Psykoterapeut Kresten Kay

Særligt Sensitiv eller tillært HSP?

Ifølge tallene fra HSP foreningen er op imod 20 procent af alle mennesker særligt sensitive – altså mennesker med HSP. Jeg stiller mig ikke tvivlende overfor disse menneskers sensitivitet, gaven og forbandelsen ved den, men snarere overfor om alt dette blot er genetisk betinget, som påstået af psykolog Elaine Aron.

I mit virke som psykoterapeut har jeg mødt mange mennesker der betegner sig selv som særligt sensitive. Mennesker der ganske givet er følsomme og oplever verdens stimuli mere voldsomt end andre. Når jeg arbejder med disse mennesker og kommer nærmere ind på dette fænomen, undersøger det og klarlægger dens opståen, viser det sig påfaldende ofte at de selv samme mennesker er opvokset i dysfunktionelle familier. Familier hvor det var en nødvendighed for barnet at oparbejde evnen til at fornemme situationer, fornemme ansigtsudtryk, fornemme stemninger og det man med en udbrændt kliche kalder energier. Alt sammen for at hindre at kaos og utryghed opstod i familien. Måske endda for at forhindre vredesudbrud og fysisk eller psykisk vold.

Disse voksne sensitive mennesker har i opvæksten været ubevidst tvunget til at oparbejde evnen til empati, vel at mærke empati der ikke er rettet ind af. Således at andres behov og ønsker varetages før egne. Tager vi udgangspunkt i at omkring 80 procent af al kommunikation er nonverbal – og at dysfunktionelle familier som hovedregel ikke er gode til verbal kommunikation, så er det vel ikke underligt at mennesker opvokset i disse familier har en øget evne til at opfange nonverbale signaler. Samtidigt er det nemt at forstå hvorfor disse mennesker er særligt udsat og følsomme overfor stimuli i form af røg, lys, mange mennesker eller høje lyde.

Derfor vil jeg vove den påstand at en del af mennesker med HSP har tillært denne evne i opvæksten og det ikke er en genetisk givet tilstand. For at bakke op om denne påstand har jeg intet andet end mine egne erfaringer og erfaringer fra mange, mange timer med klienter. Erfaringer med at se mennesker aflære den voldsomme udadvendte empati og tillære sig empati for sig selv.

Set i lyset af at langvarig påvirkning af en bestemt art kan ændre nervesystemet – tænk her på meditation og åndedrætsøvelser der beviseligt påvirker nervesystemet – vil jeg gisne om at det samme gør sig gældende for en del personer med HSP.

Dermed ikke sagt at HSP ikke skal tages alvorligt eller at betegnelsen er forkert. Slet ikke. Ej heller vil jeg negligere de positive og negative konsekvenser HSP medføre. Men blot påpege at en tillært evne kan fralæres igen. At du ved at arbejde med empati overfor dig selv, slække på empatien overfor andre, kan dæmme op for verdens stimuli og varetage egne behov bedre. Dermed kan du opnå at håndtere din sensitivitet bedre og ikke blot se den som en genetisk betinget tilstand. Den store gave er at den sensitive evne ikke forsvinder, men nu blot er rettet både mod verden og mod dig selv.

Alt godt

Kresten Kay, psykoterapeut

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Super skrevet. Er enig i dine pointer:-)

Tak Hanne :-) Pointer som de fleste terapeuter arbejder med dagligt, men måske ikke har koblet op på HSP problematikken.

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Hej Kresten

Tak for et tiltrængt indlæg.

Jeg har gjort de samme erfaringer som du med dine klienter. Ved at arbejde med nervesystemet kan man ændre på tilstanden.

Hilsen Alice

Kære Alice,

Det glæder mig at mine erfaringer ikke står alene og at andre, som du, har oplevet det samme.

Nogle gange er det nærmest som om at HSP kan blive en betegnelse som man kan gemme sig bag "Jeg har jo HSP - det er derfor jeg ikke kan det og det..." istedet for at arbejde med sensitiviteten og bruge den som et redskab.

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Præcis.

Det kan godt blive et sted, hvor man lejrer sig og ikke gør mere ved det. Og det er jo synd, når man rent faktisk kan arbejde med det.

Men godt, at det kommer frem, så flovheden og skammen ved at være anderledes bliver mindre.

Tror bestemt du har en vigtig pointe.

At sensitivitet delvist er en evne der kan tillæres eller udvikles, er jeg ikke i tvivl om. En uhyre vigtig del af min egen uddannelse til terapeut har netop været sensitivitets træning og udvikling. Her ikke med det formål at kunne tolke andre menneskers signaler for at kunne overleve og forudse trusler, men for at kunne fornemme subtile og små stemningsskift i relationen.

Jeg er ikke helt sikker på at energi i denne forbindelse er en udbrændt kliche. Jeg oplever, at det at italesætte fænomenet der opstår, i de situationer hvor den sensitive oplever "overload", som en energiophobning kan være en hjælp. En hjælp til at sætte ord og begreb på en tilstand der er så dyb, at der hos klienten ikke eksisterer ord der er dækkende.

Og som en lynafleder på taget af huset skal have en god jordforbindelse for at for at kunne aflede energiladningen fra lynet, oplever jeg ofte at den sensitive kan have gavn af en jordforbindelse.

kh Søren

Kære Søren,

Præcis - ikke for at overleve, men for at fornemme nuancerne i relationer. Det giver, for mig, mere dybde og nærhed til andre.

Måske energi ikke er udbrændt - det er naturligvis min tolkning :-) Men der er så mange der fabler om energier uden at kunne beskrive nærmere hvad de mener (eksempelvis "jeg kan bare ikke klare den energi der er her i rummet!")... og bestemt ikke i min optik er dækkende for den oplevelse af dybden i relationer du hentyder til. Buber kaldte oplevelsen for den guddommelige gnist - måske lidt højtravende, men alligevel.

Jordforbindelse ser jeg bestemt som en overordentlig væsentligt faktor - ja - nærmest livsnødvendig! I mit liv er ihukommen af jordforbindelsen en konstant medspiller. Tillært vel at mærke!!!

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Jeg er helt med på hvad du mener, og kommer til at tænke på en episode fra en terapisession hvor jeg bad klienten om at træde op på et par små sten (med henblik på at etablere jordforbindelse).

Da klienten stod der, med sten under fødderne, og et tvivlende og skeptisk udtryk i ansigtet, der tydeligvis stammede fra en tidligere erfaring med en lignede øvelse, faldt spørgsmålet: "Og skal jeg så mærke mine energistrømme nu?". Der faldt ro over klienten da jeg svarede: "Nej, sgu. Du skal bare mærke stenene..."

Det er jo en hårfin balance og vigtigt ikke at pådutte klienten noget, som ikke giver mening for vedkommende. Havde klienten i føromtalte episode vist tegn på at at kunne mærke "noget", kunne det give mening at bringe energi - som metafor eller begreb - på banen.

Nu er det ikke helt klart for mig hvilken oplevelse du (og Buber) referer til, men benævnelsen en guddommelig gnist giver et fingerpeg. Et fingerpeg i retning af en oplevet tilstand der fattes benævnelse, men som alle mennesker oplever fra tid til anden, men som oftest hurtigt negligeres eller fejes bort. Så vi kan vende tilbage og tale om vejret eller børnene, eller hvad vi ellers kan finde af mere konkret karakter.

Magiske øjeblikke kunne man også kalde disse oplevelser. Måske velkendt i dybe kærlighedsmøder, hvor øjeblikket står stille og mødet har en intensitet af ufattelig dybde. I terapilokalet kan det også opstå. Det er jo først når vi forsøger at beskrive hvad vi oplevede, at det bliver højtravende, og ude af denne verden. Men det ændre jo ikke på at fænomenet var der.

Jeg er sikker på at netop den tilstand, hvis den kan holdes og anerkendes når den opstår, er stærkt healene. Både for relationen og individet. Det er et fænomen vi kun i yderst begrænset omfang kan kontrollere, men der hvor vi kan opleve os selv i maksimal dybde.

Hej Kresten. Tak for et godt indlæg. Som udpræget HSP'er er jeg også overbevist om, at meget af den udadrettede empati er tillært og opøvet gennem barndommen. Hvor meget der er medfødt, og hvor meget der er tillært, er utroligt svært at byde ind på.

Hvad der for mig er vigtigt, er, at sensitiviteten er en stor del af manges liv og skal adresseres. Og heldigvis kommer der mere og mere fokus på dette område, så flere og flere kan opnå større forståelse og lære forskellige teknikker til at leve bedre og mere aktivt som sensitiv.

Som du kan se af mit brugernavn :-), opfatter jeg ikke energi som en udbrændt kliché, men som et brugbart redskab til dels at give os et sprog til at forklare, hvad vi oplever og opfatter, og dels til at lære at holde fokus hos os selv. For mig fungerer energi på samme måde som drømme og tanker, jeg kan ikke se dem, men jeg ved, at de er der.

Og jeg er helt enig i, at for meget udadrettet empati er en væsentlig årsag til ubalance som HSP'er, og det kan der gøres noget ved.

Mange hilsner
Lise Bredmose

Kære Kresten,

Super godt indlæg – tak for det. Er meget enig med dig. Har selv observeret det samme i rigtig mange af mine klienter som betegner sig som ekstra sensitive. Når man borer lidt i det viser det sig stort set altid at de i en vis grad er børn af dysfunktionelle familier. Og at meget af det som man kalder for HSP, mm. i virkeligheden er de dysfunktionelle coping strategier man som barn anvendte for at overleve i så skræmmende og kaotisk en opvækst.

Dermed ikke være sagt at det at være ”ekstra sensitiv” ikke også kan føre til nogle styrker og gaver. Men jeg tror det er meget vigtigt og tiltrængt at blive bedre til at skelne mellem hvad der er hvad, sådan som du gør i dit indlæg.

Med hensyn til det genetiske. En af de ting som er gået op for mig i arbejdet med børn af dysfunktionelle familier er at de dysfunktionelle tanke og adfærdsmønstre er noget som børnene har lært af deres dysfunktionelle forældre, som har lært det af deres dysfunktionelle forældre, og så videre og videre generation efter generation … Hvis vi siger at tanken er årsag og kroppens reaktion (inklusiv genetik) er virkning. Så giver det jo god mening at det viser sig at de sensitive og deres forældre har samme genetik. Ikke fordi genetik er årsagen til tilstanden. Men fordi genetikken er virkningen af tilstanden.

Kærlig hilsen Tim

Jeg mener, at det er vigtigt at skelne imellem, hvad der er sensitivitet, og hvad der er ubalance i sensitiviteten. Jeg tvivler på, at sensitivitet opstår pga. opvækst og coping-strategier i en dysfunktionel familie, men derimod at den opøves i større grad pga. disse faktorer.

Der er mange særligt sensitive mennesker, der ikke er vokset op i dysfunktionelle familier. Nogle lever fint i harmoni med sensitiviteten, og nogle har alligevel store udfordringer. Jeg mener, at en stor del af ubalancen også fremkommer pga. ekstrem travlhed og høje krav i vores samfund, som selv "ikke-sensitive" bukker under for. Men heldigvis kan ubalance blive til balance, så vi kan bruge gaverne i sensitiviteten og slutte fred med udfordringerne.

Det at være særligt sensitiv er også at være meget kreativ, intuitiv, fantasifuld, idérig, opfindsom, se muligheder og dybere sammenhænge og være i stand til at udvise den rette mængde empati for bare at nævne lidt af goderne. Der er stor styrke i sensitiviteten, når bare vi lever og bruger os selv på rette måde.

Mange hilsner
Lise Bredmose

Kære Lise,

Tak for din kommentar.

Sensitivitet er jo en del af alles liv - bare mere udpræget hos nogle. Jeg kan kun give dig ret i vigtigheden i at adressere det. I mine øjne er mange af de problemer med sensitivitet også et udtryk for at samfundet ikke tilbyder menneskelige rammer op - men tværtimod rammer der ikke kan rumme menneskets fulde potentiale.

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Tim,

Tak for dit input. Og glædeligt at der er flere end mig der har erfaret at sensitivitet ofte er oparbejdet igennem barndommen som et svar på dårlige rammer.

Genetik er virkningen af tilstanden - interessant. Hele diskussionen om arv og miljø er jo lang. Men arven kan vi gøre noget ved!

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Kresten

Jeg vet ikke om sensitive mennesker er sensitive som et resultat af opvækst i en dysfunktionel familie. Men, jeg vet fra forskning og erfaring at børn kommer til verden med forskellig temperament, og at barn udvikler sig altid i en interaktion mellem arv og miljø. Det betyder at det er altafgørende for et barns trivsel og udvikling at forældrene klarer at tune sig ind til sit barn.

Et barm med et vanskelig (fx sensitiv) temperament kan være svær at "læse", og kommunikation mellem forældre og barnet bliver måske uhensigtsmæssig, og forårsager en skævudvikling. Det er dog mange faktorer som påvirker et barns udvikling, og af den grund er det svært at påstå at sensitive mennesker er et resultat af opvækst i en dysfunktionel familie. Det kan det være for nogle, men ikke for alle.

Jeg møder mange forældre der i kærlighed til sit barn, og stræben efter at være gode forældre har kommet ind i dysfunktionelle/uhensigtmæssige kommunikationsmønstre fordi der ikke er match mellem barnets og forældrenes temperament. Mit arbejde består i de tilfælde af at hjælpe forældre at komme ind i udviklingsstøttende dialoger med sit barn.

Det betyder videre at et sensitivt barn der får forældre som kan "læse" sit barn, og tune sig ind til barnet kan vokse op som et livsduelig menneske uden "sår på sjælen". De er det måske vanskelig at være opmærksomme på fordi vi ikke ser de i klinikken?

Mange hilsner fra Kit

Kære Kit,

Det er såmænd heller ikke min påstand at alle sensitive blot er børn af dysfunktionelle forældre - men at det skulle være 20 procent af befolkningen hvor denne sensitivitet er medfødt sætter jeg spørgsmålstegn ved.

Ingen tvivl om at børn bliver født med forskellige temperamenter - og dine refleksione over skævvridningen i kommunikationen mellem forældre og børn synes jeg ganske godt om.

Som udgangspunkt tror jeg ikke at dysfunktionelle familier ikke elsker, snarere at de ikke selv har lært hvordan man elsker (sig selv og andre).

Tak for din nuancering af diskussionen. Det sætter jeg pris på!

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Kresten

Mange tak for dit indlæg om HSP. Jeg er meget enig i dine betragtninger :-) og det er brugbart som terapeut.

Venlig hilsen

Pia

__________________________
Pia Truelsen, psykoterapeut og fysioterapeut. 

www.bodymindterapi.dk

Hej Kresten

Det er et rigtig godt indlæg og emne. Jeg har arbejdet for HSP Foreningen hvor jeg havde en støttegruppe for unge sensitive. Min første observation og ud fra deres fortællinger var at de kom fra familier med massive problemstillinger. De unge skulle bære det hele og være forældre.

Godt at få ny vinkel på dette emne.

kærlig hilsen

Lene

 

Særligt sensitiv eller tillært HSP? Læs mere