Spiser du piller? Så kan du være i farezonen!

Vi symptombehandler i stride strømme - men hvad med årsagsbehandlingen?

Oplever du sygdom og smerter?
Oplever du mange smerter i kroppen? Som om de aldrig helt vil forsvinde? Oplever du den ene sygdom efter den anden, uden lægevidenskaben kan forklare, hvor det kommer fra? Håber du, at piller og operationer vil klare det for dig? Måske er det tid til at kigge indad.

Hvad gør du?
Hvad gør du, når du oplever smerte? Ignorerer du budbringeren? Eller kigger du dig selv efter i sømmene? Har du spurgt dig selv, om du gør noget, du ikke burde gøre? Eller om der er noget, du bør gøre, som du endnu ikke har gjort?

Lægger du låg på dét, du mærker?
Når vi er syge eller har smerter, går vi til lægen. Vi får en recept på en pille - eller vi bliver sendt videre til nærmere undersøgelse. Vi tager udgangspunkt i det sted, vi har ondt - og vi leder efter den bedst mulige måde at symptombehandle på. Vi kan ikke være i det, og vil have det til at forsvinde. Vi vil lægge låg på og have smerten væk - hurtigst muligt. Når vi har spist en pille, er vi allerede på vej til at slappe af igen - for så ved vi, at det snart er overstået. Men er det nu også det?

Er alt virkelig, som det skal være?
Alt, hvad vi oplever i livet, sætter sig i kroppen. Det samme gør vores tanker og følelser. Vrede, skyldfølelse og selvnedvurderende tanker gør os syge. Når vi oplever smerte - fysisk eller psykisk - er det derfor i virkeligheden et wake up-call. Krop og sind prøver at fortælle os noget. Hvis vi spiser en pille, gemmer vi budskabet væk - og vi vil måske i virkeligheden ikke se i øjnene, at der er noget, der skal kigges nærmere på.

Vi må vågne op
Vi må vågne op og blive bevidste. Bevidste om, at smerten har noget at fortælle os. Smerten er i virkeligheden en gave. En gave, der fortæller os om, at der er noget, der er klar til at blive kigget nærmere på. Vi er nødt til at se sandheden i øjnene og blive bevidste, før en transformation kan finde sted. Og pillen er ikke midlet til målet. Vi må blive bevidste om, at vi er hele mennesker, og at krop og sind hænger uløseligt sammen. Så længe, vi symptombehandler, vil smerterne ikke forlade os.

Det er aldrig for sent at vågne op og blive bevidst - du kan starte i dag. Du skaber din egen virkelighed.

 

Line Rehde Andersen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
sygdom og smerter - pas på pillerne. Læs hvorfor