

Vi ser lige nu ind i et efterår og en vinter, der venter rundt om hjørnet. Her præges vores humør ofte af uforudsigeligt vejr, hvor alt magt er til vejrguderne. I skrivende stund skinner solen fra en skyfri himmel her i Ølstykke og i forhold til september vejret er det helt fantastisk varmt sommervejr...
Kan vi så deponere og gemme solens stråler og energi i kroppen til den lange periode der venter forude? Det ville være skønt, at have en boks, som vi til vinter kunne åbne med solens varme energiske stråler, men nej, den slags er desværre ikke opfundet endnu.
Mine piger glæder sig faktisk til vintertøj, vinterkulde, jul og sne... og jeg kan godt se, hvad de glæder sig til. Årstidernes skiften har sin charme herhjemme i Danmark. Hver årstid har et strejf af identitet over sig. 5 elementet, som hersker i årstidernes skiften har hver deres specifikke egenskaber, og det er det denne blog vil komme omkring i korte og meget optrukne træk.
Dette er min første blog i denne omgang, da jeg lige på ny har meldt min ankommen på Lev Lykkeligt og jeg er glad for at være med. Så tilbage til årstiderne - håber du vil læse med...
Dojo – Sensommeren – er i elementet Jord og er kendetegnet af den fugt, der kommer ved årstidens skiften fra højsommer til efterår. Farven er gul som solen og milt og mave meridianen præsenterer Jord. Det er nu der kommer lidt forskellige sygdomme, specielt i form af forkølelser og er slim. Sang og sympati er elementer, der knytter sig til Jord.
Efteråret er i elementet Metal og er reguleret af lunger og tyktarm. Luft er sammenhængende med metal og minder én om at det blæser op for at skifte til koldere vind strømme i hele landet. Farven er hvid og sorg og gråd knytter sig til elementet Metal. Mange som har mistet kære, kan få problemer med vejrtrækningen efter et tab. Lungebetændelser er også set ofte i den forbindelse.
Vinteren overtager med kulde og frost med Vand elementet. Til Vand elementet tilknytter sig nyre og blære. Blærebetændelser kan her ofte være i spil. Den primære følelse til vand er frygt. Stønnen er lyden og farven er Blå. Det kan være en tung årstid at komme igennem. Specielt hvis frosten ikke er klar og den hvide sne ikke ligger, som et fint tæppe over jorden og gemmer på alle spirerne nede i jorden.
Til foråret overtager Træelementet, som reguleres af lever og galdeblære. Der er noget stædigt og en stærk vilje over elementet. Det er her alt begynder at vokse sig stærkere. Farven er Grøn og den ses så snart, den første bøg springer ud. Bag elementet gemmer, der sig følelsen af vrede og skrig. Grøn er også håbets farve og det er vel det, foråret giver os: Håb. Vi kommer her ud i lyset igen, ligesom alle spirerne gør det, som længe har gemt sig i jorden.
Sommeren er den sidste årstid og er selvfølgelig repræsenteret af elementet Ild. Tørken. Her hersker hjerte, tyndtarm og hormonsystemet. Vi kommer nemmere op “i det røde felt” i varmen og farven der er tilknyttet Ild, er selvfølgelig rød. Her har vi glæde og lykke i overflod. Lyden som hersker her er latter. Pas på blodtrykket i varmen og få rigeligt at drikke. Vand slukker ild. Billedet er godt at huske på. Vi skal køles ned i varmen. Vi skal slukke ild, hvis ilden bliver for "over" aktiv, da for meget ild i den grad, kan få os til at miste balancen.
Det var de 5 elementer meget kort beskrevet med fokus på årstiderne. Elementerne bygger zoneterapien på ud fra Kinesisk lægevidenskab. Zoneterapien er en af de holistiske behandlingsformer, jeg behandler med dagligt.
Vi er ved et skifte i forhold til årstiden og skal snart give helt afkald på de varme sommerdage, som vi danskere værdsætter så højt.
Dette får mig allerede nu til at glæde mig over et Retreat i Maj måned i det sydlige Spanien. Jeg ser frem til dette eventyr med stor entusiasme. Det er et Retreat, som jeg ved, jeg vil leve højt på i hele vinterperioden, som ofte herhjemme er repræsenteret af mørkt, kedeligt og gråt vejr. Det er et Retreat, som foregår i magiske omgivelser i de Andalusiske Bjerge i Molino del Rey Retreate Center. Jeg ved, at jeg der vil vende tilbage til livet og til solen efter en lang og mørk vinter. Jeg kan ikke vente med at folde armene ud og tage imod alt den magi, der er på det sted.
Som mine kære to piger lige nu venter på alle efterårets og julens glæder, ser jeg med største glæde lige et halvt år længere frem - og i mit hjerte er jeg der lidt allerede...
__________________________
Sussi Freund, Alternativ behandler