Se kontaktoplysninger og profil for Konfliktmægler Signe Saxe Jessen

Deres barnebarn havde de set blive trillet af sted i barnevogn - men kun på afstand. "Jeg havde sådan lyst til at kalde og gå derhen, men jeg vidste at han ville ignorere mig eller blot skynde sig af sted. Og så ville jeg stå der..." Mens Moren fortalte fortrak hendes ansigt sig i en dyb følelse af mislykkethed og afmagt. "Følelsen af savn fyldte med ét hele maven, hele kroppen, da jeg så ham", fortæller hun. "Det er bare så tungt og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Faren stemmer i: "Vi vil heller ikke mase mere på. Vi har prøvet alt og har kun mødt en mur. "

Det begyndte med skænderi mellem far og søn. Mor så bekymret til, da sønnen til sidst smækkede med døren. Moren prøvede at glatte ud. Faren prøvede efter en rum tid på sin egen lidt konfronterende måde at tage kontakt igen. "Vores søn må da forstå at vi ikke kan acceptere den måde at...", siger han opgivende. Hver gang kørte samtalen af sporet. "Det skal nok løse sig". Bekymrede afventede de situationen. Men det skete ikke. Døren havde sønnen lukket helt i.

De forstår ikke hvorfor han gik ud af deres liv. De har levet med følelsen af trist forkerthed i flere år nu.

Fra tabu til genopretning

Nu sidder det ældre ægtepar her to år efter hos mig som konfliktmægler. "Kan du hjælpe os?" Desperate og følelsesmæssigt nedslidte. Hun fortæller hvor svært det har været, hendes tanker der har kørt i ring dag og nat omkring hvad de kunne gøre. "Jeg har ikke kunne tale med andre om det", fortæller hun. "Det er ligesom et tabu. På arbejdet får jeg en knude i maven når de andre taler om deres børnebørn og familie. Jeg føler ikke at jeg kan fortælle dem at jeg ikke har set mit barnebarn pga. en konflikt." De skulle ikke vide, hvor galt det var gået. Ikke vide hvordan hun så ofte tænkte på det barnebarn hun aldrig havde kigget i øjnene, som hun havde købt gaver til der stadig lå bagerst i skabet. I begyndelsen havde hun hængt gaverne på sønnens dør, men i en sms havde han bedt dem holde sig væk og respektere hans beslutning.

Faren sukker: "Vi skal bare have løst det her". Vi talte om hvad der var gået forud for skænderiet. Både lige op til og i tiden forinden. Jeg spurgte ind til det, der lå under farens standpunkt. Hvad var det faren egentlig ønskede: positivt set? Hvad lå nedenunder hans egen vrede og frustration?

Gennem konkrete spørgsmål skete det at faren blev klar over sine egentlige behov, og hvordan han kunne have sagt det på en anden måde. Han havde været uklar og flertydig i mælet på en måde som knækkede tilliden og fortroligheden med sønnen der ikke følte sig hørt eller taget alvorligt.

Vi fik analyseret hvordan det mon har været at være sønnen. Hvad havde han følt? Hvad havde han mon ønsket sig af situationen? Og hvad var det egentlig at han havde allermest brug for? Dette havde også været meget uklart for forældrene. Faren havde taget det sønnen sagde for pålydende, og som det så ofte sker havde han ladet sig rive følelsesmæssigt med uden at undersøge hvad der lå bag det som sønnen sagde.

Forvirrede følelser kommer så let til at stå i vejen når det handler om at forstå hinanden. Så når vi bliver "ramt", er det usigeligt vigtigt at komme tilbage til den anden og undersøge hvad det egentlig var den anden ville sige og hvorfor. Hvad er det den anden har behov for? Forstår vi først det samtidig med at vi respekterer den andens dybere behov, så bliver vi nemlig ofte ikke ramt så hårdt.  Da ser vi at det ikke er et angreb personligt på os, men derimod at det handler om personens egne behov.

Som konfliktmægler er det mig en stor tilfredsstillelse gang på gang at kunne støtte mennesker til at forstå sig selv og hinanden bedre. Og se hvilken forskel det gør, når mennesker for det første bliver mere bevidste om deres egne behov og for det andet lærer at kommunikere på en måde som mindsker modstand - selv i sammenfiltrede familieknuder.  

Efter få samtaler fik faren mod og lyst til at kontakte sønnen for at sige oprigtigt undskyld for sin egen opførsel. Faren fik sagt hvad der havde betydet så meget for ham og han fik kommet sønnen i møde og spurgt ind til hvad det var, han havde haft brug for. Moren lærte at sige bedre til og fra, stå mere klart frem og ikke mindst: at spørge mere ind fremfor at glatte ud.

Forældrene gav sønnen en samtale med mig, så de fik nogle fælles redskaber og spilleregler at holde hinanden op på, når konfrontationerne skete igen.

Vores indgroede automatik i måden vi taler sammen - eller rettere - taler til hinanden på, ændres ikke så let, så det var kun langsomt at sønnen åbnede op for relationen igen. I dag er den gode relation genoprettet og endda bedre end førhen. De holder ikke bare jul sammen, de henter barnebarnet og kan i det hele taget deltage og hjælpe til.

Fra kold til varm relation

Skulle du være i en lignende konflikt, hvor I ikke taler sammen, men håber at det løser sig af sig selv - kan du lige så godt indse, at det gør det desværre sjældent af sig selv. Der skal mod og en vis indsigt til for at tage kontakt på en genoprettende måde. Du må have gang i en mere undersøgende dialog. Netop i konflikt, når vi er følelsesmæssigt ramt, er det dog allersværest at se klart og derfor er en neutral udefrakommende hjælp af stor betydning.

Vi kan lægge låg på og skrue ned, men det bliver ikke en varm relation igen, før alle føler sig taget alvorligt og oprigtigt mærker forståelse. Alle er vi nødt til at få sat ord på det der skiller os ad. På den rette måde.

Læs mere her: www.goderelationer.dk/

Kærligst Signe Saxe Jessen, Professionel Konfliktmægler 

__________________________

Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk

Medstifter af Levlykkeligt