Psykoterapeut Kresten Kay

Sandheden om evighedsmaskiner

”Hvordan vil du lave en evighedsmaskine?” spurgte min storebror mig engang i vores fælles barndom.

”Med en masse stearinlys!” svarede mit uskyldige barndoms jeg.

Til hvilket min kloge storebror, der dengang og til stadighed formår at stille mig de rigtige spørgsmål, spurgte:

”Hvad så når der ikke er flere stearinlys?”

Jeg måtte blive ham svar skyldig og gennemtænke min plan om en evighedsmaskine igen.

Forleden da jeg sad i min lille bil på Holbækmotorvejen, som en anden nuttet hamster i det kapitalistiske løbehjul, dukkede minderne om evighedsmaskinen og min broders svar op. Jeg sad lunt og trygt i bilen og lyttede til Magtens Korridorers nye album og sangen Imperiet Falder. I denne sang er strofen ”konger af lånte fjer og paroler” hvilket fik mig til at tænke på søgen efter sandheden – vel at mærke den evige sandhed. Evighedsmaskinen der aldrig svigter. Et holdepunkt midt i forandringen.

Troen på sandheden – altså at mennesket kan finde et konstant holdepunkt midt i foranderligheden – er vel præcis lånte fjer og paroler. Eller at bygge en evighedsmaskine med stearinlys. Selv den bevidsthed der observerer foranderligheden forandres. Om end denne forandring kan synes umærkelig.

Der er intet galt i at søge sandheden. Søge svar. Men hvis du søger i foranderligheden finder du svar der forandres. Ophøjer du disse svar til sandheden om dig og verden, sætter du blot endnu et stearinlys på virkelighedsflugtens evighedsmaskine. Lånte fjer skal afleveres tilbage – ellers er det tyvekoster. Konger af lånte fjer og paroler er dem der serverer den endegyldige sandhed i en virkelighed der altid forandres.

Min broders ord er altid med mig i min færden i udviklingens tegn – ”Hvad så når der ikke er flere stearinlys?”

Alt godt

Kresten Kay

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Fin artikel Kresten !

Jeg tror alt forandre sig ..alle svar . Det jeg tror er det rigtige nu.bliver anderledes. Som ca .8-9årig, talte jeg med en veninde og af en eller anden grund talte vi om at komme i himlen ..jeg troede at vi blev hentet af Engle og de tog os med til himlen ..vi lå så ikke mere i kisten :-) jeg blev meget skuffet...Som 22 årig tog jeg en slags uddannelse til hjemmehjælper .Der skulle komme en psykolog, som damerne glædede sig til ..men han var syg i stedet for kom der en ung mand fra et kloster .Han var rigtig go`han fortalte om reinkarnationen. Selv om jeg var træt af at høre vi skulle leve mere end en gang på det tidspunkt kunne jeg mærke det var sandt ....Nu er jeg sikker på ..det der er sandheden for mig lige nu ..vil også forandre sig ..måske ikke i dette liv ..senere

Life is Good

Jeg kan ikke huske samtalen, men kan godt huske at have været fasineret af evighedsmaskiner. Især dem der var lavet af kobberrør, tandhjul og lækkede damp. Så længe svaret ikke er "hvad så med ET rigtig stort stearinlys"

Kære Morten,

Jeg tror desværre at det netop var min svar dengang - hvad med ET kæmpe stort lys!

Kravet og ejerskabet af den evige sandhed er måske lavet af kobberrør, tandhjul og lækker individets magtebegærlige og giftige dampe - hvem ved?

Ses

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Kresten,

- er du sikker på at bevidstheden forandrer sig?

Eller med andre ord, er det ikke blot indholdet i bevidstheden der konstant forandrer sig?

Kærligst HCA

Kære HCA Ja - det er jeg sikker på :-) men den sikkerhed forandres måske. Kan jo blot tale ud fra mine egne oplevelser af bevidsthed. Men jeg skal nu ikke hårdt påstå at denne næsten umærkelige forandring ikke stopper - det er bare ikke sket for mig endnu. Alt godt Kresten __________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Så tror jeg, at vi to peger på to forskellige ting, når vi hver især bruger ordet "bevidstheden".

-men sådan er det jo med ord, de er i sig selv helt uden substans :-)

Jeg tillader mig, at stille dig et spørgsmål.

Har du bevidsthed, eller er du bevidsthed?

Spørgsmålet er ment som en invitation til selvreflektion, du behøver ikke at svare mig :-)

kh HC

'Jeg' hverken har eller er bevidsthed. Det 'jeg' forholder sig til andet og indgår dermed i foranderlighed. Bevidsthed er vel bare - uden et jeg? Med mindre det er bevidsthed om foranderligheden og at denne altid allerede er en del af det fysiske. Den bevidsted kan 'jeg' have. Men er det en bevidsthed uden forandring? Jeg tvivler. Denne bevidsthed er jo situeret i en krop på jorden. __________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Så tror jeg, at vi to peger på to forskellige ting, når vi hver især bruger ordet "JEG".

Vidunderligt når orderne selv afslører deres egen "tomhed"!

Fortsat god weekend!

Kh HC

I lige måde :-) Pudsigt at noget så enkelt ikke kan gribes i ord. __________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære HC,

Jeg har nu fundet lidt tid og vil prøve at uddybe hvad jeg mener. Som teenager brugte jeg en del tid på at finde et holdepunkt - eller en konstant (som de fleste teenagere vel gør...). I den overbevisning at hvis jeg fandt denne konstant, ville verden rundt om mig kunne ordnes og struktureres efter denne (Jeg HAR bevidsthed). Der var mange der gerne vil vise mig deres konstant. Religiøsitet, new age, filosofi, psykologi osv. Problemet for mig var blot at disse konstanter hele tiden synes i bevægelse og at udbyderne af svaret konsekvent påstår det modsatte. Så måske bevægelsen er konstanten.

Senere blev min oplevelse af konstant den bevidsthed som hændelserne (tanker, følelser, uro, ro, vasketøj, osv.) sker igennem. Der hvori livet løber igennem. Hvor foranderligheden opleves. I mange år anså jeg denne bevidsthed som konstant (Jeg ER bevidsthed).

Da jeg engang i tyverne fik talt lidt om dette med en meditationslærer og buddhist, bad han mig være opmærksom på bevidsthed selv. Ikke blot foranderligheden. Til min overraskelse ændrede denne bevidsthed sig. Ganske umærkelig, men dog alligevel ('Jeg' er en hændelse der kan blive bevidst om sig selv som bevidsthed -  i bevidstheden).

Det bedste måde at forklare det på er ved et eksempel. Vi taler jo om noget der ikke kan defineres i ord der er foranderlige. Hvis du sidder i et tog, som kører med en eller anden ukendt hastighed og et andet tog kører forbi. Så kan du udtale dig om hastigheden mellem de to tog (bevidsthed), men ikke hvad deres reelle hastighed er (uforanderlig bevidsthed), da du jo ikke kender dit eget togs hastighed. Men hvis du tager for givet at dit tog enten står stille eller at du kender hastigheden (hvad du jo ikke gør!), kan du komme med et svar der er brugbart - men ikke uforanderligt - selvom det synes sådan.

Dog kender vi jo ikke "hastigheden" af vores bevidsthed og kan ikke udelukke at denne ændres. Jeg vil ikke vove den påstand at bevidstheden som jeg oplever rummer alt og dermed ikke er genstand for forandring. Men jeg tillader mig at påstå at jeg på dette givne tidspunkt kan fortælle noget om min bevidsthed baseret på de oplevelser der glider forbi og igennem. Som jeg kan udregne forskellen mellem to toges hastighed, men ikke udgangspunktet.

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Kære Kresten,

Tusind tak for din tilbagemelding.

Citat: 'Jeg' er en hændelse der kan blive bevidst om sig selv som bevidsthed - i bevidstheden.

Dette er hvad "jeg" oplever, når jeg undersøger hvad du peger på.

Dette "jeg" består udelukkende af en historie, af ord, og er derfor en illusion. Jeg siger ikke, at det ikke eksisterer, jeg siger blot, at det ikke er, hvad det udgiver sig selv for at være.

Det er dette "jeg" der hele tiden søger efter konstanten. Det søger, at gøre sig selv til en konstant. Man da det i sin natur er en illusion, vil denne søgen vedblive med at blive oplevet som utilfredsstillende af det illusoriske "jeg".

Dette er "the wheel of samsara"

Ægte frihed, er ikke frihed fra, men frihed med, og det kan det illusoriske "jeg" ikke lære.

Ægte frihed, er derfor, at "et eller andet" i det enkelte menneske erkender, at det som dette liv er, ikke udgøres af den fortælling der, indrømmet - ganske vedholdende - genopliver sig selv i bevidstheden.

Men at den bevidsthed som er "beholder" for alle sanseindtryk, hvad denne bevidsthed så end måtte være, i langt højere grad er det autentiske "selv"

-og her går jeg så i stå, for dette "selv" kan ikke beskrives i ord, dertil er ord alt for begrænsede i deres natur.

Ironisk nok, er "min" oplevelse, at kontakten med denne bevidsthed bedst opnås, når alle ord, og alle forsøg på at beskrive det, droppes.

Jeg forsøger ikke at belære dig med ovenstående - vi undersøger blot i fællesskab ;-)

Kh
HCA

Kære HC,

For det første tak for en givtig udveksling! For det andet oplever jeg slet ikke at du belære mig. Undersøgelse i fællesskab er det rette udtryk.

Når det er sagt, så er jeg da fuldstændig enig med dig i dine pointer. 'Jeg' består af en historie, af ord, følelser, osv. og er derfor en illusion. Denne indsigt er hvad jeg hentyder til med 'jeg ER bevidsthed'. Og at denne bevidsthed kan opleves som det autentiske selv - beholderen. Men jeg tror du rammer hoved på sømmet ved at gradbøje det - at denne beholder i langt højere grad er det autentiske selv. Men altså MÅSKE ikke helt det autentiske selv. Jeg giver dig helt og holdent ret i at dette medfører frihed med og ikke fra - spørgsmålet jeg rejser er om dette så er uforanderligt ægte? Eller blot endnu en higen efter konstant? Bedraget og forført af en illusion på højere plan.

Jeg oplever at bevidstheden er mere og andet end blot denne beholder. At denne beholder er den bevidsthed der er bevidst om at 'jeg' (og alt andet!) er en illusion - og dermed stadig dualisme, da denne bevidsthed jo netop forholder sig og er rettet mod illusionen. At beholderen så at sige er inden i en anden beholder :-)

Meher Baba beskriver det malende i hans opdeling af 'God' 'Beyond God' og 'Beyond-Beyond God'. Hvor Gud i mine uskyldige øjne er bevidstheden, men skrevet ind i en indisk kultur hvor Gud har en anderledes mening end den kristne Gud.

Når jeg henviser til " 'Jeg' er en hændelse der kan blive bevidst om sig selv som bevidsthed - i bevidstheden" Er den min oplevelse at bevidsthed om 'jeg' som en hændelse i bevidstheden ikke må forveksles med bevidstheden selv. Ej heller må bevidsthed om 'jeg' som illusorisk forveksles med en uforanderlig bevidsthed eller "Gud".

Med tanker på mit eksempel med toget. Bevidsthed som beholder er oplevelsen af at et andet tog kører forbi ('jeg') og at dette kun er illusorisk. Men det siger ikke noget om mit togs fart eller retning. For at undersøge dette, må opmærksomheden rettes på "beyond" bevidsthed som beholder.

Jeg giver dig ganske ret i at dette opleves bedst uden at sætte oplevelsen i ord - men det er nu engang vores lod på levlykkeligt.

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Psykoterapeut Kresten Kay blogger om sandheden på levlykkeligt.dk