Psykoterapeut Kresten Kay

Selvværd i parforholdet - parforholdets selvværd

Kampen om rigtig og forkert kan slå ud i fuld styrke i mange parforhold. Kampen for at øge dit eget selvværd på bekostning af din partners. Selvfølgelig ikke bevidst, men på grund af fortidens spøgelser.

Parforholdet er tit scenen hvor opvækstens dramaer udspilles igen og igen. Indtil du ligger mærke til det og tager vare om både dit eget selvværd og parforholdets. 

Voldsomheden i krigen kan være brutal og uden nåde. For du oplever jo, måske også ubevidst, at du mister dit værd hvis din partner skulle have ret. Eller du kan mærke den opslidende og nedværdigende fornemmelse af hele tiden at må give op og gå med til din partners egenrådige valg.

Det er naturligvis skåret ud i pap. Mange af hverdagens små problematikker og meningsudvekslinger er ikke grobund for krig. Men i mange parforhold kan diskussioner om skraldespanden, opvasken eller afhentning af ungerne pludselig blive en duel på liv og død mellem to menneskers selvværd. Modsat de fleste situationer i venskaber og arbejdsfællesskaber hvor selvtilliden eller mangel på samme, er på banen, sætter den nære relation i parforholdet selvværd i spil.

Rigtig rigtig mange af os er opvokset i en familie hvor vi blev gjort forkerte af vores forældre. Hvor dele af vores personlighed ikke blev mødt og vi derfor, helt automatisk, gemte denne side langt væk i den mørkeste krog i bevidstheden. Oplevelsen var med andre ord at mor og far altid er rigtige (de ville jo ikke indrømme andet!) – derfor må du jo være forkert. En ganske logisk slutning og ikke underligt at du vælger at pakke de ”forkerte” oplevelser eller følelser væk. Ellers ville du jo ikke få den kærlighed der er ensbetydende med liv for et barn. Dermed opstår en fornemmelse af at der ikke er plads til at begge kan være rigtige.

Senere – når du indgår i parforhold – kommer oplevelsen af forkert og rigtig ud af sindets kroge og kaster sig frådende ind i kampen om retten til at eksistere. Pludselig er du jo voksen og kan godt sige fra og kæmpe for dig selv. Den nærmeste til at udspille dette drama overfor er din partner. Så vedkommende bliver uforvarende en del af din kamp mod familiemønsteret. Skraldespanden og hvor tit den skal tømmes, kan i yderste instans symbolisere hele din eksistens. Følelserne kan blive voldsomme og der kan flyve spydige kommentarer og hadske ord i luften.

Når stormen har lagt sig og det indre drama er krøbet tilbage i sin krog opstår skylden. Det var jo ikke sådan ment, de hårde ord ikke placeret korrekt og nærheden kan indfinde sig igen – hvis man er heldig. Indtil næste gang opvasken ikke er taget eller trusserne flyder på badeværelset. Så dukker de kære dramaer op igen og forpester luften i kærlighedens rum.

Det første skridt på vejen mod et parforhold hvor hverken du eller din partner er forkerte, er i dig selv. At du lader dig selv være rigtig og giver dig selv opmærksomhed helt ind i krogene af dit sind. Du var ikke forkert den gang i opvæksten. Det var dine forældre heller ikke. De vidste bare ikke bedre og havde ikke haft mod eller mulighed for at se på deres indre dramaer. De sendte med andre ord sorteper videre til dig. Måske har de også givet dig en god ballast og masser af kærlighed, så du kan håndtere dramaet. Ellers er der heldigvis hjælp at hente andre steder fra – måske fra din partner.

Lad være med at gemme fornemmelsen af at være forkert væk, men tag den ud i rummet mellem dig og din partner. Vel at mærke uden at din partner skal være ansvarlig for at den forsvinder. Det er dit ansvar alene. Din partner kan blot støtte dig, som du kan støtte vedkommende.

Næste skridt er at din partner tør at tage de samme skridt. Lade dramaet være synligt og kæmpe med fornemmelsen af at være forkert uden at gøre dig ansvarlig. Det er naturligvis ikke let og der kan gemme sig meget mere i krogene end du aner. Måske er din partners kamp modsat og vedkommende skal kæmpe med hele tiden at kræve at være rigtig på bekostning af din rigtighed.

Et parforhold hvor der ingen er forkerte, er også et parforhold hvor der er plads til selvudvikling og udvikling af fællesskabet. Man kan være rigtig på måder der ikke matcher hinanden. Men ikke forkert. Derved ikke sagt at der ikke skal klippes en tå og hakkes en hæl, for parforholdet er stadig kompromisernes holdeplads. Dog kan denne proces med kompromiser giver dig rum til at arbejde med dramaet og lyse op i krogene af din bevidsthed. At klippe en tå eller hakke en hæl handler om accept og anerkendelse af den andens ret til også at være rigtig, og er det gjort med bevidsthed føles det ikke som at opgive dig selv. Tværtimod er det en oplevelse af at styrke sig selv ved at give til fællesskabet med din partner. 

Det er i mine øjne virkelig selvudvikling. Når vi sammen tør udfordre hinanden uden krav på sandheden og med åbent sind overfor fællesskabet. Når din partner ikke længere er en ubevidst trussel mod din eksistens og kærligheden for lov at flyde. Når begge kan mærke selvværd for dem de er og ikke har brug for den andens forkerthed for at mærke sig selv. Eller oplever den andens forskellighed som en trussel mod ens selv. Når opvasken ikke længere handler om din eksistens og blot er en del af det praktiske fællesskab som parforholdet indeholder. Et fællesskab der kan diskuteres og ændres uden drama.

Parforholdet har også et selvstændigt selvværd. Et selvværd i fællesskabet som skal plejes og passes. Parforholdets selvværd lider under kampene og skades af den evige krig i den enkeltes bevidsthed. Som par er det jeres opgave at pleje dette selvværd som var det jeres barn. Det barn der helst ikke skal lide under de samme problematikker som I hver især gjorde under opvæksten. Parforholdets selvværd handler ikke om det I gør sammen, men det I er sammen. Modsat parforholdets selvtillid der handler om hvor gode I er til at gøre ting sammen og tage konkrete udfordringer op.

Parforholdets selvværd er ikke ensbetydende med de to partneres samlede selvværd. Det kan, under rette betingelser, være rigeligt selvværd i parforholdet til at det kan rumme partnernes individuelle problemer med selvværd. Og give en gevaldig støtte i udvikling af det personlige selvværd. 

Parforholdet lever så at sige sit eget liv. Har en størrelse og et omfang som den enkelte i parforholdet ikke kan overskue. Kraften er stor – som også de voldsomme krige udtrykker – men på samme måde kan gaven ved fællesskabet være ufatteligt. Hvis du begynder at behandle dig selv kærligt i parforholdet og tage dig varsomt af parforholdet. Tage dig af din forkerthed, eller din trang til at være rigtig på den andens bekostning og udtrykke hvad der sker i dig. Parforholdets liv, selvværd og selvtillid, er nødvendigt at tale om uden at gøre hinanden forkerte. Uden at problemer i relationen handler om at det er dig eller din partner der gør noget forkert, men snarere at jeres parforholds selvstændige liv skal udvikles og ses på. Det fratager din partner ansvaret for dit selvværd, men giver halvdelen af ansvaret for fællesskabet til vedkommende.

Alt godt

Kresten Kay

 

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Selvværd i parforholdet - parforholdets selvværd