Perfektionist! Her er et godt råd

Anonym

Som så mange andre, har jeg levet en stor del af mit liv, ud fra den filosofi at alt hvad jeg gjorde, og stod for, skulle være perfekt!

PERFEKT PERFEKT PERFEKT PERFEKT PERFEKT PERFEKT

Og som så mange andre mennesker har jeg smagt på alle ubehagelighederne, og besværet ved at se på sig selv på præcis den måde! Pu ha, det var tungt. Jeg hadede kritik. Ikke bare hadede, men virkeligt hadede! Og jeg plagede mig selv. Virkeligt plagede. Alt jeg gjorde var aldrig godt nok, og jeg var altid fokuseret på mål i fremtiden, og på hvad andre sagde og mente. Det gjorde at jeg var meget lidt tilstede i nuet, og ofte i en indadvendt tilstand.

Alt i alt lavede jeg nogle gode resultater i mit liv, men det der virkeligt fyldte inden i mig selv, var alt det jeg endnu ikke kunne, - nåede, eller var. Og jeg brugte mange mange timer på at tænke over hvad andre mon tænkte om mig!

Det har selvfølgelig krævet flere ændringer, og manøvre for mig at ændre min tilgang til mig selv og min perfektionisme, men det der virkelig rykkede mig videre, var en lille bitte forskel:

For mig var det dengang utænkeligt, at jeg ikke skulle være perfekt, fordi det modsatte var at være dårlig, og som jeg så det, ville det medføre total ligegyldighed. Jeg kunne slet ikke forstå den type mennesker der altid var "realistiske", og ligeglade med resultaterne. Derfor hang jeg fast i mine holdninger, og fik større og større problemer med stress og selvværd.

Det, der for alvor ændrede min situation var læren om "målsætnings filtre". Inden for NLP forestiller vi os, at vi mennesker bærer rundt på en ubevidst "forprogramering", som får os til at have en holdning om, hvordan vi ser os selv i forhold til målsætninger. Og jeg fandt her ud af, at der findes et alternativ. Alternativet handler om at lave løbende forbedringer. Altså at optimere, og det faldt i min smag.

Det virkelig smarte ved at lokke sig selv til at tro på optimering er, at der findes en skjult forudsætning som handler om at du netop kan optimere, hvilket forudsætter, at det du gør ikke er perfekt :-)

I løbet af en relativ kort periode ændrede jeg min holdning fra at jeg skulle (og kunne) være perfekt, til at jeg i alle situationer gjorde mit aller bedste. Også på mine dårlige dage, eller når jeg kvajede mig. Jeg kunne pludselig acceptere disse ting, fordi jeg vidste at: - Jeg kunne bare gøre det lidt bedre næste gang, - Og næste gang, - Og næste gang....... Og det er aldrig realistisk at yde mere end jeg er istand til!

Med årene er jeg dybest set ikke blevet mindre perfektionistisk. Jeg har bare ændret min tilgang til mig selv, så jeg kan være tilstede i nuet, og acceptere mig selv. Uanset hvilke resultater jeg laver, og uanset hvad andre mener.

For hey, - Jeg er jo bare mig selv, og jeg gør altid mit bedste, og er altid klar til at forbedre både mig selv, og de resultater jeg laver. - Jeg har lært kunsten at OPTIMERE :-)