

Hvorfor er det så vigtigt at tilgive?
Der findes en meget rammende tibetansk buddhistisk historie hvor to munke møder hinanden. Begge var kommet ud af fængslet hvor de var blevet tortureret af deres fangevogtere.
”Har du tilgivet dem”? Spørger den ene.
”Jeg tilgiver dem aldrig! Aldrig!” svarer den anden.
”Jamen så tror jeg at de stadig holder dig fangen, gør de ikke?” spørger den første munk.
Tilgivelse kan være vanskeligt, hvis vi er blevet tilstrækkeligt sårede eller har mistet noget værdifuldt. Særligt hvis den anden ikke er ked af sin handling, er det svært. Tilgivelse kan være noget man på et tidspunkt bliver parat til. Når man ikke holder bindingen til det skete ud mere, fordi det ødelægger en. Når man har tilstrækkeligt brug for at slippe og komme videre. Men tilgivelse kan ikke presses igennem, for følelserne skal med. Det er dog til at begynde med et valg om du vil tilgive.
Derfor vil jeg her skrive lidt om hvad du mister ved ikke at tilgive, og hvad du vinder ved at tilgive. Hermed kan du overveje det første skridt på eventuelt at gå tilgivelsens vej.
Du skal få det at føle som jeg har følt
Når vi udsættes for handlinger der sårer os og vækker vores vrede, kan det virke lettest at holde fast i vreden mod personen – eller omvendt uoverkommeligt at slippe den. Man kan ønske at det menneske skal føle den samme smerte som én selv og endda lide endnu mere. Ønsket kan være bevidst eller ubevidst. Giver vi efter for den impuls, går vi hævnens vej. ”Hævn” lyder hårdt, men dækker alle de store og små ”tilbagebetalinger”, der sker i parforhold, i familier, ved skilsmisser, mellem naboer, på arbejdspladserne. Det kan foregå åbenlyst eller oftere mere stille ”passivt aggressivt” og kan ske i form af fx udelukkelse og anden hårdhed.
Men ligesom vores hjerner er indstillede på kamp, hævn og gengældelse, er det et mindst lige så dybt og væsentligt behov hos os at have kontakt og være i gode sociale relationer. Som de sociale væsener vi er, har vi brug for den positive sociale kontakt for at føle os godt tilpas. De fleste bliver derfor meget påvirkede og dårligt tilpas af negative og utrygge relationer hvad enten det er i familien eller på arbejdet.
Når vi ønsker at den anden "selv skal få at mærke …”, kan det i øjeblikket synes som om det føles godt og forløsende fordi det er en - omend desperat - vej til at komme ud af offerrollen og genvinde sin værdighed. Men det er en illusion at det genvinder ens egen værdighed. Vi får ingen oprejsning af det.
Når jeg i mæglinger og samtaler spørger dybere ind til tilfredsstillelsen ved hævnens vej og spørger ind til hvad det har gjort ved personen selv, er der ingen egentlig tilfredshed. Der er fortvivlelse, og der synes ikke at være andre muligheder. Man vil at den anden skal forstå hvad det har gjort ved en. Så det er altså i grunden forståelsen vi ønsker. Men gengældelse skaber desværre bare mere modstand og afstand - ikke forståelse.
Det ødelægger os selv at bære ved til at skabe mere smerte. Det bliver kun endnu mere fortvivlende og håbløst og det går ud over vores egen værdighed og medmenneskelighed.
For ønsker du i grunden at være som den der sårede dig? Ønsker du at være et menneske der skaber smerte?
Svaret er åbenlyst. Ingen ønsker i grunden at skabe smerte. Kun ud af egen fortvivlelse og afmagt – når vi er i offerrollen.
Forsøger du at komme ud af din egen smerte ved at påføre den anden smerte, er du dermed skiftevis både offer og krænker. Offeret ser bare ikke altid at vedkommende selv også er ”krænker”, men ser kun sin krænkende handling som en tvingende nødvendighed.
Gengældelsen løser måske til nød dit problem ved at få den anden sat på plads, men den ødelægger samtidig din selvfølelse, din værdighed og medmenneskelighed. Gengældelsen gør dig hård. Vi forårsager altså kun endnu mere smerte - ikke kun i den anden, men også inden i os selv.
Gengældelsen er en ”kasten rundt med smerte”. Når du føler smerte, kaster du den direkte tilbage på den anden, den anden kaster tilbage på dig – og kaster den desuden videre på ægtefællen eller barnet. Vi afhjælper ikke vores egen smerte ved at kaste den videre på andre, vi får den kun til at yngle og ramme flere omkring os. Og det rammer i sidste ende endnu stærkere os selv.
"At tilgive er også at sætte sig selv i frihed fra de traumer og den modgang, man har mødt, og kræve sit liv tilbage." Desmond & Mpho Tutu, Tilgivelsens bog, 2014.
Derfor er det sundt at tilgive
Vi afhjælper ikke vores smerte ved at afvise den og kaste den videre. Vi afhjælper kun vores smerte ved at acceptere den. Det betyder at vi må mærke at vi er blevet såret. Vi må anerkende at vi alle er sårbare. Vi bliver alle såret i relationer. Men det er først når vi anerkender vores egen sårethed og sårbarhed at vi også kan være i stand til at se den andens sårbarhed.
Ser vi derimod kun vores egen vrede og foragt for den anden, ser vi også kun den andens vrede og foragt. Vi ser nemlig typisk ikke det i andre, som vi fornægter i os selv fx sårbarhed. Vi ser netop det i andre som vi genkender i os selv.
Sårbarhed er et fællesmenneskeligt træk. Erkendelsen af dette er vejen mod at kunne tilgive fordi vi dermed også kan se sårbarheden eller smerten bag den andens handling.
Vrede, foragt, fordømmelse er også fællesmenneskelige træk, som vi tricker på hos hinanden, men vi skal huske at under vrede, foragt og fordømmelse er den sårbarhed som disse også dækker over. Det er vigtigt at forstå dette for at kunne nærme sig tilgivelsens vej. For kun dermed kan vi se bagom en ”ond, egoistisk” handling og ind til personens sårbarhed. Nu kan vi spørge: hvorfor mon personen havde brug for at gøre sådan?
Vi må styre en umiddelbar impuls til at slå igen - som et bevidst valg, ikke en svaghed. Snarere må vi se tilgivelsen som en opbyggelig styrke, en kraft der kan bryde et negativt mønster. At kunne tilgive andre stort og småt er livgivende og nærende i alle former for relationer. Det skaber tryghed og det er ikke mindst nærende for os selv, idet det mindsker vores skrøbelighed eller nærtagenhed og gør os mere robuste og rummelige.
Når vi tilgiver, vokser vi som mennesker. Når mennesker formår at tilgive selv de værste handlinger, er det fordi at det er uværdigt og ødelæggende for dem at bevare den altødelæggende vrede, foragt og hævnfølelse inden i sig selv. Det ødelægger ganske enkelt livet, fordi det binder os og holder os følelsesmæssigt fast til personen der sårede os. Den eneste måde at slippe fri af det følelsesmæssige bånd (også selvom personen er død) er at tilgive. Ved at nægte tilgivelse gør du dig lukket og hård indvendig. Ved at tilgive holder du dit hjerte blødt og åbent og værner om din medmenneskelighed.
"At vælge tilgivelse tjener til at gøre en til et stærkere og friere menneske. Freden kommer altid til dem, der vælger at tilgive." Desmond & Mpho Tutu, Tilgivelsens bog, 2014.
Er du til tilgivelse eller selvtortur
Tilgivelse er at sætte dig selv fri for den negative binding til personen der krænkede dig - og få din værdighed, din egen medmenneskelighed, dit liv tilbage. Du tilgiver for at du selv kan komme videre, for ikke at være psykisk og følelsesmæssigt fanget af den negative binding. Fysisk set kan vrede og bitterhed forårsage depression, søvnløshed, forhøjet blodtryk, migræne, hjerteanfald m.m. Du vælger også at tilgive for ikke at blive fysisk syg.
Tilgivelse er ikke at glemme eller at acceptere handlingen, der sårede dig. Tilgivelse kræver heller ikke at du bliver i relationen eller forholdet. Er du i et forhold til personen og ønsker at forholdet skal fortsætte, må der helt andre midler til at skabe forståelse så forholdet fornyes til større tillid og med sundere grænser der respekteres og overholdes.
PS: Dette er mit første af 4 blogindlæg om tilgivelse: De næste handler om Hvordan du kan tilgive - processen mod tilgivelse, Hvordan du kan bede om tilgivelse og Hvordan du kan tilgive dig selv - uden egoisme.
...så følg med ...
Kærligst Signe Saxe Jessen, konfliktmægler og kognitiv coach.
Du kan læse mere på min hjemmeside om tilgivelse - både hjælp til selvhjælp og støttende samtaler i din vej mod tilgivelse - eller om konfliktmægling som hjælp til tilgivelse.
Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.
__________________________
Signe Saxe Jessen, cand.mag.
Professionel Konfliktmægler, kognitiv coach og mindfulness træner.
www.goderelationer.dk
Medstifter af Levlykkeligt
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer