Har du også et uafklaret forhold til dine forældre? Læs med her - og glem ikke at tage ansvar.

Har du tænkt på, at dine forældre gav dig den største gave - selve livet?

Barndommens udfordringer
Vi har alle oplevet modgang i vores barndom. Vi mindes episoder, hvor vores forældre ikke levede op til den rolle, de havde, og det ansvar, der medfølger. Vi har måske også fået følelsen af, at vi ikke var gode nok. At vi ikke kunne vise, hvem vi virkelig var - og at vi i denne sammenhæng var nødt til at undertrykke vores følelser.

Forfølger os i voksenlivet
Alt, hvad vi oplevede i vores barndom, forfølger os langt op i livet - og hvis vi ikke vågner op og bliver bevidste, vil det til stadighed begrænse os i at være den, vi i virkeligheden er. Vi kan til tider også fralægge vores ansvar og give vores forældre skylden for, at tingene ikke har udviklet sig til det, vi kunne ønske. Vi kan ende med at sidde fast.

Stop din indre krig
I voksenlivet kan forholdet til vores forældre være uafklaret - og vi kan gå rundt med en vrede indeni. En vrede over, at vores forældre ikke var perfekte. At de trådte ved siden af. At de ikke gav os den kærlighed, vi havde brug for. Vi vælger sommetider at tage afstand til dem - fysisk eller psykisk - og det kan gå så galt, at vi ikke vil tale med dem længere. Indirekte ønsker vi at straffe dem for, at de ikke behandlede os, som vi ønskede.
Men hvem straffer vi i virkeligheden?

Vrede gør os syge
Uforløst vrede gør os syge. Vi går rundt med en knugende fornemmelse, som æder os op indefra. Vi må vågne op og blive bevidste - og se, hvad det er, vi skaber inden i os selv. Vi må se sandheden i øjnene.

Giv dig selv den kærlighed, du har brug for
Fordi vores forældre ikke levede op til de forventinger, vi havde til dem - betyder det ikke, at vi skal fortsætte med at behandle os selv, som de gjorde. Du kan stoppe op her og nu og tage ansvar for dig selv. Du kan give dig selv den kærlighed, du har brug for. Det er ikke nogen andens skyld, at tingene ikke har udviklet sig, som du ønskede - og du må nu påtage dig ansvaret for dig selv. Du skal ikke blive et offer for livet.

Tilgivelse
Vi må tilgive vores forældre og sætte følelserne fri. Vi må indse, at vores forældre gjorde det bedste, de kunne, under de omstændigheder der var.  Vores forældre ønskede aldrig at såre os. De var også børn engang - og har du snakket med dine forældre om, hvordan deres opvækst var? Måske det vil kunne give en forståelse for ubevidstheden - og en medfølelse.

Behandl andre, som du selv ønsker at blive behandlet
Vi har travlt med, at alle andre skal være perfekte. Vi har store forventinger, og hvis der er nogen, der træder ved siden af, kan vi være hurtige til at dømme eller slå hånden af dem. Men den, der dømmer andre, dømmer i virkeligheden kun sig selv. Kan du frasige dig at have såret et andet menneske? Har du aldrig trådt ved siden af? Har du aldrig gjort noget, som du senere fortrød? Det har vi alle gjort - og vi ønsker alle tilgivelse fra andre. For vi gjorde jo det bedste, vi kunne, under de omstændigheder der var.

Tænk, hvis dit eget barn ikke ville snakke med dig mere, fordi du havde trådt ved siden af - uden du i virkeligheden var bevidst om det.

Størst af alt er kærligheden - og det er aldrig for sent at undskylde eller tilgive. Og du har nu ikke længere behovet for at give nogen skylden for noget - for du tager ansvaret for dig selv og dit liv.

 

Line Rehde Andersen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Barndommen forfølger os - har du et uafklaret forhold til forældre? Læs mere