Psykoterapeut Kresten Kay

Dræb fuglene

Jeg vil gerne tage dig med på et lille eventyr.

En kort historie om vores valg, vores muligheder og risikoen for at blive fortabt i det kendte.


-------------------------


”Dræb fuglene” sagde de og det gjorde de.

Menneskene boede i en dyb og frodig dal. Omgivet af høje ufremkommelige bjerge som ingen kunne bestige. For menneskene var dalen hele verden og her var alt hvad de behøvede. Bjergskråningerne var verdens ende, ingen vidste hvad der lå udenfor. At der overhovedet fandtes et udenfor var utænkeligt og kun historier om helvede, skærsild og alskens ulykke blev fortalt om det der kom fra bjergenes top. Kun fugle kom fra hinsides og således måtte de være satan selv. Derfor skulle de dø. Intet godt havde de jo gjort for menneskene. Deres sange var blot en listig måde at narre mennesket til at følge dem.

Menneskenes bedste ven og guddom var floden. Den flod der strakte sig fra den ene ende af dalen til den anden. Den gav liv, mad og lykke. Menneskenes fjende var fuglen. Sådan havde det altid været.

Kun et menneske tænkte anderledes. Som ganske ung så han at også floden bevægede sig og kom fra hinsides og derfor måtte der findes en verden udenfor verden. Han spurgte sine forældre om det han så var rigtigt, men fik blot at vide at han skulle gøre som alle andre og som han fik fortalt. Ingen måtte sætte spørgsmålstegn ved flodens guddommelighed eller fuglenes hedenske sange.

Men dette ene menneske lod tvivlen blive i sindet. Han øvede sig i at klatre i bjergene. Øvede sig i mange år. En dag kunne han mærke at tiden var inde. At han nu kunne klare at klatre over bjergenes top og søge floden og fuglenes verden. Han gav sig ud på sin færd.

Det ene menneske klatrede og klatrede. Forcerede de høje bjerge. Og hvilket syn fra toppen! Intet menneske havde set dette før. Verden udenfor verden er stor. Så stor at ingen bjerge omkranser den. Han kunne se at floden ramte andre floder og disse floder blev til store mægtige vandmængder. Han kunne også se tegn på andre mennesker. På liv uden for verden. Forundret og forblændet af alle disse indtryk vandrede mennesket ud i verden udenfor verden.

Her lærte han mangt og meget. Lærte andre mennesker at kende. Lærte nye sprog og opdagede at virkeligheden er meget større og mere mageløs end menneskene nogensinde kunne forestille sig. Han blev tit bange, men ligeså tit omsluttet af en følelse af eventyrlig kærlighed.

Tilbage i dalen glemte menneskene alt om dette ene menneske. Han var jo væk og livet gik sin gang. Floden blev tilbedt og fuglene dræbt.

Det ene menneske vandrede i den store verden i mange år. Men til sidst trængte hjemveen sig på og han begyndte sin vandring tilbage mod dalen. Efter alle disse år var hans udseende ændret. De andre mennesker havde givet ham nyt mærkeligt tøj, han var blevet langhåret og solen havde farvet hans hud kobberbrun.

Det ene menneske glædede sig til at møde menneskene igen. Til at dele sin viden og vise de andre mennesker vejen ud af dalen. Så de kunne tage del i den eventyrlige kærlighed. Det ene menneske begyndte sin færd opad bjergene og ned i dalen.

I dalen skabte synet furore. Noget andet end fuglene kom pludseligt over bjergene og stod foran dem. Dette andet talte deres sprog, men så anderledes ud. Hurtig samlede der sig en stor flok mennesker omkring det forunderlige syn. Nogle blev bange, andre nysgerrige. Men menneskene ville ikke kendes ved det andet. Han så jo helt anderledes ud, gik i mærkeligt tøj og talte om ting som ikke fandtes.

”Dræb fuglen” sagde en og det gjorde de.

Menneskene levede videre i dalen. Med floden som guddom og fuglene som deres værste fjende. Historierne gik om dengang en stor talende fugl kom og forsøgte at narre menneskene ud af dalen. Ind i helvede. Men menneskene var kloge og slog fuglen ihjel.


----------------------------


Vi dræber alle fugle. Det er jo det vi har lært. Både de farlige fugle som minder os om helvedet, men også de fugle der kan fortælle os om verden udenfor verden. Den verden som vi endnu ikke har set, da vi ikke har mod eller refleksion nok til at tro at bjergene kan bestiges.

Desværre er det situationen for mange mennesker i deres indre liv. Hver dag er der en fugl der kommer flyvende fra hinsides og prøver at synge til os om kærlighed og fællesskab. Vi kender den ikke og dræber den. Vi har nok i vores egen oplevelse af verden og lader ingen, ikke en gang andre mennesker der har set verden udenfor verden, overleve i vores indre billede af livet. Det er simpelthen for farligt – tror vi!

I vores indre dal er der jo masser at opdage. Den er stor og frodig. Men på et eller andet tidspunkt vil verden udenfor din verden dig noget. Den trænger sig på.

Det er dit valg om frygten for det ukendte skal styre dit fremtidige liv. Eller om nysgerrighed og kærlighed skal rumme det du endnu ikke kan forstå.

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Dræb fuglene