Skam - sådan bryder du tavsheden

I mine professionelle år som psykolog indenfor misbrugsområdet, som arbejdspsykolog indenfor den beskæftigelsesrettede indsats og nu som privat praktiserende psykolog er jeg ofte stødt ind i skyld- og skamproblematikker, som dog har været til stede på en ofte ikke-italesat og tavs måde. Skammens paradoks er, at det er skamfuldt at skamme sig og derved bliver skam let et tungt problem, som individet gemmer på alene i tavshed. Derfor er det vigtigt at tale om og få fokus på. Jeg vil forsøge at komme rundt om temaet med min forståelse i henhold til blandt andet disse følelsers funktion og adskiltheden mellem skyld og skam. Jeg vil fordybe mig i skamproblematikken og bringe mine overvejelser i spil i forhold til, hvordan jeg har erfaring med terapeutisk at arbejde med netop skyld og skam. Endelig kobles skam og angst. 

Hvorfor føler vi skyld og skam?

Når vi betragter følelser, er det altid vigtigt at huske på, at de har en vigtig funktion, som i udgangspunktet er givtig og hensigtsmæssig. Når vi fx reagerer med angst, sker det på baggrund af en oplevelse af, at der er fare på færde. Følelsens funktion vil i en sådan situation være på et fysiologisk plan at gøre os klar til enten kamp eller flugt, således at vi typisk sikrer vores overlevelse på liv og død. Følelserne skyld og skam er med til at sikre vores sociale overlevelse. Som flokdyr er vi evolutionært afhængige af ”gruppen” for at overleve. Hvis vi afstødes eller ”skammes ud” af gruppen, er vi efterladt alene i en verden, hvor vores overlevelse afhænger af båndet til andre. Skyld og skam er på samme måde som angst nødvendige følelser med en vigtig funktion. Følelserne fungerer forebyggende i forhold til at spille med på gruppens normer og regler. Skyld er noget man føler, når man har gjort noget forkert. Det er knyttet an til en handling, som har skadet eller såret en anden – det er noget vi kan und”skylde” for. Skam er også en følelse, der hjælper med social regulering. Den hjælper til at forebygge uønskede afsløringer i forhold til os selv. Den hjælper os med at bevare nødvendig diskretion og definere grænsen for det private i forhold til gruppen af respekt netop for os selv og gruppen. 

Hvor skyld handler om noget, der ligger uden for personen, vokser skammen sommetider ind i personen – i følelsen af den man er. Dette er skammens bagside -  den destruktive og uhensigtsmæssige skam. Den destruktive skam manifesterer sig typisk i en grundlæggende antagelse og følelse af at være uværdig, fejlagtig og forkert, hvilket jo ikke er følelser, der opløses eller lettes igennem und”skyldning”, som vi så det med skyldfølelsen. Skam er en meget mere kompleks og grundlæggende følelse, som kan vokse sig destruktiv i mennesker og som ofte er tavst til stede og forstærkes fremfor at blive håndteret. Lad os blive lidt ved skammen...

Skammens opståen og vedligeholdelse

Vores grundlæggende antagelse om, hvem vi er som mennesker, grundlægges i barndommen. Hvis barnet har tidlig erfaring med, at andre ikke har set og positivt spejlet det eller hvis det er blevet krænket, voldsomt kritiseret og holdt udenfor fællesskabet, har det tilbøjelighed til at tænke, at: ”Jeg er forkert og ikke værd at elske – og det er min skyld”. En sådan antagelse er i sig selv skamfuld at bære rundt på og her træder vi ind i skammens paradoks – nemlig at det er skamfuldt at skamme sig. 

Med skammen følger altså en intens frygt for at andre skal få øje på eller opdage ens værdiløshed og forkerthed – at andre skal se en for den man er – eller snarere den, man tror man er. Den skamfulde taler ikke om sin skam i forventningen om at møde foragt eller at blive skammet ud. Det kan for mennesket opleves som om, at en sådan selv-afsløring vil føre noget uopretteligt med sig. Af den grund udvikler personen typisk forskellige leveregler eller livsstrategier, som har til formål at holde den grundlæggende skam-antagelse skjult og netop her trives og vedligeholdes skammen rigtig godt. Der tales her om skammens onde cirkel. 

Eks. Sanne på 32 år er vokset op i et hjem  med en distanceret misbrugende mor og siden hen en stedfar, der ofte krænkede Sanne og hendes tvillingebror på forskellig vis. Sanne holdt sig meget til sin bror i barne- og ungdomsårene og klarede sig godt fagligt i skolen, men følte sig altid ved siden af og forkert socialt. Hun fik tidlig seksuel debut og opdagede, at hun kunne bruge sin seksualitet til en oplevelse af magt over mænd. Sanne har i ungdomsårene haft mange løse forhold og kortvarige ansættelser. I dag er hun på kontanthjælp. Hun misbruger i perioder alkohol. Sanne fortæller, at hun sommetider drikker sig fuld op tager på værtshus med intentionen om at opstøve den grimmeste og mest frastødende mand, som hun tager med hjem og har sex med. Hun vågner altid dagen efter og har det rigtig skidt med sig selv.

Sannes eksempel illustrerer, hvordan en tidlig manifesteret skamfuldhed og grundlæggende selvantagelse om ”at være fejlagtig og værdiløs” fører strategier med sig om at holde andre på afstand – for ”hvis andre kommer for tæt på, er der risiko for at de ser, hvem jeg i virkeligheden er”. Af den grund er Sanne gået igennem livet med reglen om, ”at jeg afviser andre, førend at de afviser mig”. Frygten for selvafsløring bliver styrende og resulterer i et adskilt og ensomt liv, hvor antagelsen bag skammen ikke håndteres men vedligeholdes og forstærkes.

Skammens udtryk  

Eksemplet med Sanne illustrerer en anden væsentlig pointe, nemlig den, at skammen har forskellige udtryk. Den dybe skams fremtrædende udtryk er tavshed – da det at tale om skam aktiverer skam. Dette er skammens onde cirkel. Lad os vende tilbage til Sanne, der helt klart lever en stor del af sit liv tavs omkring sin egen oplevelse af værdiløshed. Hun har dog fundet måder at forsøge at dulme eller for en tid give slip på skammen, som er så smertefuld at bære. 

Misbruget kan anskues som en måde, hvorpå Sanne kortvarigt dulmer skammen. En anden ond cirkel består dog i, at den oprindelige og iboende skam forstærkes af den ekstra skam, der følger med misbrugsadfærden og skammen forstærkes. Denne type forsøg på følelsesregulering har jeg ofte stødt ind i mit virke som psykolog, blandt andet i form af misbrugsadfærd, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Dette er adfærd, som personer tyr til for at dulme ubehagelige følelser som skam og skyld nu-og-her men resultatet er blot, at de på den længere bane tillægges yderligere skam og også skyld for deres adfærd.    

Sannes skamløse adfærd, som blandt andet viser sig i adfærden på værtshuset, er endnu et eksempel på skammens maskerede udtryk. Det kan forstås således, at Sanne finder skammen for tung og ubærlig og af den grund går modsat og agerer skamløst. Når én person er skamløs bliver andre skamfulde og på den måde kan andre kortvarigt blive bærere af Sannes skam. Igen viser casen dog, at den primære skam forstærkes og Sanne må siges at loope rundt i forskellige onde cirkler, der blot vedligeholder og forstærker hendes skam.

Terapeutisk arbejde med skam

Min erfaring er, at skam trives bedst i mørke og tavshed – der hvor den bæres alene af individet og gemmes væk. Personer, der bærer på skam, er ofte ambivalente i forhold til at få skammen afsløret. De higer efter den lettelse og frihed, der ville følge med at blive set, anerkendt og accepteret for dem, de er. At føle sig rigtig eller helt okay. Den mulighed åbnes der for i det terapeutiske rum. Muligheden, at det utænkelige og umulige alligevel skulle ske – at skammen blev afsløret for en anden. At ”forkertheden” blev set og at den anden alligevel kunne anerkende, forstå og respektere det, som vedkommende så. Indrømmelsen og italesættelsen er derved vigtig, men dette stiller selvsagt krav til, at psykologen eller evt. gruppedeltagerne møder den skamfulde person på en anerkendende og rummelig måde. Det, der er vigtigt for den skamfulde person at forstå er, at vores antagelser om os selv ikke er sandheder men mentale konstruktioner og tanker, som baserer sig på erfaringer. Tænk engang over, hvad der vil ske, hvis Sanne bringes til at tænke, at hun er et okay menneske, der har oplevet dårlige ting, som hun ikke kan tage skyld for? 

At komme skam og angst til livs

Som jeg har skrevet, følger med skammen en angst for, at andre ser forkertheden og værdiløsheden i den person man er – eller tror man er. Med det følger ofte en overoptagethed af andres vurderinger. Skamfulde personer kommer ofte til at bruge en vældig tid på at bekymre sig om det indtryk, de gør på andre og om, hvorvidt de siger eller gør ”forkerte” ting. De begynder typisk at undgå, de situationer, hvor angsten kan opstå eller bygger såkaldt ”sikkerhedsadfærd” op, såsom at gennemtænke hele sætninger inden de taler eller måske kun færdes blandt andre, hvis de har én person med sig, som de kan støtte sig op af og ”gemme sig bag”. Denne overoptagethed, undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er essensen i social angst og således må det konkluderes, at skam og angst ofte er to nærtbeslægtede problematikker. 

I traditionel kognitiv adfærdsterapeutisk behandling handler det om at identificere og bryde angstens onde cirkel med fokus på, hvilke automatiserede tanker, der vækker angsten, hvilke kropslige reaktioner personen oplever og hvilken adfærd, personen tyr til. Dørene til forandring ligger i arbejdet med tankerne og adfærden. 

Afsluttende listes nogle gode råd til at komme skam og social angst til livs.

  • Husk, at tanken om at være ”fejlagtig”, ”forkert” og ”ikke god nok” bare er tanker og ikke sandheder. 
  • Spørg dig selv, om tanken bringer noget med sig, som du kan bruge til noget. Hvis ikke accepter dens tilstedeværelse, men stå af tanken. Vælg ikke at lade dig kapre af den.
  • Sæt passende udfordrende opgaver op for dig selv, hvor du trinvist udfordrer din angst. Sæt dig selv i ”pinlige situationer” og få erfaring med at du overlever (også socialt) på trods af sådanne episoder. Her lidt inspiration: Få dig selv efterlyst i et stormagasin. Sig ”hej” til én og brug et forkert navn. Tab en masse mønter, når du skal betale i supermarkedet, mens der er en lang kø bag dig. Gør det sjovt!
  • Bryd tavsheden – og husk at skam og social angst lever bedst i mørke! 

Af Trine Lind, Psykolog  

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Skam - sådan bryder du tavsheden. Læs mere