julebesværligheder

Så er vi der igen. Den tid på året hvor vi alle sammen hygger os..eller gør vi nu også hele tiden det? Julefrokoster med familiemedlemmer, som du måske ikke lige ville have valgt, hvis du havde haft muligheden. Vi bliver indbudt til det ene julearrangement efter det andet, og sidder bænket med de samme mennesker tit i mange timer uden noget andet fællesskab end det at spise og drikke. Og så sker det, selvom du har besluttet at denne gang gider du ikke: Onkel Knud trykker på den knap der får dig til at ryge lige op i det røde felt. Diskussionen er allerede godt i gang, og han skal simpelthen bare ikke have lov til at vinde med sin middelmådighed én gang til. Hele stemningen vender, og alle omkring bordet bliver påvirket af tonen og klangen i vores stemmer.

Jeg har været der, mere end én gang, og jeg har besluttet at jeg fra nu af hellere vil være glad end at få ret. Jeg vil øve mig i at smile til onkel Knud, lægge hovedet lidt på skrå og sige. ”Nå, der kan man bare se. Sådan kan verden jo også se ud”. Jeg er sikker på, at jeg vil være i bedre humør både før og efter vores møde, og det kan faktisk næsten få mig til at glæde mig til denne julefrokost.

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
julebesværligheder