Psykoterapeut Kresten Kay

Arbejdsledige viser vejen frem!

Pludselig at blive frataget sit arbejde kan være en stor mulighed for at se nærmere på en selv, til udvikling og nærvær. Når den første sorg har lagt sig.

Jeg har for nylig genlæst Erich Fromms vidunderlige bog ’At have eller at være’. Et værk der sætter fokus på de forskellige muligheder vi mennesker har for at opleve os selv og hvad vores ’jeg’ identificerer os med. Vi kan enten identificere os med det vi har eller det at være.

Når vi identificerer os med det vi har, er vi udsat for potentiel stor smerte. Alt hvad vi har, kan forsvinde og vil forsvinde. Det er et faktum som ikke kan diskuteres. Om ikke andet, så mister vi det hele når vi dør.  

At være derimod, er en kvalitet ved livet som ikke forsvinder mens vi er i live. Den kan være gemt væk i vores eget drama, i vores egos søgen efter identifikation og samfundets udvikling. Men vi er her jo trods alt. Hele tiden. Ligegyldigt hvad vi gør.

En del af mit arbejde går ud på at føre terapeutiske samtaler med arbejdsledige. Både mennesker der har været langt tid væk fra arbejdsmarkedet og sandsynligvis aldrig kommer til at arbejde igen og mennesker som ikke er så langt fra arbejde.

Det slår mig tit at disse mennesker bliver kastet direkte ud i en eksistentiel krise hvor valget mellem at have eller at være kommer i spil. Det mistede arbejde betyder naturligvis en ændring i identitetsopfattelse og en stor forværring økonomisk. Men krisen åbner også op for at se livet på en anden og måske mere værdifuld måde. Når den første sorgproces er overstået og accepten af at være arbejdsledig indfinder sig, så titter ’værenskvaliteten’ frem. Den væren der ikke identificerer sig med job, hus, penge eller den nye bil som de ikke længere har råd til. Der opstår, hvis motivationen er til stede, et rum af tilstedeværelse som ikke før var mulig, da de var fanget i det postmoderne maskineris ubønhørlige pres. Når drømmene som samfundet stiller til rådighed er braste og man opdager at livet alligevel er lige foran en.

For de heldige bliver chokket over at miste arbejde og identitet, vejen ind i en ny og dybere forståelse af livet og dem selv.

Det er altid en glæde at være med i denne proces. Det interessante er, at når de selv samme arbejdsledige som samfundet presser og presser til at ville have mere og mere, har fundet indtil nye værdier og en større fornemmelse af væren – ja – så dukker lysten til arbejde og give til fællesskabet helt naturligt op. Uden pres og kontrol. Dog er det de ønsker at give tilbage ikke mere 'at have', men mere væren.

Om noget, viser disse genopdagede værenskvaliteter hvilken samfund vi kunne opbygge. Hvis vi alle blev fyret. Lige nu og her. På en gang.  

__________________________

Kresten Kay
Psykoterapeut MPF
www.krestenkay.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Arbejdsledige viser vejen frem!