Hvorfor bliver jeg ikke rask? Lifecoach Tine Hallum skriver på levlykkeligt.dk

Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine Hallum

Hvorfor bliver jeg ikke rask?

Derfor!

Jeg satte mig ned for at meditere. Jeg var udmattet og kastede spørgsmålet ud i afmagt.
Denne før så åbne forbindelse, hvor jeg modtog svar og vejledning, syntes nu lukket. Så hjælp mig dog!

Jeg har spist sundt.
Jeg har forsøgt, trods sygdom, at holde kroppen lidt i gang.
Taget medicin.
Jeg har, med ro, holdt fokus på det jeg skulle udrette.
Jeg har bevaret styringen og tænkt mig om.

Svaret fra dybet kommer prompte: "Du har ikke været hjemme!"
Lidt provokerende, syntes jeg.. Jeg har jo ikke været andet for pokker!
(erfaringen siger mig, at der plejer at være noget substans i svar bragt mig på denne måde, hvorfor jeg vælger at brede mit perspektiv ud)

Hjemme hvor?

Lost

I min iver efter at følge mine drømme til dørs, havde jeg utålmodigt tilsidesat min meditation og undladt at lytte til min krop og følelser. Idet jeg så det klart, forekom det mig at være så simpelt at jeg næsten ikke kunne holde det ud.


Jeg havde slet ikke været hjemme, hverken i min krop eller min bevidsthed. Jeg havde ikke været hjemme til at modtage kærlig vejledning og dybe svar.
Jeg havde heller ikke været åben for at implementere den viden jeg løbende tilegnede mig og det medførte naturligvis at jeg fortsat var fanget af de gamle tankemønstre og overbevisninger, der nu kom til udtryk som symptomer i min krop.
Når jeg havde mistet kontakten til mig selv, hvordan skulle jeg så dybest set kunne få det bedre?

 

Hvad gik galt?

Jeg stod op hver morgen og plejede mine symptomer. Jeg gjorde hvad der skulle til for at komme igennem dagen. Jeg satte mig mål for at være sikker på at få udrettet noget. En hård to do liste, hvor behovet for at producere noget blev vægtet højest. Jeg fik det, overraskende nok, ikke bedre og fandt lyspunkter udenfor mig selv. Lyspunkter der var kendetegnet ved at fungere som en flugt fra sygdom, træthed og tristhed.

Jeg kom til stadighed længere væk fra mig selv og mit formål, holdt mig lidt tilbage fra andre mennesker og de gamle tankemønstre fik atter taget i mig.
Tankemønstre der medfører et dyk i tilliden til mig selv, til livet og til andre mennesker.
Tankemønstre der åbner døren til frygt igen.

Alle mine handlinger var baseret på at komme væk fra nuet, jeg ville ikke acceptere sygdom. Min motivation var frygt, når jeg kæmpede for at slippe af med den dårlige energi.
Jeg undlod at lytte til min krop og malkede den istedet for alt hvad den havde.
Jeg undlod at mærke mine følelser, der så gerne ville give mig et dybere svar på al den sygdom.
Jeg undlod at bruge mine bedste ressourcer i en svær tid.

 

Hjemme bedst.

Havde jeg været 'hjemme', var budskabet nået frem til mig.
Det er ikke nok at tænke sund mad og motion, når vi virkelig vil trives.
Visse ting kan jeg ikke løse med mit sind, jeg må acceptere kroppens behov for ro og dyb afspænding. Bevægelsen fra tankernes desperate what to do? til følelsernes pejling og kroppens visdom, var en stor lettelse. Det bliver enkelt når vi tager disse fantastiske redskaber i brug.

Ofte er vejen ikke som vi planlægger og når den afviger, kan vi blive stædigt mere opsat på at nå vores mål. Vi bider tænderne sammen, holder vejret og tilsidesætter vores dybere mål; at finde mening i tilværelsen, at trives med os selv og vores omverden.

Vi kan have tillid til vores livsproces, vi kan justere og tilpasse undervejs, som vi udvikler os, i større overensstemmelse med den energi der cirkulerer og er i konstant forandring.

Jeg blev taknemmelig, da det gik op for mig, at gentagen og ustoppelig sygdom bragte mig tilbage, i kontakt med mig selv, min indre stilhed og fordybelse. Jeg kom endelig hjem! 

 

Kærligst

Mentor og lifecoach,
Tine Hallum
 

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby. href="http://www.tinehallum.dk/">www.tinehallum.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Det rammer lige plet for mig. Jeg er også god til at opstille mål, og som du skriver, er det vigtigt den blødere uforudsigelige del af livet også er med. For mit vedkommende handler det om, også at turde hengive mig… og det er en  balancekunst at dyrke både den kreative del, hvor jeg ikke ved ’hvor jeg er på vej hen’ og så også arbejde målbevidst på at opfylde mine drømme.

Kærlig hilsen

 www.livjohns.com

Ubalancer skaber sygdom, sygdom forsvinder ved afbalancering

Under disse sygdomme ligger hele den vestlige kulturs største sygdom: Den manglende afbalancering af det maskuline udtryk, med alt hvad dertil hører af indfaldsvinkler, løsningsmodeller og tankegange mm.

Det er den ubalance der er det virkelig syge. Og menneskers krop reagerer på den. Fraværet af hele det feminine aspekt i menneskers liv er nu ved at være så stort, at vore kroppe begynder at blive syge af det. Det er blot sidste fase af noget, der har været undervejs i årtier, på præcis samme måde som en sygdom i det enkelte menneske kan ses i energifeltet der omgiver mennesket, inden den når frem til kroppen. Men nu når sygdommen kroppen. Den bliver først helbredt i takt med at mennesker bliver mere bevidste, og derfor bevidst inddrager de feminine aspekter i deres liv, og vægter disse aspekter som værende fuldgyldige i sig selv. 

Der er et stykke vej endnu, men sygdom er en god motivator.

Kære Tine

Du bringer et meget vigtigt spørgsmål i fokus her.

Vi er et land med rigtig mange mennesker, der er syge på den ene eller anden måde. Mig selv inklusive. Jeg har også været der, og er der stadig indimellem. Jeg har i årevis haft kroniske smerter. Har været en arbejdsnarkoman, har købt oplevelser, har købt ting og sager, jeg i virkeligheden slet ikke havde brug for. Har engageret mig i projekter, jeg mente ville gøre det for mig, har været venner med mennesker, jeg mente kunne give mig det, jeg manglede. Listen er uendelig lang. Og intet af det bragte mig tættere på mig selv. Jeg læser din blog og nikker og siger, ja det er sådan det er. Er sikker på, at mange andre vil kunne genkende sig selv også.

Jeg besluttede mig for at sætte farten ned og nyde turen. At det er rejsen, der er det primære, ikke målet.

Jo mere jeg sætter farten ned... jo mere kontakt til mig selv... og jo mere kontakt til andre mennesker, livet, universet og alt det der :D Og tænk, det at sætte farten ned er i den grad smertelindrende og kreativiteten udfolder sig, så i virkeligheden udretter jeg meget mere, end jeg gjorde før, og med en glæde, der udover at give mig selv en dyb følelse af at være hjemme - i den grad smitter af på min omverden.

Tak for en dejlig blog.

Kærlig hilsen

Anna

Certificeret ID Life Coach og ID Spirituel Mentor, stud. :D

 

 

Jeg tænker på engang, for et par år siden. Jeg sad på en cafe, med bankende, smertende bihulebetændelse. Jeg ville ikke aflyse dette besøg, jeg havde glædet mig. Jeg begyndte at gentage et mønster, hvor jeg ærgrer mig, brokker mig og føler mig som et stort offer for denne så tilbagevendende tilstand. Øv nu igen, jeg kender det så godt. Jeg var irritabel og træt og kunne ikke holde det ud og besluttede derfor at prøve en anden taktik. 
Jeg accepterede. Jeg lænede mig ind i tilstanden af smerte (og det endda i fuld offentlighed, at jeg frarøvede min ledsager glæden ved min platte humor og gode humør). Jeg tillod mig at være med det, som var.
Det bevirkede at jeg blev mere tilbagetrukken og stille. Det var lidt wauw.. Herinde var der en dejlig stille fred, jeg skulle ikke forstille mig. Jeg slappede af og mærkede mig fuldt ud, her hjemme i mig selv.
Det var lidt sjovt at tjeneren, da vi skulle betale, kiggede mig i øjnene og sagde, "Jeg havde sådan en lyst til at få øjenkontakt med dig så vi kunne udveksle smil, men jeg kunne ikke, du så så fredfyldt ud og jeg ville ikke forstyrre."
Jeg havde det også godt, i al min smerte og var meget nærværende (og smilet fik vi udvekslet)
Jeg havde en rigtig dejlig dag, med en dejlig ven.

Tusind tak for kommentarerne!

Kærlige hilsener
Tine  

__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby. href="http://www.tinehallum.dk/">www.tinehallum.dk

Hvorfor bliver jeg ikke rask? Lifecoach Tine Hallum skriver på levlykkeligt.dk