Stemmer fra fortiden

Det kommer pludselig ud af den ”blå luft” selvom det har ligget i skuffen i mange år - nederst i bunken. Og tanken om en oprydning, er blevet fortrængt.

Flashback

Er alt som det skal være, måske trænger du til at forny dine briller eller starte den oprydning, der presser sig på, og som har presset sig på længe. Beslutningen er endnu ikke taget – og pludselig ringer telefonen, - og du er ikke i tvivl længere. Dette handler om oprydning, noget der har stået på din ”to-do-liste” i årevis. Noget du gerne ville pakke væk, fordi det krævede så meget af dig at gå ind i denne proces. En proces om uafsluttede sager, tanker, følelser, forhold og samarbejde. Et stort intenst arbejde muligvis med mange involverede. Noget der bare sluttede, og et punktum – eller måske var det kun et komma….

Der er gået årtier, - og det har bare fået lov til at ligge i en flyttekasse eller nederst i skuffen i alle disse år. Det har luret under overfladen – og så bang ”face-to-face”. Du kan ikke komme udenom længere, det er nu, der skal handles og ryddes op. Men hvor skal du starte efter alle disse år, det er som om, der er et helt liv midt i mellem, dengang og nu. Og alligevel kunne det have været i går. Tiden har stået stille, inde i denne boble.

For at komme videre må du mærke nu’et – hvad føles godt for dig i denne spontane oplevelse – hvad handler om fortiden? Hvad handler om nutiden og fremtiden? Er der noget, der skal afsluttes eller arbejdes videre med? Hvilken følelse dukker op i den forbindelse? Måske er det et gammelt savn eller en sorg. Ordet sorg fylder meget – som om det breder sig i kroppen, - mærk ind til hvilken slags sorg det er. Sorgen, kommer frem fordi du på et tidligere tidpunkt gav slip på savnet for at komme videre i livet. ”Pakkede det ind i pænt papir” og lagde det nederst i skuffen, så måske har der altid været et håb og et savn. Når dette så vækkes til live igen, og du tillader følelserne at komme frem i lyset, - dukker sorgen op.

Er du klar til processen?

Hvis sorgen er meget intens og dyb, kan du blive påvirket på alle planer i dit liv – selv fysisk i forbindelse med dit udseende eller fysiske smerter. Uro eller mange tanker, som kan være svære at omsætte til ord. Der skal handling til for at bearbejde og slippe sorgen.

Efteråret er tiden til fordybelse, - og når gamle oplevelser dukker frem i lyset – er det fordi det gerne vil ses, mærkes og arbejdes med. Ingen overspringshandlinger……. – tiden er inde nu!

Forladthed – følelsen af at være blevet forladt – svigtet – af en person du stoler på. Men hvordan kan det så være at din følelse af afsavn er så stor, når det er en person, der har svigtet dig, for alle de mange år siden? Måske tanken om, at det var et ganske særligt forhold. Måske tanken om at ingen var klar til det forhold eller bekendtskab på daværende tidspunkt, - men at styrken og robustheden skulle vokse frem i disse to personligheder, for at de kunne mødes senere i livet. Hvad kan de så bruge det til? Måske, - kan de gøre sig klar til at gå resten af vejen sammen, og bakke hinanden op. Være der for hinanden og skabe en fælles oplevelse – finde en ny vej, den vej der hele tiden har været planlagt, men ikke opdaget, førend telefonen ringede. Alt skal jo føles rigtigt – på rette sted og tid.

Kroppen husker alt.

Din krop husker det hele, alt det gode i havde sammen – det vækkes – bare ved lyden af en stemme. Jamen, skal jeg så følge den stemme nu, efter så mange år? Lad din krop vejlede dig – alt forandring sker gennem kroppen, så hvilken følelse er stærkest lige nu?

Nogle gange er det let at tage beslutninger, hvis du er helt tilstede i dig selv – i NU’et. Andre gange er det svært, hvis du har glemt at lytte til dig selv, - så må du først vejen tilbage og finde dig selv inden du kan mærke, om du har taget den rette beslutning. Når du er klar til at træffe beslutningen, vil du ikke være i tvivl.

For nogle kan det være svært at træffe – eller mærke den rette beslutning eller sandheden, når det er på afstand. Det er lettere at mærke, når man er i kontakt med hinanden. Du mærker energien. Mærker gennem kroppen, hvilken retning næste skridt er. Det vil være en fornemmelse, der kommer frem i det NU, hvor personerne står over for hinanden igen. Føles det mest som smerte eller glæde? Det vil kun tiden vise.

Uden for tid og rum – eksisterer når det handler om at mærke ind i kroppen – det er ikke længere vigtigt, hvornår det skete eller hvordan. Var det godt eller skidt? - Kroppen husker alt og er ikke afhængig af tiden – tidens flow. Kroppen sorterer ikke i om noget er godt eller ikke, den reagerer på genkendelse og energi. Er det nye oplevelser – kommer det forrest i rækken ellers vil det automatisk komme længere og længere ned i skuffen. Det du sender energi til vokser og kommer frem i lyset, - alt andet vil gemme sig mere og mere. Derfor kan fortiden pludselig komme frem og være ”vigtig” igen. Og det gamle tilgives.

Vær i NU’et når du skal mærke hvilken opmærksomhed, du giver stemmen fra fortiden.

Fysisk, kan der også ske noget. Din krop kan fysisk bearbejde denne oplevelse, som om kroppen vækkes på ny. kroppen kan påvirkes gennem huden, da huden er vores største organ, og derigennem trænger følelserne ind. Det kan være at dit udsende ændres, tør hud, røde pletter eller andet. Ja, det lyder måske som lidt mystisk, men på en eller anden måde skal vi jo ud med det, der er gemt i kroppen, så hvorfor kan det ikke ske gennem huden? Eller på anden vis. 

Oplevelser – nye som gamle lagres i kroppen, derfor kan gamle oplevelser vækkes på ny, når du oplever personer, ting, musik, dufte eller andet der har haft stor betydning i dit liv. Mærk så efter hvor du er i dag – for du har flyttet dig siden ”sidst” – vi oplever kun noget en gang - næste gang er det en oplevelse der ”minder om den første oplevelse” – for vi er i et nyt NU.

Så hvad handler denne oplevelse om – ”stemmer fra fortiden.” Måske er det en indre proces omkring oprydning – et gammelt mønster, der er kommet til overfladen i ny forklædning. Mærk efter i dette NU hvordan denne oplevelse skal håndteres og vær klar til at handle, så det ikke længere fylder i dit liv. Det kan være et overstået kapitel – eller et nyt kapitel i bogen.

Stof til eftertanke på en stille og smuk efterårsdag.

Lad dit liv stråle

 

Kærlig hilsen

Lene Kirk

Mindfulness ekspert og coach

 

 

__________________________

Lene Kirk, Coach og psykoterapeut, med speciale i livsenergi og naturterapi, mindfulness instruktør & Yin Yoga lærer. Passion indenfor naturens elementer
Læs mere her: www.mindmentor.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness efter årstiden. Efterår - tid til personlig udvikling. Læs mere