Kontrol, frygt og angst hindrer din naturlige udvikling, som menneske

Er du ved at miste dig selv, mens kravene fra dine omgivelser og samfundet stiger?

Vi er nået til et punkt i samfundet, hvor vores informationer flyder hurtigere end nogensinde og det kan være svært at følge med.

Arbejdsopgaverne bliver flere, kontrollen stiger, det bliver mere og mere uacceptabelt at være et individ med egne holdninger, begreber, talemåder, handlemåder, etik og moral.

Vi skal helst alle være lige og stikker vi næsen for langt frem, er andre hurtige til at give et klask, der forhåbentlig hurtigt sætter dig tilbage i rammen af, hvad der er acceptabelt for at andre, kan respektere os som gode mennesker.

Ord, der før i tiden var ok at benytte, er nu forbudt ved lov.

Historier fra voes egen barndom, bliver ændret i genfortællinger, da man i nutiden kan risikere, at støde mennesker.

Innovativitet, dynamik, sammenhold, udvikling og forståelsen af andres perspektiver, er en saga blot. 

Usikkerheden og angsten lurer om hvert et hjørne og i takt hermed, stiger kontrollen.

Et mantra fra politikernes side er efterhånden: "Den sag skal undersøges til bunds og jeg vil personligt sørge for, at vi får strammet op på reglerne."

Det er jo altid dejligt, når der er et menneske der vil kæmpe for andre mennesker, for os.

En der står i front og kæmper for den gode sag, ved at sørge for, at de grimme ting ikke sker igen.

Men her knækker filmen. For der er en anden side til angsten. Den side, hvor angsten ikke skal indhylles i beskyttelse, men se sin frygt i øjnene og lære nyt.

Lære at der kan være en anden forståelse og følelse, end den der umiddelbart er sprunget ind i vores sind.

Tag f.eks. det andet ord for flødebolle. Ordet vil jeg ikke skrive eller sige, for det er blevet forbudt ved lov.

Ordet var ellers normalt og uden en negativ betydning, da jeg var barn. Faktisk var ordet forbundet med noget godt. Noget der smagte godt og som hang sammen med hygge.

Nu skal jeg huske, at der er mennesker der ikke kan lide ordet, underordnet hvilken betydning jeg lægger i det og i hvilken kontekst jeg benytter det og derfor må jeg ikke sige det længere.

Pippi Langstrømpes far, hedder nu ikke ....., men konge. For der er igen mennesker, der ikke kan lide ordet.

Gad vide hvornår ordet "danskvand" bliver forbudt?

Dét, at udvide sin horisont for en større forståelse af andre mennesker og samfund generelt, kan vi ikke lide længere.

Hvad der er nyt og ikke passer ind i de forudbestemte rammer, forkastes. Gammel viden gemmes væk og vi vil ikke længere have med andet at gøe, end hvad der er acceptabelt.

Men hvad er efterhånden acceptabelt?

Jo mere vi passer på os selv, jo mindre råderum har vi.

Mindre råderum til udfoldelse af af os selv, som individ.

Vi er ved at udvikle stereotyper, af mennesker og på den måde mister vi vores individualitet.

Som en reklame for brystimplantater på en bus fra Fyn siger: Gør Fyn kønnere. Fyn er derfor ikke køn nu, da kvindernes bryster åbenbart er for små.

Vi skal helst forme til noget andet end hvad vi er. Vi ser ikke godt nok ud, vi tjener ikke nok, vi har ikke de rigige venner, bor ikke det rigtige sted, har ikke de rigtige holdninger osv. osv.

Og så er det vi mister os selv.

Hvem er jeg egentlig? Hvorfor bliver jeg mere og mere utilfreds, når jeg nu ikke burde være det?

At løbe efter, hvordan andre mener vi skal være og se ud gør, at vi ikke har os eget selv med i vores liv, som vi bliver ældre og tiden går.

Vi mister os selv.

Hvilket valg har vi? Intet. For der er ikke noget valg. Der er kun én retning.

Selvtillid og selvværd er ikke noget der opbygges, det er noget vi køber os til, eller får gennem den korrekte holdning.

Vi er noget og jo mere vi kan pege fingeren ad andre, jo stærkere fremstår vi.

En effektiv måde til at udhule og undergrave vores personlighed.

Og det virker.

Flere taler om, at de er ved eller allerede har mistet sig selv.

Fornemmelsen eller den dirkete viden om, hvad syntes jeg, hvilke holdninger har jeg og hvad bygger de på, forsvinder i takt med stigmatiseringen af ord, handlinger, beklædningsdele, meninger osv.

Og forresten, hvorfor er det stadig ok, at nonner bærer tærklæde på hovedet i offentligheden, når den moderne muslimske kvinde der selv har valgt det, bliver betragtet som et ondt menneske eller et offer for religion? 

Så hvem er jeg, hvis jeg skal være som samfundet dikterer?

Og hvordan kan jeg have en samlet personlighed, når samfundet hele tiden finder på nyt, som jeg enten ikke må, eller skal?

Frygt fordrer angst og angst fordre frygt, underordnet hvad der starter følelsen, avler det en større kontrolindstands fra samfundets side.

Jo mere kontrol vi har, jo mindre rum har vi til at være os selv på.

Jo mindre rum vi har til at være os selv på, jo større bliver presset for at agere korrekt.

Det indre pres vokser og på et tidspunkt, rummer vi ikke presset længere og de psykiske problematikker dukker op til overfladen og påvirker os negativt ind i livet.

En negativ cirkel der skal brydes, hvis vi ikke alle sammen skal ende som stereotyper eller replicants, som filmen Blade Runner fra 1982, kaldte de mennekser der skulle udføre det arbejde som de gode, perfekte mennesker ikke ville have noget med at gøre.

Se frygten i øjnene, overvind den og bliv endnu stærkere som det individ du i virkeligheden er.

På den måde, finder vi bedre ind til vores egen individuelle kerne, der sikre os vores selvværd og selvtillid, gør os til kærlige og innovative mennesker, der vil det gode.

På den måde kan vi udforske os selv, hinanden og verdenen, skabe nyt og godt, uden frygt, angst og kontrol.

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kontrol, frygt og angst hindrer din naturlige udvikling, som menneske.