Se kontaktoplysninger og profil for Psykoterapeut Kresten Kay

Der er mange, også her på levlykkeligt.dk, der priser friheden og oplever den som et mål i sig selv. Det er der selvfølgelig intet forkert eller mærkværdigt i.

Men er det nu så simpelt?

Jeg tror der er mere ved frihed, end øjet først ser. Hvad vil vi eksempelvis bruge denne frihed til? Man kunne svare ”Til at være mig selv 100 % ” – men det rammer i mine øjne ikke målet. For jeg har jo netop brug for andre mennesker til at være mig! Andre som jeg ikke kan kontrollere og derfor ikke kan være mig selv 100 % sammen med. Vi påvirker alle hinanden. På godt og ondt. Min frihed ligger vel snarere i at jeg kan forholde mig til hvordan andre påvirker mig. Og finde et 'vi' der måske et et kort øjeblik afspejler mig noget nær 100 %. 

Jeg tror at vi mennesker altid allerede er i relation (Er vi andet end relationer?). Når vi ligger trygt i vores moders mave er vi i relation til hende. Og det fortsætter resten af livet. Selv hvis jeg flytter til en øde bjergtop, vil jeg jo altid have de relationer der er gået forud. Og dermed ikke være fri fra dem. Selvom jeg kan forholde mig frit til dem.

Snarere tror jeg det er gavnligt at se frihed som en relation. Altså delt op i ’frihed til’ og frihed fra’ – således at friheden altid er i forhold til noget. Som alt andet der er menneskeligt.

Jeg kan have ’frihed til’ at vælge min partner, men måske ikke ’frihed til’ at vælge hvem som helst som partner. Så valget er frit - men det jeg har mulighed for at vælge imellem er ikke frit.  

Jeg kan have ’frihed fra’ mine egne indre dramaer eller ’frihed fra’ sygdom, arbejde, familie, systemet. Men måske ikke ’frihed fra’ jorden, vejret, årstider mm.

Derudover kommer den eksistentielle frihed. At vi med Sartres ord – er dømt til at være frie. Vi kan simpelthen ikke andet. Selvom vi ofte prøver at løbe fra ansvaret. Den eksistentielle frihed består i at vi kan anskue livet frit. Se på oplevelser fra nye vinkler og altid kan tage ansvar for hvordan vi møder verdenen.

Det indebærer dog ikke at jeg kan blive operasanger på det kongelige teater bare fordi jeg vil! Jeg kan måske begynde at synge opera – men der er fysiske grænser og en fysisk virkelighed som konstant tvinger sig på. Jeg kan jo heller ikke bare flyve fordi jeg føler mig fri som fuglen.

Dermed bliver friheden også i eksistentiel forstand altid et forhold. Friheden forholder sig til noget og derfor mener jeg at vi aldrig kan være 100 % frie! I andet end den måde vi forholder os til livet.

Og det vil jeg da for resten heller ikke. Jeg er evigt glad for min tvungne bundethed til jorden og mine relationer. Uden dem ville jeg måske være helt og aldeles fri – men jeg ville ikke være mig.

Alt godt

Kresten Kay

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk