Psykoterapeut Kresten Kay

En ny diagnose til hver ny dag

”Der er så mange psykiatriske diagnoser, at jeg er bange for at gå til psykiater – og det er også en diagnose!”

Sådan sagde en psykolog der underviste mig under mit studie til psykoterapeut. Det viser sig at diagnose systemet indenfor psykiatrien er ikke mindre end eksploderet indenfor de sidste årtier. For omkring 50 år siden blev der gjort brug af cirka 60 forskellige psykiatriske diagnoser – i dag op mod 400.

Denne udvikling kan både udlægges positivt og negativt. Positivt, hvis man anskuer udviklingen som en øget specialisering og forståelse af nuancerne i psykiske lidelser. Negativt, hvis man påpeger at normalitetsbegrebet er blevet så indskrænket at kun en lille del af befolkningen falder indenfor denne.

Jeg hælder til en kombination. Uden at skele til medicinalindustriens kronede dage pga. den øgede forbrug af psykofarmaka. Normalitetsbegrebet er blevet væsentligt indsnævret og psykiatrien er blevet bedre til at diagnosticere. Så gode at alle og enhver kan få en diagnose.

Jeg kender min diagnose og den skifter konstant. Jeg falder udenfor normalitetsbegrebet – jeg lever! Gerne med en ny diagnose hver dag. For heldigvis er menneskelivets diagnose ikke så nem at indfange i et system.  

Alt godt

Kresten

 

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Så er der diagnoser til alle, og så i denne søde juletid!

Skønt indlæg, Kresten

Og - wow - jeg er heller ikke "normal"! Det vidste jeg nu godt. :-) Har nok altid lidt af "Acceptér-mig-som-jeg-er-fobien".

Menneskelivets diagnose, ja, den skifter.

Tak for den.

Glædelig jul

Alice

Tak Alice,

Ja - det er jo en hel julekalender af diagnoser. Jeg er spændt på hvad der gemmer sig bag låge nr 24 :-)

Accepter-mig-som-jeg-er Fobi er MEGET slem :-) Jeg kender den godt... den kan virkelig være svær at få til at passe ind i normaliteten.

Også glædelig jul til dig.

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

En ny diagnose til hver ny dag. Læs Kresten Kay på levlykkeligt.dk