

Gid jeg kunne gøre det jeg har lyst til. Hvis bare jeg kunne følge min lyst og blive glad. Jeg tør ikke gøre det jeg har lyst til.
Dette er udtalelser jeg igen og igen hører i min daglige praksis som psykoterapeut. At lysten bliver undertrykt og at dette piner mennesket.
Det sker dog at når min klient og jeg taler os længere ind i temaet, at skellet mellem vilje og lyst dukker op. En skel som mange tydeligvis overser og ikke opfatter som væsentligt - for selvfølgelig vil jeg det jeg har lyst til.
Det er nu ikke helt så givet. I mit liv er der mange aspekter hvor viljen kommer før lysten og hvor viljen er til stede uden at lysten er det. Tag for eksempel et godt skænderi med min kone. Et af dem der ikke er behagelige, men som er nødvendige for at et parforhold kan udvikle sig og blive bedre. Jeg har virkelig ikke lyst til at skændes med min kone, men viljen til skænderiet er der fordi det er vigtigt. Det samme gælder for mit arbejde som terapeut. Jeg har ikke lyst til at tale med min klienter om deres forfærdelige opvækst, om incest, mishandling, misbrug og vold. Men jeg VIL fordi jeg ved at det hjælper.
Jeg tror ikke på hedeonisme. Tror ikke på at det er gavnligt for mennesket bare at følge lyst. Ikke at lysten skal fravælges eller glemmes, men snarere at denne er underlagt viljen. Og at valget skinner igennem. Jeg har måske nok lyst til at rejse til Nepal og sidde i et kloster i det næste halve år, men jeg VIL være hjemme og tage mig af hverdagens problemer. Også selvom hverdagens problemer kan være nok så irriterende og jeg kan ønske mig til Langbortistan.
Fokus på vilje og lyst - skellet mellem disse - fremhæver vores valg. At vi har et valg. Og at dette valg kan være bevidst og ikke blot et udtryk for de omstændigheder der omgiver os. Det giver en fornemmelse af medansvar og retning. Det er mit valg at jeg skændes med min kone, at jeg tager mig af hverdagens problemer eller at jeg tager på arbejde som en anden hamster i livets løbehjul. At det er mit valg og at der ligger en vilje bag, skåner mig for mange bekymringer, skåner mig for at føle mig som en bordtennisbold i skæbnens orkan af omstændigheder. Skåner mig for den pinsel det er at undertrykke min lyst, eller følge den blindt. Det giver min lyst og vilje mulighed for at samarbejde. Det giver frihed.
Alt godt
Kresten Kay
__________________________Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer