision Quest er. Føler du dig bedre informeret end før er det mig en glæde. Har du feedback eller spørgsmål er du mere end velkommen til at kontakte mig.

 

Med vildskab og hjerte
Robert Estrup
Vision Quest guide og mandegruppeleder

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Længes du efter at have vision?