Velkommen forandring

Anonym

Vores hjerner elsker status quo. Altså: tingene, som de er (og ikke det britiske rock band, der var en stor del af 70’ernes lydspor – selv om det bestemt er ok også at elske dem …). Vi er så trygge, når alt er ved det gamle. Også selv om det gamle ikke er godt eller hensigtsmæssigt.

Muligheden for ændringer lurer under overfladen, men i vores hoveder dukker frygtens tanker op. Som f.eks.: ”Hvordan skal det gå?”, ”Hvad kommer der til at ske?”. Og så videre. Men disse frygtens tanker kan jo lige så godt afstedkomme et positivt svar.

Måske bliver det helt fantastisk, at 17 lande er brudt ud af det økonomiske EU-samarbejde. Måske ikke. Det vil helt sikkert komme til at betyde noget for en hel masse mennesker, men endnu ved vi ikke hvad. Og så bliver vi lidt urolige for fremtiden.

Der har været masser af begivenheder og omstændigheder, som har rokket ved verdensbilledet. Som har betydet en masse positivt for mange. Som har skabt nye muligheder. Som har betydet andres fald. Som har ændret verden på godt eller ondt.

Hvordan ville Europa have set ud, hvis ikke Hitler havde fået magten? Hvor ville Danmark være i dag, hvis ikke en masse modige mænd og kvinder havde valgt at gøre modstand, da Tyskland besatte Danmark i første halvdel af 1940’erne?

Hvordan ville verden se ud, hvis ikke Sydafrika – efter mere end 40 års undertrykkelse af det sorte flertal – havde valgt at afskaffe Apartheid?

Hvordan ville USA se ud i dag, hvis ikke Rosa Parks i 1955 havde nægtet at rejse sig op for en hvid mand i bussen?

Hvordan ville Østeuropa se ud i dag, hvis ikke Berlinmuren var faldet i 1989?

Hvordan ville Europa have set ud, hvis ikke en række lande i 1957 havde underskrevet Rom-traktaten (der blev til EF og det senere EU)?

Hvordan vil det ændre EU, at 17 lande er brudt ud af det økonomiske EU-samarbejde?

Svaret er selvfølgelig: ”Det er ikke til at vide”.

Og det er et vilkår her i livet: at verden ændrer sig, og at vi ikke kender resultatet af ændringen. Alt her i verden består af energi, og energi tager konstant ny form. På celleniveau ændrer du dig også hele tiden, og du ældres jo faktisk hvert sekund (om du vil det eller ej).

Så selv om din tryghedssøgende reptilhjerne vil gøre alt hvad den kan for at fortælle dig, at forandring og uvished er ubehagelige størrelser, du skal gøre alt for at undgå, vil jeg sige: Hyld uvisheden og forandringen, for det er forandring, der skaber udvikling. I verden – og i dig.