Psykoterapeut Kresten Kay

Virkelighedens spejl

Den personlige udvikling har et egoistisk ansvarsløst problem. Noget jeg møder ofte og i flere forskellige udgaver. Et problem de modarbejder samarbejde og åbenhed.

Spejl, projektioner, indre drama, skygger - kært barn har mange navne.

Eksempelvis er det en generel holdning i Gestaltterapien at stort set alt man giver udtryk for er en projektion. Det vil sige at hvis jeg kritiserer et andet menneske, kommer med gode råd eller andet, så handler det dybest set om mig selv og hvilke problemer jeg har.

Det er naturligvis også rigtigt. Et stykke hen af vejen. Men jeg mener at det overser det væsentlige i samarbejdet med andre mennesker. Vi er altid i relation. Kan ikke være andet. Og derfor påvirker vi hinanden på godt og ondt. En tanke om at det den anden siger kun handler om vedkommende, er i mine øjne en ansvarsløs attitude. Den slags selvudviklere der konstant siger ”Spejl!” når man prøver at tale med dem. Dem der gemmer sig bag en fuldstændig subjektivitet.

En holdning der indebærer at ’jeg’ har ret til at tolke alt som ’jeg’ har lyst til og at andre menneskers meninger og holdninger ikke har betydning for mig. Sådan som ’jeg’ oplever verden er det allervigtigste.

Jeg tror det er både og. Naturligvis er alt hvad vi siger et udtryk for os selv. Men det er på samme måde et udtryk for den relation – det ’vi’ – som vores ’jeg’ på ethvert givent tidspunkt er en del af. Derfor synes mit ’jeg’ at det er ganske arrogant at affeje andres udtalelser med ordet: Spejl!

Eksempelvis har jeg for nyligt overhørt to psykoterapeutstuderende diskutere eksistentiel terapeutisk teori. Den ene mente at den anden havde taget fejl i sin tolkning af teksten og gjorde opmærksom på dette. Den andens svar var ”Sådan oplever JEG teksten – så det kan jo ikke være forkert! Du oplever på din måde – JEG på min”. Altså en klar hentydning til at den subjektive oplevelse går før enhver andens udlægning af en teori.

Det går simpelthen ikke og det er skræmmende at der er psykoterapeuter der har denne holdning. Det ødelægger jo enhver form for samarbejde. Hvis denne holdning bliver udbredt så ender vi med et samfund af rene egoister og er der så overhovedet et samfund?

På lignende måde har jeg i samarbejde med psykoterapeuter og andre selvudviklere tit løbet ind i det problem at de holder så stædigt fast i deres egne holdninger – som om selve oplevelsen er en endegyldigt sandhed – at samarbejde bliver umuligt. Når jeg vil argumentere og finde et fælles standpunkt, et ’vi, så bliver mine ideer og holdninger affejet som intet andet end et udtryk for mine problemer. De bliver affejet med et spejl!

Hvordan skal vi kunne udvikle os sammen når vi ikke vil lytte til hinanden? Når vi blot ser andre mennesker som individer og ikke som en del af fællesskabet? Det fællesskab der er med til at skabe os alle.

Jeg kan ikke lade være med at komme med en lille lommefilosofisk betragtning af ordet ’virkelighed’. At virke i lighed med hinanden. Altså i det grænseområde hvor vores individuelle subjektive oplevelse af verden er sammenfaldende og vi virker i fællesskab. En virkelighed der ændrer sig og er kontinuerlig foranderlig, netop fordi vi er villige til at lytte til hinanden. Og dermed udvide vores virkelighed.

Med andre ord – når du blot holder spejlet op foran andre mennesker der vil dig et eller andet – så gør du virkeligheden mindre. Pas på virkeligheden ikke helt forsvinder og du bliver fortabt i din egen jeg-lighed!

To mennesker der står overfor hinanden med hvert sit spejl har to muligheder. Enten vender de deres individuelle spejl mod sig selv og ser – sig selv. Eller også vender de i fællesskab de to spejle mod hinanden og ser ind i evigheden. Lære af hinandens refleksioner. To spejle der holdes mod hinanden bliver ved med at spejle sig i hinanden. Uendeligt.

Alt godt

Kresten Kay

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Virkelighedens spejl