Psykoterapeut Kresten Kay

Svigt mig ikke!

"Jeg svigter dig aldrig!"

Det er et udsagn jeg hører mange klienter sukke efter. Både sagt og usagt. Sikkerheden for at terapeuten altid er der, altid er parat til at give omsorg og være nærværende. 

Hvor mange gange har jeg ikke ønsket at jeg med sandhed i stemmen kunne sige "Jeg svigter dig ikke!"? Et intenst ønske om at hjælpe som de fleste terapeuter helt sikkert kender.

Hvorfor siger jeg det så aldrig? Hvorfor ikke give efter for min lyst og mit behov for at være den aldrig svigtende terapeut?

Det er min erfaring at vi altid svigter vores klienter. Ikke fordi vi ønsker at svigte, men fordi svigt er en del af alle voksne relationer. Og for den sags skyld også mellem børn og forældre. Svigt i større eller mindre grad.

Jeg svigter mine klienter når jeg er syg, når jeg må melde afbud fordi familiemæssige relationer trods alt er vigtigere end mine klienter og min kæreste netop er blevet fyret, når jeg ikke tager telefonen i weekenden fordi jeg også har brug for en pause, når jeg møder træt op til sidste klient fordi jeg lige har måtte kører den forrige klient til psykiatrisk skadestue med alvorlige selvmordstanker. Jeg svigter tit og ofte.

Det er min klare overbevisning at jeg svigter endnu mere ved at bilde mig selv og min klient ind at jeg aldrig svigter. Det svigt kan der ikke rettes op på. Det kan ikke rummes.

Jeg ser det som min opgave at hjælpe klienten til at rumme svigt. Rumme at alle relationer - også den til mig - indeholder svigt. Men at svigtet ikke overskygger omsorgen og støtten.

Når jeg kan hjælpe en klient til aldrig at svigte sig selv. Ved at anerkende at relationer indeholder svigt som et grundvilkår og at det er en del af livet man ikke kan kæmpe imod. Men man kan forholde sig til det og lærer af det. 

Et svigt føles hårdest når du i relationen har svigtet dig selv. Så skal du både forholde dig til at den anden svigter og at du har svigtet dig selv. Ved at hjælpe klientet til at tage ansvar for sig selv, søge at svigte sig selv så lidt som muligt - ja - så blive de uundgåelige svigt relationer giver, ikke helt så smertefulde.

Så jeg kan med sandhed i stemmen sige til mig selv "Jeg svigter dig ikke!" og hjælpe min klient til det sammen, ved at acceptere at også terapeutens svigt er uundgåeligt.

Hvad er dine erfaringer med svigt?

Kresten Kay, Psykoterapeut 

 

 

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Svigt mig ikke! Psykoterapeutens relation til klienter. Læs mere