Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Diana Lindegaard

Nej, jeg beder dig ikke om at smide nogen i skraldespanden. Slet ikke. 

Men vi skal rydde op, når vi har været på tværs af hinanden. 

Når vi fx har 

• været oppe og skændes
• såret hinanden
• hånet hinanden
• grænseoverskredet hinanden
• været uforsonlige
• kritiseret hinanden 
• været uimodtagelige for den andens synspunkter

Kender du det. at du efter et skænderi (eller højlydt meningsudveksling) har svært ved at blive god igen? Eller din partner har? Eller dit barn? Eller din mor?

Jeg gør ihvertfald. 

Vrede har et vigtigt budskab, som vi skal huske at lytte til. Der er noget, der ikke er i orden. Noget, der skal tages hånd om. Hos mig selv eller hos den anden. 

Når vi bliver rigtigt vrede, er der altid en årsag. Når vi giver udtryk for vreden er det imidlertid ikke sikkert, at denne årsag er tydelig. 

Nogle gange er den årsag ikke engang synlig for os selv. 
Og derfor endnu mindre synlig for den anden. 

Et vredesudbrud kunne fx handle om, at jeg ikke føler mig respekteret - måske endda generelt. Men da jeg ikke "gider" gøre et stort nummer ud af det hver gang, jeg føler mig trådt på, samler jeg til bunke istedet. 

En dag er den bunke blevet voldsomt stor og den kan ikke længere ligge under gulvtæppet uden at man falder over den hele tiden. Og så kommer vredesudbruddet. 

Pludselig ryger låget af, og den vrede/utilfredshed/sårethed, der har været lukket ned for så længe, kommer for fuld og ucensureret styrke ud af flasken. 

Min partner (eller hvilken relation, det nu er)  føler sig (måske) uforholdsmæssigt hårdt angrebet og forstår ikke problemet. 

For han kender ikke alle de bestanddele, min vrede består af.  Det kan jeg måske ikke engang selv huske. 

Derfor bliver mit vredesudbrud - hvor berettiget det end kan være - et angreb, der er ude af proportion i forhold til den konkrete situation, der udløste den. 

Giver det mening?

Min pointe idag er, at vi skal tage konflikterne hen ad vejen. Ikke lave bunker under gulvtæppet. De bliver simpelthen for vanskelige at rede ud, både for os selv og for vores relation. 

Når det alligevel sker, så er det uendeligt vigtigt, at vi påtager os opgaven at udrede, hvad der egentlig er i bunken. 

Og selvfølgelig huske at sige undskyld, hvis vi helt har mistet besindelsen og overskredet grænser, der burde have været respekteret. 

Det gælder uanset hvem vores galde har ramt; din partner, din mor, dit barn, din søster osv. 

Er det let? Nej, på ingen måde. Det kan være hundehamrende svært. 

Men det er vigtigt. 

For det er ikke konflikterne, der tager livet af vores forhold. 

Det er vores (manglende?) evne til at håndtere dem. 

For vi skal reparere og rydde op, når bølgerne har været for høje og truer med vedvarende ødelæggelse. 

__________________________

Diana Lindegaard, Exam. Psykoterapeut MPF
Se mere på https://lifeship.dk/