7 ting du skal vide når du ændrer på vaner

Er det bare mangel på tilstedeværelse og nærvær?

Når du vil ændre på noget i dit liv, livsstil, mindset, motion, din hverdagsrytme, kost – vaner i det hele taget, - så kræver det, at du gør noget andet, end det du plejer at gøre.

Du har et ønske om at gøre noget andet. Men hvad sker der, første gang eller første dag, du  falder i, og gør det, du plejede at gøre? Var du så alligevel ikke klar til at ændre vanen? Du gør det samme, som du gjorde i går, eller som du har gjort i årevis. Vanen ændrer sig ikke uden at du gør noget aktivt.

En vaneændring kan ikke kun tages ved en logisk beslutning. En vaneændring ”besluttes” med hele kroppen – på alle planer.

Hvorfor?

Beslutningen om at gøre noget andet, er taget. Var du tilstede og helt nærværende, da du tog beslutningen?

Blev beslutningen taget fra hjertet eller var det en prøve for at se, om det virker? Der er power på en beslutning, når den kommer fra hjertet, men du kan prøve hele livet uden konsekvens.

Et svar kunne være, at du ikke var tilstede – du kørte på autopiloten. Når autopiloten er slået til, så er du ikke nærværende – din tilstedeværelse mangler. Se dig tilbage, hvor tit har du ladet vanen styre og brugt undskyldninger for hvorfor, du ikke gennemførte eller nåede i mål med din beslutning om at gøre noget andet.

Brug gerne lige et øjeblik i stilhed…

Virkede undskyldningen…

Vanens magt er i sig selv en fantastisk undskyldning. Let at bruge. Andre der har forsøgt at ændre vaner, hvor det ikke er lykkedes, kender også listen med dårlige undskyldninger. Dybt inde i dig, ved du godt, at undskyldningerne ikke virker. Du var ikke til stede, da beslutningen blev taget – måske var autopiloten slået til igen. Det kræver ikke så meget, at gøre det samme som i går. At dreje til højre i stedet for at dreje til venstre – igen.

Sikken en udfordring at navigere udenom slankekurer, ”Best year ever,” træningsprogrammer, slankekurer, nytårsforsæt og meget mere i januar. Får det dig til at føle, at du skal ændre på noget – og hvis det gør, hvor opstår denne fornemmelse?

Rigtig mange føler måske, at de skal have et nytårsforsæt.  Der er så meget ”tryk” på i starten af det nye år med nytårsforsætter og livsstilsændringer, målsætninger og meget andet. Men det at have en følelse af ”at skulle noget og gøre det, fordi andre gør det”, - er det mon den bedste motivation for at ændre på noget i dit liv?

Overvej det nøje…

Den følelse der nødvendigvis er medvirkende drivkraft til nye vaner, kommer fra hjertet. Mærker du ikke hvor følelsen kommer fra, så er tidspunktet muligvis ikke det rette til at ændre vaner. Gør det ikke, bare fordi andre gør det, og det er opreklameret.

Uanset, hvilken tid på året, er det muligt at træffe beslutninger og ændre vaner, når du træffer dem ud fra hjertet.

Men der er en årsag til, at vi gør, hvad vi gør. Hvis du føler, at du skal gøre som mængden ja, så bliver du ekstra påvirket i januar, og kan føle dig ved siden af, hvis du ikke er ”en af dem”.

Måske føler du, at du har det helt fint lige præcis der, hvor du er, men tilfældigvis vil du gerne  have forandringer ind i dit liv eller sætte dig nye mål.

Ønsker du virkelig, at gøre noget andet i dag end du gjorde i går.

Mærk efter hvor dette ønske kommer fra. Er det en påvirkning fra andre, der synes, at du bør ændre på noget eller kommer den helt oprigtigt fra hjertet?

Hvis ønsket kommer, fordi andre synes, at du skal gøre noget andet eller hvis du gør det, fordi du gerne vil følge flokken. Så virker det ikke, så slår du hurtigt autopiloten til og så tager ”vanens magt over”. Du vil tage en masse undskyldninger i brug for, hvorfor det ikke virker for dig. Men en undskyldning virker kun kortvarig, for ingen tror på den alligevel – heller ikke dig selv. Der er ingen power i en undskyldning, det ved du og det mærker andre.

Hvorfor får vanens magt lov at vinde… næsten hver gang?

Kræver det så meget, at gøre noget andet end du plejer? Måske er der ikke tålmodighed, til at indarbejde det nye. En anden mulighed er, at det kun er ord. Der skal en aktiv handling til for at du kan ændre på noget. Er du klar til det?

Nye rutiner - ritualer

Hvis ønsket kommer fra dit hjerte, er den oprigtig og vil virke powerfuld. Du vil ikke have tanker om, det overhoved virker, for du mærker, at det virker. Du vil være nærværende, måske endda have planlagt, hvordan du skal udføre dine nye rutiner eller daglige ritualer. Altså en aktiv handling. I vaneændringer er det vigtigt at have ritualer og rutiner for, hvordan de skal integreres for at opnå succes.

Hvad nu hvis…

Mange skriver, at det med nytårsforsæt og ændringer i livet er det, der virker.

”Jeg gør det”… Hvor er det godt og hvad med motivationen, energien og den drivkraft, der skal til for at gøre noget andet og ændre på gamle vaner. Hvis du gør det, for at følge ”flokken”, så er risikoen stor for at det mislykkedes – den indre drivkraft mangler.

Hvad nu, hvis jeg virkelig har lyst…

Så kommer ønsket om en vaneændring direkte fra dit hjerte. Det handler om at udføre daglige rutiner og ritualer indtil den nye vane er så integreret, at du hellere vil forsætte med den nye vane end at vende tilbage til gamle vaner. Det vil føles, som om du gør noget godt for dig selv og ikke som noget, du er tvunget til. Du har en indre lyst til at gøre noget nyt og det driver dig til at fortsætte den aktive handling.

Du er opmærksom og gør dagligt et stykke arbejde for at indarbejde den nye vane. Det føles godt.

7 ting som du skal være opmærksom på, når du ændrer på vaner

At være opmærksom på, hvem der dybest set ønsker denne ændring

At være opmærksom på om ændringen kommer af lyst eller fordi de andre gør det

At være opmærksom på, hvad formålet er…

At være opmærksom på, at det er de daglige rutiner og ritualer, der skaber ændringen

At være opmærksom på, at ”vanens magt” er en undskyldning – til gavn for hvem?

At være opmærksom på, at intet ændrer sig uden en aktiv handling

At være opmærksom på, at nye vaner først er integreret, når det er lettere for dig at fortsætte end at afbryde.

Ja, ”det kræver noget, at gøre noget andet” – det er ikke kun ord, men den aktive handling, der giver effekten.   

Stof til eftertanke, når eller hvis du ”hopper med” på bølgen om enten nytårsforsæt, vanens magt eller du virkelig lytter til dit hjerte og følger det.

Dit valg, din beslutning – en hjertebeslutning…

Kærlig hilsen

Lene Kirk

Mindmentor Coach, Mindfulness instruktør & Yin Yoga lærer
med speciale i sansestærke.
Læs mere her:www.mindmentor.dk

__________________________

Lene Kirk, Coach og psykoterapeut, med speciale i livsenergi og naturterapi, mindfulness instruktør & Yin Yoga lærer.
Læs mere her: https://www.mindmentor.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Vanens magt - 7 ting du skal være opmærksom på, når du ændrer på vaner