Mindfulness efter årstiderne

Har det nogen betydning ?

Når årstiderne skifter – skifter styrken i naturens elementer også, dermed mærker vi mennesker, at der er en forskel på vores overskud og energi niveau. Ved at leve mindfuldt tilpasset årstiden, får vi helt naturligt - de absolut bedste redskaber til at komme styrket gennem hver årstid.

Måske kan der være en årsag til, at der er mange sygemeldinger om vinteren. Kroppen – stopper op, for vi mennesker går lidt i dvale – men lytter vi efter? Og måske giver vi den lige lidt ekstra på arbejdet osv. Og kan slet ikke forstå, hvorfor vi bliver trætte og udmattede. Men det gør vi – vi kan ikke arbejde trætheden væk, vi kan ikke arbejde os væk fra os selv, vi kan ikke i længden overhøre de signaler, kroppen giver os. Hvorfor lytter vi ikke – kroppen fortæller os jo hele tiden, hvad der er bedst for os. Den husker det hele, også det vi ikke ”selv” husker.

 ”Så fokus fra hovedet og ned i kroppen, gør en verden til forskel”.

Ved at leve mindfuldt og være opmærksom på at årstiderne skifter, er vi også opmærksomme på, hvad der er styrken i hver årstid, hvilke elementer der er i spil. Naturens elementer er blandt andet klimaet, varme og kulde, jorden, vind og vand osv…

Vi lytter til – og mærker efter… eller gør vi?

Om vinteren har vi har brug for at trække os tilbage, mærke, have omsorg, og ”putte” os, så er udfordringen jo ”at sige nej tak”, når det bliver for meget. Nej tak til for mange aftaler, nej tak til overarbejde og for meget udadvendt aktivitet. Der skal være tid til hyggestunder med sig selv eller familien og gode venner. Tid til at være ”dig”.

At føle sig tryg, - giver overskud på ”energikontoen”.  Og oplever vi alligevel pres og utryghed, der er i strid med vores grænser, kan angsten og frygten komme op til overfladen, og det dræner os meget hurtigt. Er vi overmandet af træthed og manglende overskud, kan det virkelig være en stor udfordring at være nærværende, for der er hele tiden noget, vi skal have styr på, - og tankerne myldrer rundt. Der er risiko for at dette tankemylder kan være starten på en stress periode, hvis vi ikke lytter til os selv og stopper op.

Når vi er opmærksomme på at årstiderne skifter, er vi mere nærværende – vi mærker omskifteligheden som et naturligt flow – både personligt – i tankerne – og i hele vores livsstil. Når vi er nærværende, så sanser vi kroppens behov, også i forhold til det vi spiser. Mange har behov for en mere robust føde om vinteren, ligesom vi har fornemmelsen af at opbygge et vinterforråd, - så vi kan stå imod de udfordringer, der følger på vores vej.

Hver årstid har sine styrker, både når det drejer sig om vores smagsløg, sanser, mentale styrker og den måde vi vælger at leve livet på. Det vil sige, at i nogle perioder har vi mere lyst til enten salt, sødt, spicy mad osv – lytter vi til det? Ved at være opmærksom på dette, kan vi styrke os selv lidt ekstra gennem hver årstid.

Ved at være opmærksom på naturens elementer, skærper vi vores sanser.

Når sanserne er skærpet og du er til stede i hvert NU, vil du opfange de signaler, du får fra kroppen. Gennem alle årstider kan signalerne vise sig fysisk, mentalt, eller i forbindelse med relationer, kosten, livsstilen og vores livsenergi.

Måske har du registreret, at du på nogle årstider er mere modtagelig for infektioner i ørerne eller halsbetændelse mm. Eller har mere lyst til salt eller sødt på andre – Eller at du har mere eller mindre energi på andre årstider…. mon det altid er tilfældigt?

At leve mindfuldt i flow med årstiderne, giver styrke og livsenergi.

At være opmærksom på det flow, der er, når årstiderne skifter, skaber en naturlig balance i livet. Når du følger flowet, følger du den indre og den ydre udvikling. Med tanken om at alt er energi – både farver, relationer, ting, naturen og vores omgivelser og at vi skaber med vores tanker, sker der ”ting og sager” når vi er nærværende og i flow. Så du har mulighed for at blive støttet på din indre udviklingsvej og få ”back up” fra dine omgivelser, når du følger det naturlige flow.

Så er det ”som det har været gennem alle tider” – vores forfædre levede også i flow med naturen.

Det er kraftfulde elementer der er i spil, når du lever mindfuldt efter årstiderne.

”Når du er, med det der er”, kan du nyde hvert et øjeblik – blot du er nærværende, - det er mindfuldt.

 Læs mere på www.mindmentor.dk om mindfulness, workshops, coaching og livsenergi

Mange mindfulde hilsner

Lene Kirk

Mindfulness instruktør, Coach, meditationslærer

 Dette blogindlæg er udvalgt af Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

 

 

 

 

__________________________

Lene Kirk, Mindmentor Coach, Mindfulness instruktør, psykoterapeut & Yin Yoga lærer med speciale i sansestærke.
Læs mere her: http://www.mindmentor.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness - at leve mindfuldt efter årstiderne. Mindfulness underviser Lene Kirk på Levlykkeligt.dk