Psykoterapeut Kresten Kay

Barnets uro

Jeg er barn. Ligger i min seng. Har ingen ord endnu. Over mit hoved hænger en uro. Den skaber liv og adspredelse for mig. Viser mig livet i alle dets farver og former. Giver mig tryghed. Jeg glædes.

Jeg er teenager. Uro bor nu i mit bryst. Den knurrer, bider, raser og gør mig uendelig rastløs. Lader mig rystende og bævrende tilbage i ængstelse for verden. Lader mig tvivle på alt og alle – allermest mig selv.

Jeg er voksen. Uro er stadig i mit bryst. Men ikke længere hæmmende og ængstelig. Og ikke konstant. Men snarere som barnets uro over sengen, farver uroen mit liv og giver mig lyst og mod på livet. Min indre uro. Min adspredelse for hverdagens tyste og meningsløse greb. Min indre uro der ikke er min.

Hvis du søger at dræbe din uro, ikke vil kendes ved den – ja – så mister du livets koleriske mangfoldighed. Livet skaber uro. Og ro. Det ved barnet. Barnets uro der viser at verden både er skøn og farlig. At vi eksisterer midt i dette spænd af oplevelser og uro blot er en del af livet. Se på uro som dengang den hang over din seng og du glædes ved den. Så lammer den ikke dit sind og sender dig ikke rystende i gulvet.

Alt godt

Kresten

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Barnets uro. Psykoterapeut Kresten Kay skriver om uro