Se kontaktoplysninger og profil for Liv Dhanyo Thommesen

Det var helt anderledes… jeg var slet ikke irriteret på hende, men kunne sidde med hende i hånden, og lytte til alle de gamle historier jeg havde hørt tusinder gange før, som var det for første gang.” Jens havde ellers været vred på sin nu 80-årige mor det meste af sit voksne liv og selvom hun var kræftsyg, havde han ikke haft lyst til at besøge hende på hospitalet før nu.

Han havde som mange af os oplevet, at livet har sine luner. Han var 48 år, blevet skilt fem år tidligere, men haft svært ved at komme videre i sit liv. Indenfor de sidste par år havde han endvidere erkendt, at hans problematiske forhold til kvinder og enorme frihedstrang havde rod i hans vanskelige forhold til sin mor. Sagen var den, at han var vokset op med en alkoholisk far, som i fuldskab blev voldsom, mens han var vidne til det. Tidligt i hans liv, stillede han sig op foran sin far i et forsøg på at forhindre, at hans mor blev bange. Han blev mors lille mand. Da faren forlod familien, da Jens var 6 år gammel, fik hans mor en slem depression og han skulle nu tage sig både af sig selv og sin mor. Rollen som den lille mand blev beseglet. Og han så aldrig sin far igen.

Han regnede ikke sin historie for noget og synes at mange andre havde haft det vanskeligere end ham. Desuden havde han slet ikke lyst til at snakke om sin barndom. Men han kom til et punkt i sit liv, hvor der ingen vej var tilbage, og da han en aften i gode venners lag hørte om Familieopstilling og hvad det havde givet dem, vidste han, at han ville melde sig til et kursus. Det skulle vise sig, at være en skælsættende beslutning. Det ikke blot forløste det hans vanskelige forhold til hans mor, men støttede ham også langsomt i at turde at åbne op og være mere nærværende og sårbar i forhold til kvinder han fandt tiltrækkende. Han sloges forståelig nok med et stærk beskyttertrang og efterfølgende overfølsomhed, når der blev krævet og forventet noget af ham. Han var væk før noget egentlig var begyndt.

Et par uger efter kurset, besluttede han sig for at besøge sin gamle mor og var overrasket over, hvor anderledes det var for ham, at være sammen med hende. Han beskrev sidenhed, at det var, som at ”se” hende. For første gang i sit voksne liv oplevede han en stor omsorg overfor sin mor, men blev ikke grebet af at skulle tage sig af hende. Han kunne bare sidde helt stille med hende i hånden og lytte mens hun talte. Han var taknemmelig og bevæget.

Hvad kan en Familieopstilling?
På et kursus i Familieopstilling møder man ligesindede. Mennesker som du og jeg – og som Jens. Måske har vi ondt i livet, bærer på en sorg, obstruerer vores egen succes, kan ikke få fat på vores selvværd eller døjer med andre oftest helt almindelige udfordringer i livet, der så at sige har sat sig på tværs i vores indre univers. Det kan også være, at vi søger at frigøre os fra begrænsninger, finde ind til vores kerne og autentiske udtryk. Eller vi er måske nysgerrige på denne forunderlige og bevægende måde, at forholde sig til livstemaer på.  

I Familieopstilling arbejder man på flere planer. Det er en meget håndgribelig og konkret måde at gribe udfordringer an på, da man ”eksternaliserer” relationer og mønstre. Man flytter så at sige problematikken uden for sig selv. Herved bliver det lettere at se hvilke mønstre og forviklinger, som er i spil og få et indblik i den individuelle virkelighed, et menneske lever i.

Man laver oftest disse processer i en gruppe, hvor man vælger ”repræsentanter” for relevante familiemedlemmer, som man ”Opstiller” i forhold til hinanden. Man laver en slags ”psykogeografisk” billede af det relationelle mønster. Man kan dog også lave en Opstilling ved hjælp af figurer, post-it mærkater, kopper eller papirer. Det handler om at vise den indre og individuelle oplevelse, et menneske har. Som eksempelvis et søskendepar, hvor den ene syntes, at de havde haft verdens bedste far mens den anden synes at han var ”en psykopat”. De er vokset op i den samme familie, men har to forskellige historier.

Når man har laver en Familieopstilling, har man et ydre billede af en indre oplevelse. Mennesker som Jens vil opleve, at andre kan se, hvordan det er at være dem. Man kan nu begynde at bearbejde oplevelsen ud fra selve opstillingen. Jens stillede eksempelvis sin mor, far og sig selv op og hans ydre billede var så sigende, at han selv blev overrasket. Han stillede repræsentanterne for sine forældre overfor hinanden med flere meters afstand og repræsentanten for sig selv imellem dem.  En af grundhypoteserne i Familieopstilling handler eksempelvis om, at der er et naturligt og sundt hierarki, som gerne skulle fungere i familier. Børn skal være børn og forældre skal være forældre. Desværre er dette hierarki ikke så sjældent byttet rundt, så børn tager sig af sine forældre, som Jens, der var blevet mors lille mand. Så godt som altid er det ikke tilsigtet fra forældrenes side, men børn trives nu engang bedst når forældrene har det godt. Helt ubevidst påtager de sig derfor dette ansvar, som kan have store konsekvenser for dem senere i livet.

Liv Dhanyo Thommesen, familieopstiller

Liv Dhanyo Thommesen
www.humanvision.dk