Mennesker er ligesom et energibarometer. Mindfulness efter årstiderne - Har det nogen betydning?
Mennesker er ligesom et energibarometer, - hvor der ikke altid er lige meget brændstof på. Vi lever i flow med naturens elementer, - så vores energiniveau skifter efter årstiderne.
Mange har fornemmelsen af at have mere overskud og energi om sommeren. Når solen skinner, er der rigtig mange mennesker, der får lyst til at være udendørs. Vi går på bare fødder i græsset eller i sandet, - sidder på jorden, - på græsplænen eller i skovbunden, og nyder naturen. Er der mere nydelse om sommeren?
Sanserne vækkes
Vi vækker sanserne på en helt ny måde – nærværet med naturen giver en god ”grounding”. Og vigtigt er det, at vi vækker vores sanser, når vi ”nyder og er nærværende” i naturen. Vi lytter til naturens lyde, mærker underlaget under vores bare fødder. Det er en fantastisk fornemmelse at have bare fødder og mærke forskelligheden i det underlag, vi går på. Har du prøvet at ligge på græsplænen og mærke græsset og jorden mod huden? Har du mærket og følt på det enkelte græsstå med din hænder?…Har du mærket og følt vinden og varmen på kroppen? Det føles på en helt ny måde, når vi ikke er pakket ind i tøj.
Og lysten til at spise direkte fra naturen, bliver vækket, når frugt, bær og grønt, står og ”kalder på os” – klar til at spise. Her er det virkelig svært at lade være…
Det er en skøn fornemmelse at plukke et stort flot jordbær, - betragte det og nyde det – sanserne vækkes visuelt og smagssansen, ”ved” at et jordbær smager af sommer og sol.
Mange glæder sig over jordbær – nydelsen.
Vi er tættere på naturen, og mærker naturen, - smager på naturen og bruger naturen.
Hvornår har du sidst klatret i et træ?
Det er lige til at blive i godt humør af…
Der er en anden form for hygge, når det er sommer, - og specielt når sommeren er solrig og varm. Måske har du lagt mærke til, at meget er sjovere om sommeren, - flere griner og fjoller rundt. Der er mange udendørs arrangementer og aktiviteter. At spise udendørs er lig med hygge for mange mennesker. ”Det er da lige til at blive i godt humør af”. Vi er mere sociale - nærheden og trygheden i samværet med andre giver et bedre velbefindende, mere mod og mindre stress.
Vidste du at færre mennesker bliver stressede om sommeren end efterår og vinter?
Energiopladning
Sommeren er en stor energiopladning af ”jordforbindelse” - vi samler sammen både af energi og nydelse, - og typisk også oplevelser. Sommeren er en energiopladning til resten af året, - specielt hvis den har været varm og solrig. Det er godt for vores immunforsvar, - solen varmer kroppen op helt ind i hver enkelt celle. Vi er mere aktive, - og måske fornemmelsen af frihed og udendørsliv, gør at meget føles lettere om sommeren.
”Det søde liv” – trangen til det søde og let bitre, er større om sommeren, men det betyder ikke så meget, da vi drikker mere væske og sveder mere, så det skaber ikke nødvendigvis en ubalance.
Det er også en energiopladning at lytte indad, det er her – gennem kroppen, - du lever. Så stop op dagligt og lyt, - lyt uden formål, - og du vil få svar.
I stilhed mærker du helt ind til din sjæl - til dit indre. Alle svar findes i dit indre.
”Mine tanker fra en stille stund i haven”
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer