Sukkerfeens balancegang.

Sukkerfeens balancegang.

Fokus i mit liv har en overgang været mere spirituel end materialistisk.

Nu?

Hyldes en materiel - særligt den kropslige - livsstil.

Jo. Jeg elsker også engle og krystaller, og synes det er en fantastisk og smuk verden.

Mit liv har bare vist mig, at uden et godt samarbejde med kroppen, så kommer jeg ikke langt…nok.

På jorden, hvor mit udgangspunkt er.

Mine gode hensigter og stærke visioner fortoner sig, når jeg ikke føler mig fysisk veltilpas.

Og faktisk.

Så synes jeg godt om, at det forholder sig således.

 

For nyligt, da jeg forberedte en kunstterapeutisk workshop til Sundhedshuset om: ”Hvad er sundhed for dig?”, kom forskellige tanker og vinkler på sundhed strømmende. Lige fra kost til livsstil. Det slog mig atter, hvor omfattende området er, og hvor megen krop/psyke-balancegang det kræver som individ, at holde sig sund på alle planer.

Hvad kræver det eksempelvis ikke af mentalt arbejde at opleve god livskvalitet, hvis helbredet er dårligt?

 

For min egen del, føler jeg mig i god psykisk balance, med en energisk og sund krop. Alligevel reddes jeg vist kun lige på stregen af min søde sukkerfe, fra at få stemplet: Ortorektikker – dog ikke anerkendt i DK som i USA. Ortoreksi er den Fjerde Spiseforstyrrelse efter anoreksi, bulimi og overspisning, som også inkluderer ekstrem fokus på motion.

Forbavselse indtræder da jeg i Sundhedshuset erfarer, at mit blodsukker ligger tæt på en diabets 2 diagnose. Er jeg nu også ved at være for sød?

 

Den forvildelse får Louise L. Hays definition mig dog hurtigt ud af.

At det forholder sig tværtimod.

 

Sammenholder jeg det med min nylige karpaltunnelsyndrom operation - tværgående bånd, der i 10 år har nedsat følenervefunktionen i hånden. Og at jeg i mange år kæmpet med at kunne se ’den sovende hånd’ i et psykosomatisk lys. Har jeg følt mig tilskyndet til at arbejde på at få et gladere liv tilbage, uden at min ene hånd ikke kunne mærke, hvordan det føles når jeg ’griber’ ud efter verden.

Det er jeg ved at ændre på. Jeg er faktisk begyndt at tro på, at det er berigende at gribe ud efter…omverden. Mærke glæden i livet. Og hvilken latter. Selv operationen endte i latter.

Jeg lukker livet ind, så jeg tør leve mere af mig og begribe mere om ’mig i verden’

 

Sidder tilbage med. Hold da op! Hvor er kroppen en fantastisk kommunikationscentral, der har prøvet på at råbe mig op i så mange år, hvor jeg så bare synes, at det var ret besværgeligt, at hånden hele tiden sov.

Hvilket det også er J.

 

Og derfor har jeg nu lovet mig selv at bemærke, hvornår der er snærende bånd i mit liv. Og om det ikke er tid til at løsne dem?

At jeg griber og slipper…

hver dag i det daglige liv.

SER og Lader ’alt’ flyde –’komme og gå’.

For mig er det ren fryd, at jeg både accepterer det gode og dårlige: Smerte & velvære, glæde & vrede…Mærke hvad der gør indtryk & udtrykke, ’HVAD ER…’

Måske er min spirituelle sukkerfe alligevel ganske anvendelig i det jordiske liv….

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kære Liv, Dejligt indlæg. Jeg kommer til at tænke på balance. At søge balancen - mellem det jordiske og det åndelige, det fysiske og det psykiske, sorgen og glæden. En hilsen til din spirituelle sukkerfe - lad hende folde sig ud i det jordiske liv :-) Hilsen Majken __________________________

Majken Kaznelson
Terapi og Mindfulness
http://www.majkenkaznelson.dk

Tak Majken, ja noget kunne tyde på, at en sødmefyldt tilgang til livet fremmer overbærenhed... Mht. balance mellem det spirituelle og jordiske, måske kommer jeg dertil en dag - igen :-). Kh Liv
Kunsten at forstå og hele egen sygdom med kroppen som guide og kunstterapi til hjælp