

Indre ro. Fornemmelsen af at være i balance. Alt er - med Martinus’ ord – såre godt.
Men så pludseligt. Verden kaster kaos i hovedet på dig. Du bliver fyret, din kæreste forlader dig, du bliver ramt af sygdom, huset brænder eller terrorister bomber Nørreport. Tumult.
Jeg har i mange år søgt efter indre ro. Helt fra barnsben. I perioder har jeg bestemt fundet denne. En sammenhæng i mit liv og en behagelig oplevelse af at alt er godt. For kun at blive kastet tilbage i kaos. I mit eget drama så vel som verdenens.
Så mange mennesker søger efter indre ro. Forsøger at opnå en stabil fornemmelse af enhed i sig selv. Bekæmper kaos med næb og kløer – for så kun at opdage at det er en umulig kamp at vinde. Verden vil kaos – ligeså meget som den vil ro.
I mit liv har det betydet en stor forandring at se anderledes på problematikken. At min indre ro ikke handler om fravær af kaos – men snarere at rumme mit eget kaos. Være den atmosfære stormen raser i, i stedet for at være stormen.
Indre ro handler for mig om at turde være begge dele. Den del af mig der er i ro og stabil. Og den del der er påvirkelig af en verden der altid er i forandring og med jævne mellemrum bringer kaos i mit liv. Eller i Kierkegaards terminologi – det timelige og det evige. Gribe om begge.
Så mange gange har jeg talt med frustrerede mennesker, klienter, venner og familie, der blot ønsker ro i deres liv. Et fromt ønske som jeg også indeholder.
Jeg tror først at roen indfinder sig, når man tør gribe om sit eget kaos. Velvidende at det kun er en del af det hele. At atmosfæren ikke lader sig påvirke hverken af storm, orkan og tsunami - eller solskin, blå himmel og den lette brise.
Det har i hvert fald bragt mig ro at give slip på ønsket om uforanderlig ro. Alt forandres. Min ro, som mit kaos.
Alt godt.
Kresten Kay
Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer